onsdag den 26. juli 2017

Himalaya 2017 - vlog 1

Hermed et nyt koncept, videobloggen, en såkaldt vlog. Jeg tager ikke en computer med til Indien, og vil istedet forsøge om jeg ikke kan lægge nogle videsekvenser op istedet. Det hele er dog lidt svært for wifi er der stort set heller ikke.. og videoer fylder.. nå men her er i hvertfal vlog1.


Skulle det lykkes mig at lægge flere op, vil du kunne se dem på min youtube-kanal https://www.youtube.com/channel/UCJEtVOtEgoFB9oD_hvJjVdw

Himalayatrøjen

Efter rigtigt mange forskellige udkast endte min gode kollega Henrik, med en trøje i orange og pink.. den er ikke alene rigtigt raf.. den passer også godt med det indiske farvemylder.


Og den var selvfølgelig med i tirsdags


Cool ikke?  :-)

Resultatet af genoptræningen

Nu ved jeg i hvertfald én ting jeg er godt til, nemlig at vende tilbage efter skader. Efter feriens småture stod den på ordinær lørdagstræningstur med OCC 9-holdet. Vi skulle nordpå og træne runder ved Langstrup.

102,5 km. Tager man turen til/fra klubben fra,blev den første rigtige træningstur efter 5 uger på sofaen til 96 km med et snit på 30,8 km/t. Det er altså godkendt!


Tirsdagens tur gik ud til Hove, med runder på Nonnemosen.. en ganske hård runde. 77 km en tirsdag aften. Godtnok med et lidt lavere snit, men den er som sagt også virkelig hård!

Så jo, at komme tilbage på cyklen er jeg rigtig god til :-)

torsdag den 20. juli 2017

Col des 13 Vents

Den her er lidt sjov: "Meget" lyder på Occitan som 13 på fransk. Så da fransk blev det dominerende sprog i Lanquedoc, blev passet sjusket oversat fra "passet med med megen vind" til "passet med 13 vinde" 
Elsker i øvrigt hårnålesving 


Ferierapport 1 - 2017

Det er nu fem uger siden jeg røg af cyklen og brækkede en flok ribben, da en bilist åbnede døren op i mig. Der er stadig lidt ømhed tilbage, men grundlæggende er jeg tilbage på cyklen nu, og spiser ikke længere smertestillende.

Der er nu knap to uger til vi starter på turen op over Himalaya, og jeg glæder mig, selvom den konditionsmæssige forberedelse reelt har været total fraværende. En tur ud over al rutine, som jeg må klare på rutinen!

Den sidste uge har vi været på ferie, og har selvfølgelig haft cyklerne med. Vi startede med den normale OCC-lørdagstur, og kors hvor kunne jeg mærke de fire uger uden cykel. Gik total sukkerkold! Det var så også planlagt, for det er det mest effektive signal til kroppen om at den skal i gang igen.. så det hed nul sukker.. hårdt med virkningsfuldt. Efter et slangeskifte, måtte jeg også lige skifte dæk (det var slidt), så jeg kørte lige hjem for at få et nyt på, og fulgte så ellers efter holdet op ad Strandvejen.. så det meste af lørdagsturen kørte jeg faktisk selv, men sådan ville jeg også helst have det. Skulle lige mærke efter.

Søndag dappede vi så syd på. Målet var endnu en gang at besøge søsteren og svogeren i sydfrankrig, men i år havde vi planlagt rejsen derned som selve ferien i sig selv. Så vi har besøgt Trier med alle de romerske bygninger, Luxemburg med fæstningerne, Reims med champagnen,  Beaune med bourgognevinen, Lyon med det super spændende Musee de Confluence og gode restauranter, Clermont-Ferrant hvor Michelin har et museum om dæk og hvor det berømte Tour de France bjerg Puy de Dome ligger. Endelig lykkede det os at se Tour de France køre forbi os, live. Cirka hver anden dag har vi cyklet en morgentur, ikke så langt, men med effektive højdemetre.  Og nu er vi nede hos Lise og Finn nogle dag inden turen går nord på igen. En uge herned, men med et væld af aktiviteter. Det har ikke været hjælpsomt på vægten, men helt sikkert på sjælen, kroppen og restitueringen.

