onsdag den 23. november 2011

En træt mand i St. Dyrehave

Kørte en tur i Store Dyrehave, med min gode ven og kollega Henrik.

Henrik var en træt mand! Hver gang vi standsede, og nogle få gang hvor vi ikke standsede, lagde han sig ned ;-)

En syv otte gange blev det vel til. Som man siger: Har du ikke været i jorden, har du ikke givet dig selv nok! Så det gjorde Henrik den dag! Mig? Næda, jeg er da blevet gode venner med klamper og rødder ;-)

Store Dyrehaven er næsten tør, eller så tør som den overhovedet kan blive, så der var et god flow i sporet. 21 fede kilometre, helt for os selv, ingen andre så vi i hele skoven. Feedt!

mandag den 21. november 2011

Syv af de store

Just som jeg svingede ind på arbejdet i dag, rundede odometeret 7.000 kilometre i år. Målet er nået, men lad os se hvor langt den yderligere kan klemmes op inden året er slut.

Dermed er 2011 det år hvor jeg har kørt mest, og det til trods for jeg lå stille de første tre måneder.

Weekenden har budt på to gange MTB, og det føles som om nogen har stået og slået på mig med en kæp. Det kræver sin smidighed, når cyklen danser rundt i landskabet og gearet hele tiden skal stå perfekt, hvis man skal yde det optimale. Har man først fået den i det forkerte gear er der ikke andet at gøre end træde igennem. Styrketræning kan man kalde det, men kors det giver ømme muskler! En tur i dørken på sten og rødder hjælper heller ikke ;-)

onsdag den 16. november 2011

På årsdagen

Her næsten på årsdagen for mit styrt sidste år, er det lidt pudsigt at Anders Fogh vælter på MTB og brækker armen.. hele tre steder. Nå, men ham om det.

Jeg var til gengæld på hospitalet for at se, om ikke jeg kunne få dem til at pille isenkrammet ud. Det generer trods alt lidt, og har jo gjort sin pligt.

Røntgenbilledet afslørede at knoglerne har det fint, og der formodentlig kun er knækket en af skruerne, og ikke to som jeg troede.

Den god nyhed er, at de indvilligede i at fjerne grejet, den dårlige er, at de ikke ville fjerne spidsen af den knækkede. Selvom den stikker frem, så jeg kan rode rundt inde i knoglen ved at trykke på den, mener de at den skal tages ud samme vej som den kom ind, og det kan de jo ikke når den er brækket... nå men den hopper også kun lidt rundt når jeg kører over ujævnheder, den generer ikke rigtigt.

Måske kommer jeg på bordet lige inden jul, så der er håb om, at jeg alligevel kan være i skistøvlerne til vinterferien !

lørdag den 12. november 2011

Er 29'ere hurtige?

De teoretisk fordele ved en 29'er, altså en MTB med store hjul, er oplagte. Dels får hjulene en lavere angrebsvinkel mod forhindringerne, alene bare fordi de er større (sammenlign fx med et kontorstolshjul, så er det oplagt, at man nemmere kan komme over en kantsten med store hjul). Dels har de en større kontaktflade, hvorfor man kan køre med mindre knopper på dækkene, hvilket giver lavere rullemodstand. Det betyder også, at de ikke så let laver hjulspin på rødder, fordi en del af dækket vil have fat i jorden, når der trilles over roden.

Ulemperne er så til gengæld en meget større masse, yderst på hjulene, der så oven i købet er blevet større. Og har man prøvet at læne sig ud i en karrusel, ved man, at det kræver meget energi at accelerere masse der skal rotere hurtigt. Og så er hjulene simpelthen tungere.

Så spørgsmålet er, er 29´ere en god fordel i skoven? Opvejer fordelene ulemperne?

Jeg har haft et par ture i skoven på den nye 29' er, men ikke sammen med resten af holdet. Og så er det simpelthen for svært at bedømme sin egen performance.. det ser man kun, når man enten køres agterud af holdet, eller selv kører fra de andre.

Og hvad var så resultatet i dag?

Geels og Rude ruterne rundt, 45 km... og røven blev kørt ud af bukserne... på de andre ;-)  Ellers næsten.. kun få kunne følge med.

Når det går lige ud, og der først er kommet rotation i hjulene, flyver man næsten. Opad kan man holde balancen med betydelig mindre hastighed, gyroeffekten er større, og ned af... ned af... hold da op, der kan ingen følge med. Man kan springe op og falde ned på rødder og sten, uanset hvad man smider efter cyklen ruller den bare over. Som en af de andre sagde: "jeg kan altså bare ikke vælge samme linie som dig"

Eneste svaghed er, hvis man skal skære et sving skarpt og der er god fart på. Der vil den altså gerne lige ud.

En af nedkørslerne i Geels er præget af mange og høje rødder. Den er normalt lidt svær. I dag var den faktisk en skuffelse. Hurtigt overstået og uden udfordringer.

Mange spurgte til køreoplevelsen. Og det bedste svar er faktisk, at den kører i landskabet som en kampvogn. Se fx denne sammenligning mellem en Range Rover og en Challenger tank. En Range Rover er det mest komfortable man kan få til off-road, men en kampvogn kører altså bare bedre ude i landskabet.


Jo, de store hjul er godkendte!

29´er er det nye sorte.



søndag den 6. november 2011

Sol, efterårsfarver og MTB kursus

En frisk morgensol, der kaster sine ståler på skoven i sin rød/brune efterårsdragt. En velsmurt kæde, MTBéns op og nedture på skrænterne, næsten flyvende lethed... Så kan det da næsten ikke blive større?

Jo, det kan det faktisk!

Lørdagens tur i skoven gik ikke med resten af holdet. I lighed med sidste år afholdte jeg kursus for nybegyndere i det ædle håndværk, at styre cyklen op og ned af stejle bakker, over grøfter og træstammer. To drenge og en pensionist dukkede op.

Når man mærker folk blive fortrolige med det der før syntes så svært, at kundskaberne og selvtilliden vokser, ja så er der noget helt specielt over en tur i skoven.

Tak til August, Mads og Ivan, det var en fantastisk dag! Flot kørt, jeg er imponeret over modet og viljen til at fortsætte selvom skovbunden til tider kom farende. Mads ikke mindst, der forsøgte at lave en kombo, med på samme tid at hoppe  med begge hjul, og løfte baghjulet ekstra... jo, man kan godt slå kolbøtter med en cykel ;-)

Men, på lørdag skal der gives gas!