mandag den 20. oktober 2008

Alpetramp eller Korinth rundt

I mit næste liv, vil jeg være sælger af vejskilte til Korinth... ikke meget under 40 styk så vi på motionsløbet Alpetramp, men selve byen så vi sjovt nok ikke.

Løbet bliver mere og mere populært, i år havde 1184 fundet vej til Sydfyn, hvilket er deltagerrekord og arrangørerne følger med. Depoterne bliver tilsvarende mere og mere velforsynede, så hermed stor tak til cykelklubben Pedaltramp og alle de frivillige, der troligt disker op med årets første og sidste motionsløb.

På trods af ugelang regn og regn natten forinden, havde vi tørvejr hele søndagen. Skønt, men al den regn havde efterladt vejen utroligt smattet, med masser af blade, så man virkeligt skulle passe på i svingene.
Vinden blæste stift fra vest, og udgjorde et stærkt makkerpar med de mange og stejle bakker i konkurrencen om at give os stive ben. Punkteringer havde Team Sol og Sommer utroligt nok ingen af, men det var en god dag for slangeproducenterne.

Incl depoter kørte vi de 125 km i tiden 5 timer og 19 minutter.. 4 minutter hurtigere end sidste år, hvilket er OK al den stund, at vi faktisk kørte forkert i år, og fik nogle ekstra km på odometeret. Pilene var pænt markeret på vejen, men som lemminger med hovedet under armen fulgte alle den forankørende... ligeud, hvor vi burde være drejet til højre. Det gav os lige en 4-5 km ekstra. Heldigvis havde Hanne puttet et kort i lommen, her er styr på alt.

Eks depoterne kørte vi 129 km og 1216 hm med et snit på 26 km/t. Den effektive køretid blev således lige under 5 timer, incl omvejen.

Nyd de kønne efterårsbilleder fra en dejlig men hård dag i de sydfynske alper:

lørdag den 18. oktober 2008

Finanskrisens positive sider

Det der er f.. længe siden man har set tilsvarende:

Uheldigvis varer en tankfuld jo ikke længe når man kører på tværs af Jylland med to cykler på taget.

Det grønne monster er flyttet


Snøft, nu er det for alvor med hende Thit. Heldigvis er det jo fordi, det går godt for hende nede på Oure.

En kort - en lang

Cykling er et udstyrsstykke. Når man, som jeg, både har lav- og højprofil fælge skal man også have forskellige typer slanger.

For at være klar til Alpetramp i morgen, havde jeg monteret min lavprofil fælge. Jeg har ellers kørt rundt på mine højprofilfælge på det seneste.

Og, som sædvanlig kom jeg for sent ud af døren til lørdagsturen (man er jo et b-menneske), hvorfor jeg bare lige greb pakken med pumpe, dækjern og slange fra sidste køretur. Jo, selvfølgelig vidste jeg godt at det var en slange med lang ventil, men det var jo ikke meningen at jeg skulle punktere, vel? Og desuden går det jo endda.

Nu er det jo blot det ved efteråret, at vejen er våd og flintestenene derfor står på højkant. Så jo selvfølgelig punkterede jeg!

Da jeg jo er en lille smule doven, og ikke gider klargøre hjulene endnu en gang til i morgen, spurgte jeg, om ikke en af de andre havde en slange jeg kunne låne, og jo, Arne ville gerne låne mig en slange.. "den er kun lappet to gange", sagde han. OK, af med dækket, ud med slangen, ind med den anden, på med dækket, frem med CO2-pumpen. Pfiiissttt, ja, slangen var kun lappet to gange, men der var sgu tre huller i den!!! Af med dækket, ud med slangen, ind med et nyt, som jeg lånte af Per, på med dækket, skifte CO2 patron, blæse op ... og søreme om ikke det holdt. Men, dækket havde fået sig et ordentligt flænge, så jeg skal alligevel til at skifte det hele ud her til aften!

Men, dagens morsomste punktering stod Svend nu alligevel for: Nu er man jo ganske hjælpsomme, så de var fire mand høj til at skifte slangen, og af en eller anden grund trak de ind i et lille bitte busskur. Nok fordi den ydede god beskyttelse mod den kolde vind, da døråbningen var ganske smal. Så, fire mand høj, i et lille lukket rum ...


Hårdt skulle dækket være, så da Svend havde pustet det op med første CO2 patron, og stadig synes det var lidt blødt, satte han endnu en patron på... ...BAAAANG.... sagde det, dækket hoppede af, og slangen sprak med et brag, i det lille rum.

He he, nu har vi også en Kanonkonge i klubben. (og fire mand med ringen for ørene)

Auf deutsch bitte!

Var i Lidl forleden for at handle. De havde nemlig en mega billig udendørstermometer, og sådan en er jo rar at have, når man skal finde ud af hvad man skal tage på til dagens cykeltur.

Lidl er som bekendt tysk, men jeg undrede mig nu alligevel lidt over, at man annoncerer efter arbejdskraft på tysk i butikken:

Dvs, indtil det gik op for mig, at annonceteksten faktisk var på dansk, og søreme, ved en ekstra læsning blev titlen også dansk: Butikschefsaspirant.

Så har man set det med...

