fredag den 30. november 2007

Gør 4 bar en forskel?

Ja, selvfølgelig!

I tirsdags mærkede jeg lige efter om der var tryk nok i dækkene inden jeg kørte, og det var der. Svagt eftergivende, men ikke bløde... sårn med en fingerspitsgefühl på omkring 6 bar. Og, det er nok til en lille smuttur til arbejde.

Jo, jeg mærkede med fingrene og ikke med en manomenter.

Nu havde jeg bare lige glemt, at jeg på min hverdagscykel kører med Schwalbe Stelvio Plus, som er et dæk med indbygget dækindlæg. Glimrende dæk i øvrigt. Stelvio Plus er i sig selv hård, når man mærker efter, grundet det indbyggede plastic-lag.

I tirsdags var det jo så, som beskrevet, hårdt at cykle, så inden jeg idag besteg cyklen, satte jeg lige pumpen på. Det er noget siden sidst. Og søreme, trykket lå på 4 bar!

Selv om et bildæk typisk har 2,4 bar og et slangeløst MTB-dæk kan komme helt ned på 2 bar, skal en racercykel typisk op på 8 bar. Kommer trykket helt ned på 4 bar, tager det alt andet lige toppen af farten, og gør turen mindre sprød.

Ingen overhalede mig i dag! ;-)

onsdag den 28. november 2007

Om ekspropriation

Som tidligere beskrevet har politikerne besluttet at undersøge miljøkonsekvenserne af to forskellige linieføringer af Nordhavnsvejen. En der går ud over vores hus og en i en tunnel, der naturligvis ikke vil genere ret mange. En sådan VVM-undersøgelse tager et år.

Jeg ringede derfor til forvaltningen i dag, for at høre hvilken indflydelse det ville have på en såkaldt tidlig ekspropriering af vores hus. Det er efterhånden blevet normalt, at man laver tidlige eksproprieringer, dvs før anlægsprojektet fordrer det, af hensyn til de boligejere der ellers ville blive stavnsbundet fordi huset ikke kan sælges.

Man havde ikke lagt sig fast på noget endnu, men ekspropriationer er et voldsomt indgreb. Ejendomsrettens ukrænkelighed er jo et grundlovsfastlagt princip. På den anden side ønskede de ikke, at vi blev klemt i systemet. Så, hvis vi havde brug for at sælge huset måtte vi endelig kontakte dem, så vi kunne tale om at lade kommunen købe huset. (Det ville jo så også være den eneste køber man kunne finde pt...)

Det er lidt ambivalent det her, for vi har ikke brug for at flytte og vi ønsker det ikke, men et år endnu er lang tid at vente i uvished.

tirsdag den 27. november 2007

Lodret frit fald

Puha.. jeg cyklede til arbejde i dag, og det var hårdt. Ikke distancen naturligvis eller tiden, men hastigheden.

Siden sommerferien har jeg kørt cirka 600 km pr måned. I denne måned kommer det ikke langt over 160 km. Det skyldes dels min tur med hjertet, men også, at jeg har rigtigt travlt med min masteropgave. Resten af holdet foretrækker at mødes lørdag formiddag, og så bliver det ikke rigtigt til noget med lørdags træningen.

Og heraf kommer det lodrette frie fald, for hold da op, hvor kan man hurtigt mærke det på konditionen! Den falder som en sten i øjeblikket.

Nå, jeg må ud og tæske nogle kilometre når jeg har afleveret masteropgaven i januar

lørdag den 24. november 2007

Nordhavn i solskin

Da jeg jo ikke kunne komme med på lørdagsturen med OCC grundet studiearbejde, tog jeg en lille afslappet eftermiddagstur ud på Nordhavnen. Nordhavnen er det nærmeste alfarvej vi har, men alligevel har MTB´en ikke været derude. Det var den så i dag.

Nordhavnen er et underligt sted, mellem containere og dump, forfald og idyl, industi og lystbådehavn, mellem stenblokke og strand, mellem vindmøller og atomkraft. Nordhavnen er opdæmmet område, men er aldrig udnyttet fuldt ud. Derfor kan man, hvis man finder hullet i hegnet, snige sig ud på en tur i et fladt græslandskab, og se hvordan naturen finder ind, der hvor man lader den være.

Her er lys, luft og vand.