Lyon er normalt et trafikalt helvede, motorvejssystemet går ind igennem byen, uden ordentlige omfartsmuligheder.. en gammel industiby, så det fleste har oplevet at sidde flere timer i kø gennem byen, på rejsen sydpå. Sidste år bemærkede vi det flotte og relativt nye Musee de Confluence, lige der hvor Rhone og Saone floderne løber sammen midt i byen.. og lidt googling afslørede at det nok var spændende. Vi havde derfor besluttet os for at besøge det i år. Og lad mig blot sige, at absolut er turen værd! Temaet er en skønsom blanding af historie, zoologi, teknologi, naturvidenskab, antropologi og filosofi og museumsformidlingsteknisk er det i absolut topklasse!


 Lyon overraskede os også positivt fsv ang cykelturene. Få kilometre ud langs Saoneflodens bred, og man er ude af byen.. et rask lille sving mod nord, og det går opad i skoven og de små landsbyer. Rigtigt smukt!


I Clermont-Ferrant var det min plan at cykle op ad Puy de Dome. Men vejen er lukket. For nogle år siden besluttede de at naturen ikke kunne holde til den intensive traffik, og byggede i stedet en helt ny togbane op. Den måtte vi jo prøve.. og inclinometeret på iphonen kunnne afsløre, at stigningen ligger på konstante 12-13% hele vejen op. Da sad jeg i toget og blev lidt glad for jeg ikke havde cyklen med J.



Michelin museet afslørede at de startede med at lave dæk til cykler, og først herefter fik kæmpet sig ind på alle andre ting med hjul. Et pænt tablaeu om hvordan deres pneumatisk og udskiftelige dæk gjorde det muligt at sætte nye rekorder på Paris-Brest-Paris løbet. Godt jeg ikke skulle køre på den cykel!

På sidste dag herned, opdagede vi tilfældigvis, at vi krydsede spor med Tour de France. Vi hoppede af motorvejen, og satte os ind på en tilfældig fortovscafe og fik hele showet med. En time før feltet kommer reklamekaravanen, som et kæmpe rullende vandvidsfest. Og, da vi tilfældigvis havde sat os på en pæn stejl stigning var der også god tid til at se på rytterne da de kom forbi. Udbuddet kom 4-5 minutter før feltet, og da de rullede igennem byen startede kirkeklokkerne. Sikke en fest! Rytterne selv var super koncentrerede, selvfølgelig var de det, men det må være mærkeligt at cykle gennem tre ugers byfest, med heppende folk og bimlende kirkeklokker, medens man sidder med tungen ude af halsen. Grupettoen kom 10 minutter efter feltet og bestod af én mand. Han må da være blevet ramt af tidsgrænsen.. det skal jeg lige have set på i dag.






torsdag den 29. juni 2017

Det går fremad

Ih.. da jeg vågnede i lørdags hvad jeg dælme sovet i hele 7 timer!  Det bliver man altså et helt nyt menneske af :-)   

Det går fremad, nu tager jeg kun panodil/ipren inden jeg går i seng.. har ikke længere brug for det i løbet af dagen. Meen, da jeg i søndags tog den lille 6 km tur gjorde det nu stadig ondt i skulderbladet.. ikke så meget som første gang, men en god varsel om at holde sig i ro. Fyssen siger, at den hurtigste vej frem er den langsomme.. hold dig i ro!  Tror jeg gerne, jeg synes at mine fremskridt er store her knap tre uger siden, så jeg holder lige ro i en uge mere (skal nemlig til konference i næste uge, så det er et billigt løfte ;-)

Aftenerne går derfor med dagdrømmeri..  Den hidtil længste stigning jeg har kørt er Passo del Stelvio i italien.. 24 km med en stigningsprocent på 7,7%..  Den første stigning i Himalaya, fra Manali til Rotang passet er på hele 49 km! Til gengæld er den gennemsnitlige stigning kun på 4,4%, hvilket er helt menneskeligt.. blot skal den indiske trafik beherskes.. uha


Bjergkæden er den der skaber regnvejret, monsunen, i Indien, så det regner stort set altid her. Sådan så der ud, mellem bygerne, i denne uge.

søndag den 18. juni 2017

Første tur

Skulle lige tilbage og mærke cyklen i dag, 8 dage efter ulykken.


