tirsdag den 9. august 2016

Reservatcykel - Det flyvende tæppe

Sidste år købte jeg en ny cykel, da min gamle racer jo gik i stykker på Alpeturen. Jeg har hidtil ikke skrevet om den, for ikke alt skal på nettet.. men nu hvor den er ét år gammel kan man vel godt løfte sløret lidt.

Trek Domane er cyklen.. det er Treks cykel til brosten og folk der i øvrigt vil sidde lidt komfortabelt på cyklen. Jeg er ellers super glad for min Specialized Roubaix, som er samme princip, men jeg synes Specialized er blevet for dyr, og kiggede mig derfor lidt for.

På en Trek Domane er saddelrøret og overrøret koblet via et leje, så man får flex, ikke bare fra saddelpinden, men fra hele saddelrøret når man kører over et bump.

Og jeg skal love for det virker.. cyklen er omdøbt til Det Flyvende Tæppe. :-)

Samtidigt købte jeg også rigtige carbonhjul.. altså hvor bremsefladen også er carbon.. noget jeg ellers havde forsvoret.. men altså.. ;-)

De må kun bremses med bremseklodser lavet af kork, og efter et år var det tid at skifte dem i går

Så min spøg går lidt på, at den kun må bremses med vinpropper.. det må da være en Reservat-cykel ;-)

onsdag den 3. august 2016

Træningsmål

Efter en lang sommerferie og en fed fest, nedsunket i vin og øl, er jeg kommet bagud for mit træningsmål.. lidt på antallet af kilometre og meget på antallet af kilo min cykel skal slæbe rundt på. Det gør ikke noget, for allerede inden ferien havde jeg vedtaget med mig selv, at jeg ikke er proff cykelrytter.

Men, der skal ikke være nogen tvivl om, at 5 kilo mindre gør alt ting lettere.. og nu har jeg vist også indtaget alkohol nok for en længere periode. :-)

Én ting er, at en ugetur til Pyrenæerne står for døren i slut september, og den kalder på træning og et tab på 3kilo (har et princip om at vægten SKAL være under 82 kg når jeg kører i bjerge sammen med Hanne). Noget ganske andet er, at det nu står helt fast, at jeg skal til Himalaya i 2017.  Og det kalder altså på en lean-and-fit Per og det er en hel del under 82 kg skulle jeg hilse og sige. Der er ikke mange måder man kan forberede sig på højdeakklimation, men jo højere kondital, jo nemmere har man det når ilten bliver tynd og har jo dermed også et højere overskud.

Og endelig, nu hvor de 50 år er rundet, skal der jo gøres noget for at holde kroppen ved lige.  Cykling er ikke nok.. det har en lidt ensidig fokusering. Der skal også gøres noget ved kernemusklerne, armene og smidigheden.

Så, det næste års tid bliver der ingen træningsnedgang, ej heller selvom efteråret sikkert bliver mørkt, koldt og regnfuldt.. Det skal planlægges og prioriteres! Og, så skal jeg have fundet en vinteraktivitet foruden cyklingen som kan hjælpe med resten af kroppen.. hvad?