Klik på de enkelte billeder for at få dem i fuld størrelse

torsdag den 22. november 2007

Modstand hjælper, om Nordhavnsvejen

Til tekniskudvalgsmødet i går aftes, havde embedsværket indstillet, at man arbejdede videre med linieføring 1 (som fjerner vores hus) som hovedforslag, med en boret tunnel som alternativ.

På grund af den kraftige modstand herude fra, vedtog politikerne, overraskende, at forslagene skulle viderebehandles som ligeværdige, og at rådhuset skulle kontakte regeringen med henblik på at skaffe de 2 ekstra milliarder den borede tunnel koster. Se artiklen fra Jyllands Posten her

Det er en lille tøven i en ellers massiv bevægelse for en dårlig løsning. Der er lang vej igen.....

onsdag den 21. november 2007

MTB teknik

Indrømmet, jeg har betydeligt mere udstyr end talent... derfor har jeg ledt lidt efter teoretikerens krykke, nemlig instruktion på en eller anden måde. Og, jeg er faldet over en stribe instruktionsvideoer om MTB-kørsel af Mickey Denoncourt (Mickey Denoncourt : Racing Tips for Mountain Bikers)

Han ved hvad han gør, bare alene på den måde han kan vende sin cykel!

Tip: Videoerne er i bunden af siden

Masser af problemer

Nej, det ved jeg ret beset ikke endnu, men i aften holder Teknisk Udvalg møde vedr Nordhavnsvejen, og så kommer problemerne nok for os.

Området herude er i oprør, men det er da ej heller smart, at man vil presse en i princippet 6-spors vej ned mellem Østerbros eneste strand, som forventes anlagt i foråret og så landets største marina. Svanemøllehavnen bruges af cirka 40.000 mennesker! Miljøerne herude på Østerbro tror, at den borede tunnel bare er med for at lukke munden på os, at modellen ikke er reel.

Socialdemokratiet og de radikale, som kører byen, er valgt på deres miljøvidsthed, og det rimer altså ikke med at man smadrer Østerbros adkomst til vandet og de miljøer der eksisterer der i dag.

Vi venter spændt herude på Østerbro!

Ingen problemer

Hermed en ikke-nyhed. Der sker ikke noget, og det er jo dejligt. Jo, det er hjertet jeg taler om. Det opfører sig pænt, jeg har det faktisk bedre end længe.

Både min egen læge og min gode studiekammerat, som også er læge, synes jeg er dybt debil, når jeg stadig cykler. Gad vide om de ved mere end jeg? Så derfor holder jeg det lidt nede pt. Cykler ikke så meget, og så kun i moderat tempo, men der er nu stadig ikke mange der overhaler mig. gnæk gnæk

Lørdagsturene i OCC fortsætter jeg nu med, det er for hyggeligt, men på lørdag bliver det ikke til noget. Masterrapporten presser sig på.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har et hjerte, jeg mærker stadig noget andet og mere end bare pulsen, men det er bare på det plan, at jeg nu ved hvad jeg skal mærke efter, og derfor også mærker det.

Håber det varer ved.

mandag den 19. november 2007

40+ års krisen

Så, nu er det f... sket. Jeg har fået mig en ligtorn! Den kan så hygge sig med min gammeldags undertrøje, som er helt rar at have på frem for en T-shirt, og mine tre par Ecco-sko. Kun mangler jeg et par grå garbadine-bukser, men det kan jeg måske klare til januar udsalget (det passer ligesom til temaet).

Thit har nok ret. Det er min 40 års krise der kradser

Arrggg, bliver sgu nødt til at cykle mig en tur....

lørdag den 17. november 2007

En lørdagsberetning på MTB med OCC

Lørdagsturen i dag var præget af ventetid pga af voldsomt mange punkteringer. Så denne position var ikke usædvanlig:

Og jo, skulle du være i tvivl, så er der en saddel under Flemming ... håber jeg ;-)

Og, kære Svend, hvor svært er det at få et dæk af? ;-)


Men kom ikke og sig vi ikke hjælper hinanden, for hvor mange skal der til for at skifte en slange?

Hanne luftede sin nye cykel og var svært tilfreds:
Ligeså med fætter Claus, der mener han ligner Nyrup med hjelmen, men rødt er jo ligesom også den gennemgående farve:

Og hjertet, ja det fungerede fint og gør det stadig. yes!

mandag den 12. november 2007

Bivirkninger

Endelig på arbejde igen. Dejligt at se kollegaerne. Der var kun tikket 100 mails ind i ugen jeg var væk. Imponerende!