En lille tur på 6 km blev det til, lige rundt i nabolaget


De første tre km var en fornøjelse, de sidste 3 derimod ikke, en ting er ribbenene, men der er også noget med venstre skulder. Så, fysioterapeuten er bestilt!  Han må rette mig op igen.

Samtidigt er cykelværkstedet blevet ryddet så jeg kan få hometraineren op. Benene kan fint dreje rundt, det er kun et problem at holde på styret.

lørdag den 17. juni 2017

Efter en uge

Efter en uge på morfin, lykkedes det mig i dag at overleve kun på panodiler og ipren. Det er gået rigtigt godt, og jeg måtte tage bilen op i klubben til "efter-træning-snak". Dejligt!

Morfin er slemt, men da ipren ej heller ligefrem er sundt, prøvede jeg at droppe den i går.. det gik imidlertid slet ikke. Iprenen er åbenbart helt afgørende for smertelindingen.. men når man kigger på skaderne er det nok også åbenbart.

Højre side er kun en markering, det er venstre side, ribbenene, der gør ondt!  Jeg sover ikke udpræget godt om natten, men skal blot tage et enkelt kig til sofaen om eftermiddagen før jeg skvatter i søvn. Har været på arbejde siden tirsdags, men det er godt nok ikke det mest effektive jeg endnu har lavet.

De siger jeg er skæv i kroppen, så jeg var en tur forbi lægen, der dog mente det var undskyldelig. Vi får at se.. I aften skulle jeg mixe drinks til Asgers 18 års fødselsdag, og oplevede smerter fra nye steder i venstre side.. som sagt, vi får se.

Men ellers gå det nu godt fremad, taget fremskridtet in mente, håber jeg lidt på at kunne komme forsigtigt tilbage til cyklen næste weekend. Håbet er som bekendt lysegrønt.. og jeg er født optimist!

tirsdag den 13. juni 2017

Fanme en dårlig vane

Jeg er lidt træt af at blive slået bevidstløs!

Efter en noget træls sæsonstart, præget af regn, arbejde og en enkelt brækket storetå (kun en tåbe frygter ikke IKEA) er jeg 1.000 km bagud. Til gengæld vejer jeg mere end nogensinde.. og det er altså en dum kombo, når man skal op i Himalaya.

Så de sidste uger er der blevet trænet intensivt, og det var også planen for den næste måned. Men nu ligger jeg her på sofaen istedet!

Søndagens tur skulle have været en hyggetur med Allan. Og jeg var stylet ud: min fine Rapha trøje jeg har fået i 50års gave fra mine kollegaer var på for første gang, og min nye superhjelm.. den bedste penge kan købe var på sin anden tur, ever.. nye briller und alles.


Men, fanme om ikke en bilist åbnede sin dør lige op i mig.. den klassiske ulykke!  Oh jo, man kan godt næsten flå en bildør af med skulderen! Her er den sat tilbage med gaffertape!


Jeg røg ud på vejen og knaldede både kroppen og hovedet i vejen. Selvfølgelig gået ud som et lys. Det er næsten en vane for Allan.. "jo jo jeg snakkede lidt til dig og lidt efter lidt begyndte du igen at sige enstavelsesord". Heldigvis kom der ingen biler i det samme, uha det kunne have gået helt galt.

Den helt nye hjelm er smadret, men den medfølgende hjernerystelse har været meget mild. Kun lidt hukommelsestab og ingen hovedpine. Det dyre MIPS indlæg er ikke vredet i stykker, men har nok alligevel givet lidt og resten af hjælmen er total flækket. Hjelmen virkede.. dælme pengene værd!


Trøjen røg også.

Det værste er imidlertid ribbenene. Der røg lige fire!  For satan det gør ondt! Man siger at smerterne tager til de første 3-4 dage.. jo tak.. det kan mærkes.. morfinen hjælper dog.. nu er det bare sofaen der snurrer rundt ;-)

Sådan ser en skulder der har mødt en bildør ud!