Efterårsferie for real

Efterårsferie.. smag lidt på ordet.. Efterårsferie...uhmm

Her i huset er efterårsferien et pusterum med traditioner. Først Kulturnat med bedsteforældrene og så en masse afslapning uden stress og jag, for så at slutte af med årets sidste motionsløb, Alpetramp. 100% opladning...

Vi sover længe og tuller rundt.. Gider man ikke lige tage tøj på, kan man da finde et tæppe

Andre slapper af på en mere anstrengende måde


meen lidt dybdeafslapning bliver det også til


I morgen står den så på en tur i de sydfynske alper. Det bliver hårdt!

torsdag den 16. oktober 2008

Doping = Dum

Så indrømmede Bernard Kohl:

"Jeg vidste godt det var forkert, men der findes nødsituationer, hvor man er fortvivlet." Han var styrtet under Dauphiné Libéré, var endnu ikke udtaget til Tour-holdet og havde stadig ingen kontrakt. "Jeg ville ganske enkelt være helt sikker," forklarer han.

Samtidig sammenligner han situationen med en hastighedsoverskridelse. "Det er ligesom på en motorvej. Det er tilladt at køre 130 km/t, men du kører alligevel 160, fordi der ikke er nogen radar i sigte. Jeg vidste jo ikke, at jeg kunne blive opdaget. Jeg vidste ikke, at man kunne teste for det," lyder det.
Kilde Feltet.dk

Hold kæææft... man kommer ALRIG doping i cykelsporten til livs. Professionelle cykelryttere er simpelthen for dumme!

tirsdag den 14. oktober 2008

Hanne på træningscyklen

Så var det den bedre halvdels tur til at få målt konditionstallet: 49! Igen højere end meget højt for kvinder i aldersklassen.

Imponerende

Efterårsferie

Findes der noget skønnere end et skovbryn i begyndende efterårsfarver?

Efterårsferien er cykletid!

Lørdag var jeg tilbage på cyklen, godt nok kun på 10:00 holdet, skulle jo lige sikre at alt fungerede igen. Formiddagstur med OCC i dag, torsdag og lørdag er naturligvis også på programmet, samt årets efterårsklassiker på søndag: Alpetramp, 125 seje kilometre med masser af højdemetre i det sydfynske. Se noterne og billederne fra sidste år her

mandag den 6. oktober 2008

Nada, Zil, nichts, nothing

Ikke så meget som et enkelt ekstraslag kom der, da jeg lå på bordet. Før jo, men under operationen nix! Så de lukkede pænt igen uden at fortage sig ydeligere. Det var ellers ikke fordi der ikke blev forsøgt. Nok strømpulser til at ligge en Eremitageløber ned, nok adrenalin til en Berlin maraton. Men stadig intet!

Nå, men fordelen er jo, at de så ej heller brændte og dermed ej heller kunne komme til at lave skader. Så egentlig er jeg lidt lettet og lidt skuffet på samme tid.

"Det er jo ikke dødeligt, siger vi, men der er jo en grund til at de går i gulvet, der ude i det just afholdte Eremitageløb" sagede lægen. Så lægens råd var så absolut at undgå de perioder med ekstraslag.

Det kan jeg så gøre på to måder, enten holde træningsniveauet højt oppe, eller geare ned. Jeg prøver det første først, for det ved jeg jo virker, hvorimod jeg er noget i tvivl mht det andet. Så nu må jeg ud og købe mig en træningsstand, så jeg også i disse mørke og kolde måneder kan holde træningskadancen.

Det ville jeg alligevel gerne gøre, nu har jeg undskyldningen. ;-)

lørdag den 4. oktober 2008

fredag den 3. oktober 2008

In the blues

Sidder her en sen fredag aften, og slapper af. Meget cykling er det ikke blevet til siden sommer, der er alt for meget arbejde. Men, jeg kigger langt efter de cyklister jeg kører forbi på vej til og fra arbejdet.

Jeg har valgt ikke at køre i morgen, fordi jeg har fået tilbudt en ny operation på afbud på mandag. Det er jeg glad for, for det rumsterer jo det der apparat, men uden mulige bivirkninger er det jo ikke... Men, hvor stiller man sig tilfreds? Før første operation kunne jeg ikke gå ned ad Østerbrogade, nu kan jeg jo rent faktisk køre stærkere end de fleste selvom det er møg ubehageligt, når jeg starter op. Det er jo en succes, så skal man jagte det sidste? Lægen synes vist det er noget pjat, jeg er i bedre form end han er.

Selvom de har målt det hele igennem kan de stadig kun jagte det, der kommer på selve bordet. Og mine ekstraslag kommer mest når det går stærkt, damn den teknik... Håber jeg har ret i, at tærsklen for ekstraslagene sænkes når jeg har undladt at træne i længere tid. Siden tirsdag har jeg passet bilen, elevatoren og rødvinen.

OG NU MANGLER JEG SGU ET SKUD ENDORFIN!!

Nå, det klemmer lidt kan jeg mærke, lad os håbe de ikke blot får lov til at rode lidt rundt uden succes. Eller hvis der intet kommer, at de så får lukket pænt uden at få lavet andet rod. hrrmmffppp!