lørdag den 30. november 2013

Klubmesterskab 2013

Klubmesterskabet blev i år kørt på en lille 1,5 km rute, og efter nye regler, masser af sving og ingen højdemetre.   Hele klubben kørte samtidigt, men opdelt i hold, således at børnene kørte i en klump først, så de unge, efterfulgt af 9:15, 9 og til sidst licens. De første 6 omgange kæmpede børne om placeringerne i deres gruppe, medens alle andre listede efter, derefter successivt de næste hold. På den måde nåede licenserne at køre 24 omgange inden fløjten lød for deres tur. Da de enkelte holdmestre således var kørte kørte hele klubben i et felt yderligere seks omgange for at finde klubmesteren.

Jeg havde på forhånd meldt fra, plejer ikke at køre konkurrence og da slet ikke i et mos med så mange sving. Men, det viste sig nu at fungere overordentligt godt. Intet mos men i stedet meget publikumsvenligt.

Asgers gamle klassekammerat, August tog først sin egenklasse, ungdom med det meste af en halv omgang og hoppede derefter på 9:15 holdet hvor hans far kører. Fint nok tænkte de, hvad kan en 14-årig der lige har givet sig selv? Jo, fx hænge dem alle til tørre! For selvfølgelig om han ikke også vandt den klasse!  Jeg vidste det godt, for han havde kørt i små cirkler om os allerede på Forårets Harzen tur!

Sidst, da selve klubmesterskabet skulle køres, var August naturligvis med igen, og det lykkedes ham at komme fri af feltet sammen med en af de stærke licenser. Timothy, vores U17 rytter der blev klubmester sidste år, og netop er udtaget til bruttotruppen på landsholdet, kæmpede for at rykke fri af feltet, og efter en del ryk, slap han endelig afsted uden følgeskab, men da var det for sent, han kunne ikke nå op til de to i front. I spurten trak Christian sig, og bingo...  August på 14 var klubmester! (Og ungdomsmester og herre på 9:15)

August er Asgers bedste ven, og sgide sød. Nu skal han bare lære at have rundsave på albuerne, så han kan vinde de rigtige licensløb. Så skal det nok blive stort. Vi krydser fingre



søndag den 10. november 2013

Sol, regn og mudder

Nu er MTB-sæsonen for alvor gået i gang.

Sidste lørdag i oktober havde vi afslutning på racercyklerne, og hvilken en dag. Varme, vindstille, og høj solskin. Turen gik op ad kysten, og da vi nåede op til Nivåbugten, 25 km oppe, havde vi kørt med et snit på 37,5 km/t.. Drengene fik lov til at race ud :-)  

Efterfølgende dukkede 90 mand M/K op til den traditionsrige sæsonskiftefrokost, langt flere end vi kan være i klubhuset. Så var det jo dejligt at efterårsvejret viste sig fra den bedste side og folk kunne sidde ude.


Men, så var det til gengæld også slut med det gode vejr.. Det har pisset ned lige siden. Man kan kun glæde sig over at køre inde i skoven og ikke ude på vejen.. der er mere læ mellem træerne.. og mere mudder
Sådan ser en glad mudderdreng ud

I går passerede jeg en løber i regnvejret og tænkte, at man da skulle være lidt tosset for at stå tidligt op og løbe en tur i regnvejret.. indtil jeg kom i tanke om at jeg selv sad på en cykel, indsmurt i mudder ;-)

Der findes intet dårligt vejr, kun for lidt endorfin