Har kun lige ramt den, Styrbåndet er snittet af, skaderne kom da jeg ramte jorden.

Nå der røg så træningsplanen. Håber ribbenene er vokset sammen inden jeg om seks uger skal til Himalaya. Trapperne til anden sal i går var ikke sjove.

søndag den 29. januar 2017

Flow i Hareskoven

Selvfølgelig fortsætter arbejdet i råt gear, selvfølgelig gør det det.. deadline er medio februar til den seneste bestilling fra bestyrelsen.. så det er ikke meget der bliver cyklet..  170 km her i januar, mod et mål på 130km om ugen.. nå men der var jo også lige en dejlig 90-årsfødselsdag der skulle passes :-)

Turen i går, lørdag, var i Hareskoven. Det var frostvejr, så føret var for en gang skyld perfekt i Hareskoven.. kun én muddelpøl, resten bare rent flow, en rigtig fornøjelse.

Jeg måtte så også konstatere på hjemvejen at alle depoter var tomme.. 14 dage uden cykel kan mærkes!

Eller også var det fordi der blev kørt til, for  dælan der blev kørt til.. og jeg lå i spidsen hele vejen ud.. hjem var overlevelse. Registeret siger at det var sæsonens hurtigste tur, med et snit på 16,9 km/t..  til gengæld lå jeg også med høj puls (VO2Max) i 38% af turen, næsten en hel time!

Ok, så gør det ikke noget jeg var træt til sidst :-)

  

lørdag den 31. december 2016

Et lidt forunderligt 2016 og et fantastisk kommende 2017

Sidder her med et stille glas og glæder mig til at det bliver nytårsaften. Huset er gjort rent og maden er klar til at stå og simre, gæsterne er på vej, det bliver fantastisk.

Traditionen tro, som det efterhånden er, havde vi en lille nytårskur-tur til formiddag, med bobler og kransekage i klubhuset kl 11:00. I år var vi 100, en pæn stigning fra de 80 sidste år.  Dejligt at mærke der er liv i klubben og at folk vil hinanden!

Sådan har det også været med cyklingen i år, masser af godt selskab med gode venner fra klubben. Og alligevel har det været et lidt forunderligt år... en mellemår, føler jeg, selvom det bestemt ikke har været det.

Jeg fyldte 50 i år, og det var en fantastisk fest. Jeg havde besluttet mig på at det skulle være i haven, godt med grill og fadøl og holdes på en lørdag, så dem fra klubben der havde lyst, kunne slutte træningen af med solide fadøl og lidt at spise, her i Klampenborg. Og der kom mange, også kollegaer og familie, og på den måde blev det en aldeles fornøjelig dag. Et af mine gaveønsker var "Én flaske vin". Ikke to eller en kasse, bare én. Og mange havde lugtet ideen.. ideen er at folk bruger det samme kr på én flaske som de ellers ville have brugt på to-tre... og på den måde blev vinreolen fyldt op. Jeg talte at vi, med vore egne hjembragte vine, har en vin pr uge i 4,5 år.  Af super kvalitet vel og mærke :-)

Det lykkedes mig aldrig at få vægten under kontrol i år.. tro fanden med så mange dejlige vine.. men alligevel fik vi os nogle fantastiske ture. Viggo lagde endnu en gang hus til en fantastisk uge i Pyrenæerne, og årets største resultat var NordJylland Rundt.  250 km med et snit på 33 km/t.. ikke fordi jeg trak meget, tvært om, men fordi jeg overlevede. Det var en stor stor oplevelse. Nok et af mine sportslige bedste præstationer, i al tid!  Tak Finn og Allan!

Alligevel er det ikke blevet til et for alvor stort cykleår. Vi besluttede at holde ferie i Italien, uden cykel. Morfar var med og ungerne trængte til at føle sig i centrum. En dejlig ferie, og helt som den skulle være. Og sidst på året knækkede filmen helt. Arbejdet eksploderede og fanme om ikke jeg fik en diskospropaps, som medførte at fyssen nægtede mig at cykle... et par uger senere fik jeg også fjernet arret fra mit store cyklestyrt for et par år siden.. det gav lige et par uger mere uden cykel.