Knap så imponerende er bivirkningerne ved den medicin jeg får. Kort fortalt er jeg stadig udstyret med en puls på 38, kolde fingre, træthed, svimmelhed og kvalme, selvom jeg nu er på en meget lille dosis. Jeg ringede derfor til hospitalet i dag for at høre, om vi kunne skifte til en anden medicin. Da jeg åbenbart ikke kan tåle de piller jeg er på nu, ville lægen ikke give mig noget andet uden overvågning... åbenbart skrappe sager de har i skuffen.

Aftalen blev derfor, at jeg lader pillerne ligge, hvorefter vi ser tiden an. Enten er der ingen problemer, eller også er det tilbage til skadestuen, så jeg kan komme ind under overvågning. Pillerne er såkaldte depotpiller så der går et par dage inden de er ude af systemet.

fredag den 9. november 2007

Hannes nye MTB

Så kom den 14. cykel i hus. Hanne har købt ny mountainbike, en skarp sag!

Fuldaffjedret carboing i XC-opsætning: Trek Top Fuel 9.8 WSD

Det var den eneste i Europa i Hannes størrelse, så hun får den i næste uge. Det bliver spændende.

Øjebæ

Jeg tror det var Ekstrabladet der opfandt udtrykket øjebæ. I følge wikipedia betyder en øjebæ:

"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"

Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.

Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.

Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.

torsdag den 8. november 2007

Nordhavnsvejen, fra 4 forslag til 2

Teknisk udvalg havde møde på rådhuset igår, og Nordhavnsvejen var på dagsordenen. Her skulle igangsættelsen af VVM undersøgelsen vedtages. Og så er vi jo lige pludselig ved at være tæt på for alvor at vide fremtiden for vores dejlige hus.

De nåede ikke frem til dagsordenspunktet, så vi må vente med beslutningen til om 14 dage, men bilagsmaterialet var fremlagt. Og heraf kunne man læse, at de fire ligeværdige linieføringsforslag nu er blevet til et hovedforslag og et alternativ.

Alternativet var med fordi, alle høringsvar havde peget på det, men som embedsværket påpegede, ville alternativet være dobbelt så dyrt som hovedforslaget og kun hovedforslaget vil være samfundsøkonomisk rentabelt. Og som jeg jo tidligere har forudsagt, er hovedforslaget den linieføring der går lige under vore fødder. Alternativet er en boret tunnel.

Jeg ringede ind til forvaltningen for at høre, om de stadig arbejder med fremskudt ekspropriering, når det videre arbejde pludselig også omfattede et alternativ hvor ekspropriering ikke bliver nødvendligt. Ikke om de ville svare! Men, jeg var da velkommet til at ringe igen om 14 dage når politikerne havde besluttet sig.

Øv!

Men jeg tror helt sikkert det ender med at Strandvængets lige side skal ud og købe nye huse. På den ulige side af vejen må de nøjes med at indkøbe ørepropper. Så kan man jo overveje lidt hvad man synes er sjovest.

Psykedeliske drømme

Nej desværre ikke, men dog mareridt. Det er nemlig en af bivirkningerne ved den hjertemedicin jeg går og tager. Ved siden af træthed, svimmelhed og stakåndethed.

Så da jeg vågnede i nat badet i sved, fordi ungerne var hoppet ud af skiliften højt oppe på bjerget, og fjeldsiden endnu ikke var frosset helt, så glecherstrømmene på lumsk vis krydsede pisten, og Asger jo egentlig slet ikke kan stå på ski, kunne jeg med fordel læne mig tilbage i den sikre forvisning, at det ikke var virkelighed, men bare en bivirkning. Slet ikke ringe at have en ikke-freudiansk undskyldning for sære drømme. Den tog vi lige på reprise et par gange mere i løbet af natten med andre temaer.

Impotens står også på listen over bivirkninger, men dertil er vi ikke nået endnu, he he

onsdag den 7. november 2007

Hånden var ikke brækket og hvad deraf fulgte...

OK, jeg har ikke haft det skide godt den sidste uge.

En længere historie, der startede med at jeg fik et pulsur i fødselsdagsgave sidste år. Pulsuret afslørede at min maksimalpuls søreme lå på 225, og det passer jo ikke helt. En af mine gode studiekammerater er læge, og havde en dims der kan optage hjertefrekvenser over længere tid, og den afslørede også at noget var galt, men ikke hvad. Efter et længere udredningsforløb kunne hospitalet så meddele, at jo hjertet tog ekstra slag, men sådan er det hos de fleste, og jeg skulle sådan set bare køre løs... mere normal end de fleste.

