180 km regn

Det allerførste indlæg på denne blog slutter af med at rejse spørgsmålet, hvordan forbereder man sig til 300 km regn? Sjovt nok har jeg ofte kørt træningsture i regn, ja sådan gik faktisk hele efteråret, men jeg har endnu aldrig kørt et motionsløb i slagregn. Altså indtil i går...

Sidste år var en sommerdag i korte bukser, men i år var Stjernetour de Grindsted præget af ikke bare silende regn, men ofte også slagregn. Og lige præcis i år, havde jeg valgt at køre den lange distance på 180 km, frem for de normale 125.  Lidt surt ;-)

Nå, men nu kender jeg i hvertfald svaret på spørgsmålet om hvordan man forbereder sig: Man sætter sig op på cyklen!  Der er jo ikke meget at gøre. Skoovertræk og regnjakke, naturligvis, men man bliver altså våd alligevel. Eneste lille trick er at slå et smut indenom Statoil og tage et par af de tynde plastikhansker, man ellers bruger, når man tanker. De er vand- og vindtætte og giver en god beskyttelse mod kolde fingre.

Mine ynglings cykelbukser er topmodellen fra Gore, det er dem, der sidder allerbedst på mig. Men af gammel vane plejer jeg at køre de lange strækninger i Assos topmodel, der ved jeg, at rumpen har det godt. I år tog jeg så Gore-bukserne på. En af grundene til den gode pasform er, at buksen er syet i mange paneler, dvs stykker, der gør, at de smyger sig rundt om kroppen. Men mange paneler giver også mange syninger, og det kan jeg mærke i dag. Foran på lårene, øverst oppe, har syningerne skrabet huden af. Så ved jeg det... Assos til de lange strækninger! (ihvertfald når det regner og huden er helt opløst)

På et tidspunkt skete der et styrt i feltet 5-6 mand foran mig. Jeg var så stiv, at jeg ikke nåede bremserne, det gjorde de andre til gengæld. Så er der jo ikke andet at gøre end at styre sig ind i mellem væltede ryttere og folk der er standset. Med 30 km/t strøg jeg lige igennem bøvlet, og kan garantere for at det var den mest smalskuldrede cykelrytter der endnu er set ;-)

180 km ruten gør løbet til noget helt andet. Hvor 125 km ruten er hel flad, en rigtig tonser hvor man i et godt felt kan køre endog meget stærkt, er de ekstra 55 km alle placeret i Vejle Ådal med de mange stejle bakker. Grejsdalsløbet light, ja faktisk kørte vi på ruten. Uha, det bliver hårdt, når det ikke kun er 55 km men 175 i næste uge! Utroligt kønt, men jeg tror nu, jeg næste år vil køre 125 km, for det er netop fladheden der gør StjerneTour de Grindsted til noget specielt.

Men som altid en dejlig oplevelse, specielt bagefter ;-)