Det ses på statistikken:
Juli er hvad det er, men november og december er lousy. I alt blev det til 7.143 km.. hvilket er helt OK, men alligevel marginalt mindre end resultaterne de sidste fem år..  men det blev i hm alligevel som at køre fem gange op på Himalaya..



Derfor er det lidt et forunderligt år. Resultaterne er helt OK, og NordJyllandRundt noget af det største jeg har lavet, men det føles alligevel som lidt et mellemår..  og det er måske på grund af målene for 2017, som jeg har arbejdet med det meste af året..  for der bliver det nemlig rigtigt en tur op i Himalaya.

Slutningen af juli drager vi fem venner afsted til Himalaya i NordIndien. Vi skal cykle i 10 dage.. lidt som Coast-to-Coast, blot ikke med små hoteller og rosévin, men i telt og med linsesuppe. Vi kommer igennem de to højeste pas der kan køre biler i verdenen.. ja helt op i 5.600 moh.  Det bliver så spændende (og lidt hårdt).. herudover er målet for første gange at komme over 8.000 km i 2017.. der skal altså trænes inden vi skal op i højden.


Turen er en 50-årsgave fra min elskede hustru og jeg glæder mig helt vildt!!! :-)

fredag den 30. december 2016

Så er nytåret skudt ind

Jeg punkterede på fatbiken forleden.. heldigvis kun en lille siver, så ud over den blev tiltagende svær at træde, opdagede jeg det først rigtigt da jeg kom hjem.

Da fede slanger koster en formue, valgte jeg at lappe den. Så langt så godt.

Da dækket skulle på igen, pumpede jeg som sædvanligt op til højt tryk for at få dækket til at springe på plads. På en fatbike vil det sige 2 bar. Noget af kanten kom lige så stille på plads, men andet ikke. Normalt lukker man så lidt luft ud, smører kanten med sulfo og pumper op igen..  Nu skete der blot et eller andet, så jeg satte lige dækket til side, og glemte alt om den.

Klokken 4 om natte sagde det BANG.. altså som i RIGTIGT STORT BANG!!!  Vi faldt begge ud af sengen :-)  Ingen tvivl om at nytåret var skudt ind!

Dækket var hoppet af, og slangen eksploderet. !   Det er også sommetider sket på raceren, men her var altså meget mere luft at flytte.

Bugger.. måtte købe en ny slange.. den kostede fanme 130 kr hos cykelhandleren!

Da jeg i dag forsøgte at montere dækket igen, viste det sig at kanttråden på dækket var knækket. Og så kan dækket altså ikke sidde på fælgen. Manualen siger, kan jeg se, at dækket max må pumpes op til 1,5 bar under montering.


Bugger.. bugger .. bugger, et nyt tilsvarende dæk koster 750,-

Af skade bliver man klog, men sjældent rig !  :-)

torsdag den 22. december 2016

Gråvejr og få kilometre

Her midt i den danske vinter, som er grå og våd, er det svært at holde energien oppe. Når klokken er 17, er det mørkt og sofaen kalder. Sjovt at tænke på at sommerens træningsture starter på det tidspunkt, endda med overskud :-)

Til trods for gode ambitioner, har det været yderst småt med kilometre de sidste to måneder. Der er mange grunde, ud over at vejret faktisk ikke trækker..  Arbejdet har taget en stor told de sidste måneder og samtidigt har jeg været grounded, først med en ny diskusprolaps, så blev jeg opereret i ansigtet, fik fjernet arrret fra et af mine tidligere store styrt, og så længe der var sting i ansigtet lød dommen på 0 mudder!, og oven på det hele fik jeg fanme et hold i ryggen!

Nå, nu er der ikke længere nogen undskyldning ud over vejret. Ryggen er fin igen og Julen står for døren, og skal udnyttes!

Glæder mig til forhåbentlig nogle gode ture, medens det stadig er dagslys.

fredag den 25. november 2016

Eagle - lets fly

Efter godt 2000 km på 140 timer, skulle det røde MTB lyn have service af støddæmperne. Pakninger og børster skal skiftes så de kan holde olien inde. Mudder og skov er baske udfordringer for det fine og lette grej.