I sommers begyndte jeg så at få nogle nær-black-outs, og da jeg lå i sengen en aften og fik vildt uregelmæssig hjerterytme, tog jeg på skadestuen. Da jeg nåede derud gik alt selvfølgelig fint, og selv om de beholdte mig en hel nat, fangede de ikke noget. Lægen sagde bagefter, at nogen forpestede deres eget liv ved at irritere sig over knirkerierne i deres nye bil, medens andre nød køreturene i deres gamle smadderkasser. Det sagde han kraftedme! Men jeg var da altid velkommen tilbage med blå blink eller hvis jeg havde været en tur i gulvet. OK, got the point!

Nå, men som sagt har jeg ikke ligefrem haft det godt den sidste uge. De der nær besvimelser er kommet rullende, nogle dage op til 20 stykker, og den uregelmæssige puls holdt kun korte pauser på få timer... men jeg skulle f... ikke på skadestuen igen. Det går jo sikkert over, når jeg har fået afleveret den der masteropgave.

Ved styrtet i lørdags kvæstede jeg jo hånden, og hen under aftenen kunne jeg ikke engang bevæge fingrene. Så tog jeg på skadestuen. De reagerede da pænt, men stærkt går den slags jo aldrig, så medens jeg sad der og ventede, rullede de der nær blackouts ind over mig, som de i øvrigt havde gjort allerede fra 18-tiden. Lidt komisk, egentlig....når folk kommer ind med hjerteproblemer smider de alt hvad de har i hænderne, og der sad jeg og ventede på et støttebind, og måtte holde fast i stolen for ikke at ryge i gulvet, af helt andre årsager.

Da jeg så endelig kom ind til lægen, der skulle undersøge om håndledet var brækket, kunne jeg jo konstatere at hjertet stadig opførte sig som motoren i en østtysk trabant, hvor der kun var liv i en af cylindrene, og det ikke den samme hver gang. Og så slog jeg til. "prøv lige at mærke min puls, synes du ikke også den er lidt uregelmæssig?" Og jo, det synes hun godt nok, og jeg fik EKG-en på. Og så snurrede hjertet fint som i en nysmurt vesttysk Mercedes S600, i pæn tomgang på alle 12 cylindre. Satans, satans, satans!!! De pillede pænt alle elektroderne af igen. Jamen... prøv lige at mærke igen! Nu var motoren igen hoppet over på den anden side af den tyske mur. På med elektroderne og denne gang fangede de det! 1-2-3, så havde jeg de helt store elektroder på til genoplivning, og blev rullet op på kardiologisk afdeling, under følgeskab af sygeplejeske og læge og et bip-bip apparat med en stor rød knap på. Nåede lige at få et støtte bind på inden jeg blev rullet ud af skadestuen. Her lå jeg så og slog alarmen ude i vagtstuen til den helt store guldmedallie, medens en kirurg var ved at åbne en af hovedpulsårene så de kunne føre en sonde direkte ind i hjertet til intravenøs drop. "I skal princippet lige tage et røntgentbillede inden I må bruge den" sagde hun og fortsatte "men får I brug for det, så brug den bare med det samme!" Puha! Efter røntgentfotoet fik jeg så drop direkte ind i hjertet, og først her 5:00 om morgenen dappede trabanten af, og hjertet begyndte at køre pænt igen.

Efter et døgn kom jeg over på piller, som desværre medfører lav puls, svimmelhed og træthed. Da min hvilepuls ikke ligefrem var høj i forvejen, (man er vel i form!) ligger jeg nu og roder rundt nede ved 38 slag i minuttet når jeg sidder stille...

Tirsdag eftermiddag blev jeg udskrevet. Min dosis er blevet halveret, og jeg venter (og håber)på at bivirkningerne vil fortage sig samtidigt med at hjertet fortsætte sin rolige gang. De overvejede en kort stund lige at beholde mig, så de kunne holde øje med det, men da det tager tre dage for at klinge ud, slap de mig heldigvis ud. Nu ligger jeg så på sofaen og dovner. Er træt på en rigtig doven måde...føler mig ikke rigtig træt, gider bare ikke noget. Men, en rask lille tur op af trappen afslører at det ikke bare er pjæk, godt der er gelænder på trappen, når hele huset begynder at opføre sig som den Mazda-sponserede rutchebane i Tivoli.

