søndag den 20. oktober 2013

En værdig afslutning på en fornem sæson

Så blev det tid for Alpetramp igen, årets sidste motionsløb. 125 benhårde kilometre i de sydfynske alper omkring Faaborg.

I år blev der kørt til stålet. de første 90 km blev kørt med 30,4 i gennemsnit, incl depotpauser. I alt blev turen kørt med 29,8 km/t i effektiv køretid eller 29,2 incl pauser. Ja ja langsommere end Bastrup Sø rund tidligere på året, men også en helt urimelig hårdere distance! Der er altså bakker dernede!

I guder hvor jeg led de sidste 40 km, og hvor er mine ben ømme nu. Men, sådan skal det være, når man kører sig helt ud. Jeg er super tilfreds med resultatet! :-)  (en anden gang kunne man måske overveje ikke at køre 90 superhurtige km med holdet om lørdagen og drikke det bedste af en halv flaske rødvin aftenen inden... nå, man lever jo kun en gang)

Ikke alle fra holdet var lige heldige. Mogens punkterede efter 15 km og var så febrilsk, at han fik skilt cyklen lidt for meget ad, og en af de vitale dele forsvandt i mudderet. Det var så lige en tur tilbage med servicebilen. Surt show, der dog også kunne have blevet mig til del. For jeg havde naturligvis monteret højprofilfælgene, men taget en almindelig slange med... og de våde veje gav et hav af punkteringer.. jeg slap dog.. heldet forfølger en vis slags personer ...

Ja, vejene var våde og der er mange skove på sydfyn.. sikke en gang sæbe..  men det gik nu fint nok her.

Vi skal lige have en racertur på lørdag, men så er det også slut, så det blev en afslutning på sæsonen med maner.. odometeret har i dag rundet, 7296 km i år.. det er ny rekord, og så er der endda mere end to mdr tilbage af året.. Det har allerede nu været et super år!

(nej, ingen billeder fra Korinth denne gang.. dertil var jeg sgu for meget ude i tovene!)

torsdag den 17. oktober 2013

Velkommen til efteråret

Efterårsferien, ja dvs ferie har vi nu ikke, men alligevel.. Efterårsferie betyder at MTB skal findes frem, og teknikken og den pudses af igen.

Og, det er blevet til tre dejlige ture,  en god lang på veje i lørdags, Rude skov søndag med svogeren og St Dyrehave i dag med Klaus fra klubben.

Action i skoven

I Rude er der lavet et fantastisk stort sporarbejde i år, for at få et godt og holdbart spor. Masser af dræning, broer og små hop Det bliver så dejligt på vore faste lørdagsture. Eftersom svogeren kunne fortælle at der intet lignende spor er i de berømte Silkeborg skove, må jeg indrømme at vi sgu er heldige her.. og så lige udenfor døren..

St Dyrehaven er et andet game.. 21 km langt spor med masser af flow.. og helt sindssygt mange rødder. Når man lægger regn hertil, får man helt sindssygt mange, sindssygt glatte rødder.. og en rute som var forbavsende teknisk svær. Efter nogle kilometres famlen rundt, kom teknikken tilbage... ja, man kan sagtens have flow og køre stærkt i et rodhelvede.. det kræver bare en masse erfaring og teknik.. samt koncentration, for hvis du rammer dem lidt skævt, kan du lede i nabokommunen efter dit forhjul ;-)  Men hold da op hvor er det fedt når alt går op i en højere enhed, og man kan holde 20 km/t mellem træerne, selvom det føles lidt border-line.. Det er cykling!

Sidste år kom jeg for skade at skrive, at ingen, absolut ingen kan følge med mig og min cykel. Det lykkedes Klaus at modbevise det sidst på sæsonen. I år har du sgu noget at træne efter, Klaus! ;-) Tak for turen!

søndag den 6. oktober 2013

Træsko-Ole og de flotte billeder

Da cyklerne på årets C2C blev afleveret til transportbilen, blev der kigget lidt på en af dem, for der sad normale pedaler! Ikke noget fancy klick-pedal værk.. eller noget, bare helt almindelige pedaler..

Jo jo, sagde indehaveren, Gulv-Ole, jeg skal da køre i mine træsko.!  Og, det gjorde Ole, ikke bare almindelige træsko, men dem uden hælkappe... og det som skudt ud af en kanon. Herefter kom navnet ligesom af sig selv, Træsko-Ole :-)


Famne imponerende, når de sko vi andre bruger er nøje udregnet med udbøjning i carbonsål og hælgreb der kan justeres og meget mere.

Men, ud over at de kører godt, sådanne gummi-træsko, så har de også nogle andre store fordele, så måske skulle man overveje..



Ubemærket er det naturligvis ej heller på hjemegen omkring Sæby, ej heller da Ole kørte til Paris sidste år. Her er et par artikler fra den lokale verdenspresse:

http://www.saebyavis.dk/2012/07/22/fra-s%C3%A6by-til-paris-med-tr%C3%A6sko-pa/
http://www.saebyavis.dk/2013/09/28/sa-gjorde-han-det-igen-%E2%80%93-med-tr%C3%A6sko-pa/


Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at Oles store hobby er fotografering, så det blev til rigtigt mange, rigtigt gode billeder undervejs:

Tag med på Coast-2-Coast, og nyd bjergene, de hyggelige byer og ikke mindst himlen! Klik her:  http://goo.gl/37shoF


torsdag den 3. oktober 2013

De lange skyggers aften

Solen går på hæld, skyggerne bliver lange og temperaturerne lave.
Tirsdag og torsdags cykelture i denne uge har bestemt ikke haft samme temperatur som sidste uge i Sydfrankrig. Jeg skal lige vende mig til at få vintertøjet på.. Der er godt nok blevet klapret tænder. 

I tirsdags var vi en lille flok fra C2C holdet med, og nu skulle man måske tro at der ville være stål i benene, men det var langtfra tilfældet.. Der var dømt karamelbløde ryttere i stedet. Kroppene er simpelthen slidte. Jeg synes egentlig jeg sad med overskud, men var rent faktisk af cyklen et par gange, for at se om hjulene gik i mod ;-). Ak ja..

Her til aften gik det bedre, jeg begynder igen at have styrke specielt når det går opad. Og det fik jeg glæde af, for der blæste en strid pelikan fra syd. Så medens vi kørte ud nordpå gik det fint, men kors hvor skulle der knokles hjem ad Strandvejen. Det er vist første gang jeg på flad ligeud vej har siddet med en puls helt oppe i det røde felt og så kun præsteret 24 km/t.

Så nu har vi igen en træt cykelrytter ;-)