Det koster i sig selv en formue.. hvad værre var, at krankboksen også var færdig og lige så, den store klinge i for.. det er sådan set sliddele, men det bliver det ikke billigere af.

Nu har jeg hele tiden haft lidt småproblemer med at køre med skæv kædeline.. står kæden på skæv, fra lille klinge i for, til lille tandhjul i bag, prøvede kæden at smutte op på den store klinge i for, når man træder til.. uden det dog rigtig at lykkes.. helt sikkert er det bare at man må stoppe.. l fremdrift går i stykker..  nuvel, så skæv kædeføring bør man ej heller køre med, men når man er mest presset kan det ske.

Løsningen er at skifte det hele, til et af de nye systemer, der kun har én klinge i for. Til gengæld skal der så være store tandhjul i bag... og SRAM er nu udkommet med et godt system, ovenikøbet med 12 tandhjul i bag.

Så er der serveret! 50 tænder, ahvabeha?


Grounded

Efter en torsdags-aften-cykle-tur fik jeg pludselig ondt i læggen på højre ben. Det er der sådan set ikke noget specielt underligt ved, sikkert bare en fiber der var lidt træt, men da så tæerne også begyndte at sove om fredagen kørte jeg til læge.

Du har en diskosprolaps, sagde han. Hvad.. vrøvl..  jeg har ikke ondt i ryggen, men i benet!  Jo, sagde han, den klemmer en nerve i ryggen som styrer tåen, så afsted til fysionterapeut med dig.

Næste uge kom jeg så til fysion, og han løftede op i tåen, og bad mig holde den der. Det kunne jeg overhovedet ikke.. den svuppede bare ned igen!  OK, så blev jeg lige lidt forskrækket.. Et er at huden er følelsesløs, men når der er lammelser i bevægeapparatet er det sgu noget andet!

Så jeg protesterede kun lidt, da han bad mig holde mig fra cyklen en uge og i stedet lave rygbøjninger!  Damn.. at undvære cyklen er ikke sjovt!

Jeg har så været til Fys i dag igen.. og nu kan jeg rent faktisk bevæge tåen en anelse.. så jeg blev løsladt.. specielt hvis jeg lavede rygstrækninger hver gang vi stopper.. og jeg i øvrigt hopper af cyklen hvis det igen bliver værre!

YES!!!   cykelcomputeren er straks kommet til opladning :-)

Så bliver det med det historiske hold i morgen, så jeg ikke skal anstrenge mig.. bare nyde det :-)

fredag den 21. oktober 2016

It never gets easier, you just go faster

Var lige på jagt efter Greg LeMonds berømte ord om at det altid vil gøre ondt at cykle.. uanset hvor meget du træner, og faldt over en fin lille samling af gode citater.

By pro cyclists

“It never gets easier, you just go faster.”Greg LeMond
“The bicycle is a curious vehicle. Its passenger is its engine.” John Howard
“When my legs hurt, I say: "Shut up legs! Do what I tell you to do!” Jens Voigt
“It is the unknown around the corner that turns my wheels.” Heinz Stucke, German long-distance touring cyclist
“Crashing is part of cycling as crying is part of love." Johan Museeuw
“Don’t buy upgrades, ride up grades.” Eddy Merckx                                           
“As long as I breathe, I attack.” Bernard Hinault