Ja, der er vi så nu. Er sygemeldt resten af ugen. Skal til kontrol igen lige før jul. Om jeg skal have en sondeoperation i hjertet, pacemaker, eller bare løbe rundt med en pille i lommen, ved vi ikke endnu. Vi tager den derfra...

lørdag den 3. november 2007

Mudderdåben for Scalpellen

Ikke en gang, men hele to gange måtte jeg spise græs i dag. Den ene pga dumhed, men det var også den, der gør mest ondt. Ikke kun i stoltheden, men også i håndleddet, så lige pt er det den enhåndede blogger der skriver.

Første gang jeg måtte i gulvet, var på vej gennem et kæmpe mudderhul på stien ved sydsiden af Furesøen. Tror egentlig ikke helt man må cykle her, men det er 5-sø-turens eneste singletrak, og rigtigt morsomt på skrænterne.

Det er sjovt med mudder og MTB, for man kan nemlig køre igennem det mest utrolige i laveste gear. Men, når der under mudderets overflade gemmer sig et hul på størrelse med et hjul, og lodrette kanter, ja så kommer cyklen ikke videre. Til gengæld lander man blødt ! Hvis man ellers undgår at mase de ædlere dele mod frempinden.

Det er utroligt hvad sådan en lefty kan holde til. Da hjulet pludseligt forsvandt ned i hullet, skulle den bringe et nogenlunde hurtigtkørende tog til standsning på nul-meter... men den holdt fint.

Desværre måtte jeg også teste hvordan man kommer videre efter en fladt slangeløst dæk. En flintesten på størrelse med.. ja.. stor var den, havde stukket hovedet indenfor for at hilse. Nogenlunde lige så velkomment som hvis hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti havde inviteret sig selv på kaffe! Første gang blæste jeg lige en CO2 patron ind, det kunne jo være det bare var en siver, men det holdt ikke længe. Så var det af med dækket, finde stenen, ud med ventilen og ind med en slange. Så nu har jeg et dæk der skal lappes med superlim. Hmm..

Affjedringen i bag viste sit værd.. ikke alene er det utroligt komfortabelt, men det betyder også at overhalinger går meget let, for cyklen er flintrende ligeglad med om man kører på stien eller udenfor. Man mærker det grundliggende ikke.

Små drenge og store drenge. Vi leger alle, kun er der lidt forskel på prisen af legetøjet.

Første MTB-tur med OCC

Så oprendt MTB sæsonen med OCC, og vi havde en dejlig tur ud i efteråret med bladene dryssende ned. Vi kørte 5 sø-turen. Vi var 19 på vores hold alene. Der var 5 kvinder med, og Hanne var ualmindeligt godt kørende.

Efter turen var den den obligatoriske middag som afslutning på sommersæsonen, med spætter og sild, laks, flæskesteg, kyllingesalat, leverposteg, øl, kaffe og kage. Alt hjemmelavet i højeste kvalitet, mums..!

Inden det dog kom så vidt havde jeg et spektakulært styrt. Feltet stoppede pludseligt, hvilket jeg ikke gjorde, istedet trak jeg i forbremsen, og det gør man ikke ustraffet. Jeg forsatte hen over styret og landede med brystkassen først på baghjulet hos manden foran mig. Knæerne og håndled i jorden og den ene fod ud i mølleåen. Så skråt hen over brystkassen har jeg nu et perfekt aftryk af et Svalbe-MTB mønster, som et bedre ordensbånd ;-) Knæerne er lidt mere pyntede. Begge løse Assosben led hulledøden, men som man siger, har man ikke været i jorden på en MTB-tur, har man ikke kørt til kanten!

fredag den 2. november 2007

Målet er nået!!

5.500 kilometerstenen blev rundet i dag. Det var mit mål for 2007! Resten af året er bonus kilometre.

Så er spørgsmålet hvad målet for 2008 skal være? Jeg læser ikke mere, når januar er overstået, og så skulle det gerne kunne blive til nogle tirsdags- og torsdagsture.

Men helt sikkert skal der nogle ture i skoven hen over året. Det er for sjovt at køre MTB til kun at gøre det i vintermånederne. Og det vil jo alt andet lige trække ned på kilometerantallet, man kører ikke så langt i skoven som på landevejen.

Lad se... jeg sætter målet nytårsdag ;-)