By other people

“Learn to ride a bicycle. You will not regret it if you live.” Mark Twain, American author and humourist
“Life is like a 10-speed bicycle. Most of us have gears we never use.” Charles Schultz, creator of the Peanuts comic strip
“Life is like riding a bicycle. In order to keep your balance, you must keep moving.” Albert Einstein
“Think of bicycles as ridable art that can just about save the world.” Grant Petersen, bicycle designer
“Bicycles are almost as good as guitars for meeting girls.” Bob Weir, Grateful dead
“Nothing compares to the simple pleasure of riding a bike.” John F Kennedy
“Whenever I see an adult on a bicycle, I do not despair for the human race.” HG Wells, English author
“As a kid I had a dream – I wanted to own my own bicycle. When I got the bike I must have been the happiest boy in Liverpool, maybe the world. I lived for that bike. Most kids left their bike in the backyard at night. Not me. I insisted on taking mine indoors and the first night I even kept it in my bed.” John Lennon
“When man invented the bicycle he reached the peak of his attainments.” Elizabeth West
“Melancholy is incompatible with bicycling.” James E Starrs
“The bicycle is just as good company as most husbands and, when it gets old and shabby, a woman can dispose of it and get a new one without shocking the entire community.”Ann Strong
“The bicycle is the noblest invention of mankind.” William Saroyan, Nobel prize winner
“The sound of a car door opening in front of you is similar to the sound of a gun being cocked.”  Amy Webster
“Whoever invented the bicycle deserves the thanks of humanity” Lord Charles Beresford
“You can’t buy happiness, but you can buy a bicycle and that’s pretty close.” Anon

lørdag den 15. oktober 2016

Tænk på et tal - fx 32 - årets bjergtur

Årets bjergtur gik tilbage til Pyrenæerne, til Viggos sommerhus ved Middelhavskysten.

Vi var der også for to år siden, en dejlig tur for 12-13 personer. Gode ture hver dag, og så selvlavet mad på terrassen om aftenen.. Principppet var enkelt, en liste for hvem der skulle lave mad og rydde af, var lavet, og så var det ellers bare at åbne drikkevarekøleskabet og liste en god flaske vin ud i sommervarmen.
Her er det morgenmaden der står på bordet

Et kanon koncept Viggo har udviklet og lægger hus til. I år var der ikke mulighed for at få vore egne cykler derned, så Viggo havde fundet en udlejer i Spanien, der havde leveret cykler sat op til hver af os. De stod parat da vi kom.

Det er simpelthen ikke lykkedes mig at få vægten under kontrol i år, har levet for godt, så mod de normale 82 kg, vejede jeg 85 kg.. uha.. Det er sejt at slæbe op af de lange bjergsider.. Cyklerne stod med bjerggearing i for og med største tandhjul i bag på 28 tænder. Det er egentlig også fint nok, meen jeg havde taget betydeligt lettere gearing med, hvor største tandhjul er 32, så det var bare med at bygge cyklerne om. Ikke svært men super behageligt når stigningsprocenterne blev to cifrede! Lejecyklerne var fine, Giant TCR2 Advanced, i carbon og med 105gruppe på. De kan fås som nye til 10.500.. og jeg må sige at alt hvad der er dyrere.. og det er alt.. er finere fransk smørsmageri.. for det var fine cykler!  Kører man bedre på grej der koster 4 gange så meget? Ja, det gør man, men ikke så meget bedre!

Karsten Pilot skulle have været med, men var kommanderet på arbejde med kort varsel, han skulle flyve til østen om tirsdagen, så hans plads var afsat til en anden. Som ægte entusiast havde Karsten imidlertid taget cyklen ud til lufthavnen og hoppet i uniformen for at kunne komme ud til fingeren og sige farvel til os.. Fornemt! :-)
Stakkels Karsten! Til trods for uniformen var det os andre der skulle ud og flyve!


Teamet er klar til afgang

Turene gik som altid op i bjergene over grænsen til Spanien
Her er det Hanne der krydser grænsen

Men i år havde vi også en tur nordpå, til vinsmagning og et besøg på koncentrationslejren i Rivesaltes, der startede som interneringslejer for flygtningene fra Francos Spanien, og var i brug op til 80'erne i forbindelse med udvandringen fra Algeriet.
En køn tur op langs kysten, ikke så langt fra Finn og Lises lejlighed 
Viggo fører feltet an, landskabet nordpå er fladt 

På turen kom vi også forbi campingpladsen hvor Hanne havde sine sommerferier som barn

Turens Kongetape var syd på langs kysten og så ind i landet, retur over et pas ude ved kysten. Utroligt kønt, men også mange højdemetre. Du kan se en lille video af turen her:


Tak til Viggo for endnu en fantastisk tur!

tirsdag den 9. august 2016

Reservatcykel - Det flyvende tæppe

Sidste år købte jeg en ny cykel, da min gamle racer jo gik i stykker på Alpeturen. Jeg har hidtil ikke skrevet om den, for ikke alt skal på nettet.. men nu hvor den er ét år gammel kan man vel godt løfte sløret lidt.

Trek Domane er cyklen.. det er Treks cykel til brosten og folk der i øvrigt vil sidde lidt komfortabelt på cyklen. Jeg er ellers super glad for min Specialized Roubaix, som er samme princip, men jeg synes Specialized er blevet for dyr, og kiggede mig derfor lidt for.

På en Trek Domane er saddelrøret og overrøret koblet via et leje, så man får flex, ikke bare fra saddelpinden, men fra hele saddelrøret når man kører over et bump.

Og jeg skal love for det virker.. cyklen er omdøbt til Det Flyvende Tæppe. :-)

Samtidigt købte jeg også rigtige carbonhjul.. altså hvor bremsefladen også er carbon.. noget jeg ellers havde forsvoret.. men altså.. ;-)

De må kun bremses med bremseklodser lavet af kork, og efter et år var det tid at skifte dem i går

Så min spøg går lidt på, at den kun må bremses med vinpropper.. det må da være en Reservat-cykel ;-)

onsdag den 3. august 2016

Træningsmål

Efter en lang sommerferie og en fed fest, nedsunket i vin og øl, er jeg kommet bagud for mit træningsmål.. lidt på antallet af kilometre og meget på antallet af kilo min cykel skal slæbe rundt på. Det gør ikke noget, for allerede inden ferien havde jeg vedtaget med mig selv, at jeg ikke er proff cykelrytter.

Men, der skal ikke være nogen tvivl om, at 5 kilo mindre gør alt ting lettere.. og nu har jeg vist også indtaget alkohol nok for en længere periode. :-)

Én ting er, at en ugetur til Pyrenæerne står for døren i slut september, og den kalder på træning og et tab på 3kilo (har et princip om at vægten SKAL være under 82 kg når jeg kører i bjerge sammen med Hanne). Noget ganske andet er, at det nu står helt fast, at jeg skal til Himalaya i 2017.  Og det kalder altså på en lean-and-fit Per og det er en hel del under 82 kg skulle jeg hilse og sige. Der er ikke mange måder man kan forberede sig på højdeakklimation, men jo højere kondital, jo nemmere har man det når ilten bliver tynd og har jo dermed også et højere overskud.

Og endelig, nu hvor de 50 år er rundet, skal der jo gøres noget for at holde kroppen ved lige.  Cykling er ikke nok.. det har en lidt ensidig fokusering. Der skal også gøres noget ved kernemusklerne, armene og smidigheden.

Så, det næste års tid bliver der ingen træningsnedgang, ej heller selvom efteråret sikkert bliver mørkt, koldt og regnfuldt.. Det skal planlægges og prioriteres! Og, så skal jeg have fundet en vinteraktivitet foruden cyklingen som kan hjælpe med resten af kroppen.. hvad?


tirsdag den 26. juli 2016

Sukkerkold

Ferien i år gik til München, alperne og Verona. Vi havde lovet ikke at tage cyklerne med og lavede en masse aktiviteter istedet. En rigtig dejlig ferie i højt gear, men også en ferie uden høj puls og jernsmag i munden. Så, da vi kom hjem, var det tre uger siden jeg sidst havde siddet på en cykel. Det er den længste cykelpause jeg har holdt siden MTB styrtet i 2011.

Jeg har lært, at det man hurtigst kan træne er distance.. det kræver et enzym i musklerne så de kan forbrænde fedt i stedet for kun kulhydrater. Når man går sukkerkold, er det et signal til kroppen om at man skal begynde at producere dette enzym. Det tager 2.3 uger, så går man ikke sukkerkold længere og kan køre langt (i en rimeligt tempo, altså)

Jeg skal da bare lige garantere for at det man også taber hurtigst, er evnen til at køre på fedt og ikke kulhydrat. Det er godt nok lang tid siden jeg er gået sukkerkold på en 50 km tur med 10-holdet!

Nå men, det kommer jo igen med solid træning.. Vi er igang igen :-)