tirsdag den 19. maj 2015

Harzen med Rytteriet

Shh.. kan du holde på en hemmelighed?

Der findes mange slags cykelryttere.. og vi har dem alle i OCC, både Gourmet-holdet, de unge og de midaldrende i den skarpe ende..  den ende hvor man finder  vores elskede 9-hold, hvor TeamSologSommer er trænere.  Men selv her kan man dele holdet op i to.. Ruten og højdemetrene er de samme (næsten) men den ene gruppe kører i konkurrence mod de andre, den anden ende kører i konkurrence med sig selv. Det giver en markant forskel.. begge typer har en god oplevelse ude i naturen, får givet sig selv fuldt ud på cyklen og har det sjovt med cykelkammeraterne.. blot man ikke blander dem alt for meget.. Den sociale lim fungerer forskelligt. Det ene hold har det sjovt med at drille med at komme først op af en bjergside.. det andet hold har det godt med at rose de sidste for trods alt at komme op. Nogle motiveres af at blive drillet, medens andre motiveres af ros.

Begge modeller er super.. folk har det jo sjovt.. men hvordan får man sorteret folk, så de havner der, hvor de selv får den største oplevelse?

Nudging, kalder markedsføringseksperterne det, når man ved små simple tricks får folk til ubevist at gøre det, som man gerne vil have dem til.

På 9-holdet kan man nudge folk meget simpelt, for ingen i den gruppe der konkurrerer mod hinanden, vil på et hold ved navn "Hold 2". Det lugter jo af at komme ind som nummer to..  ergo, vi klarer opdelingen ved at navngive de to grupper Hold 1 og Hold 2..  Alle giver sig naturligvis fuldt ud.. og de hurtigste er ikke nødvendigvis på Hold 1 :-)

Nå men, Hold 1 kører nu på en måde, som ikke er så sjov, hvis du er med på yderste mandat, og lidt usikker på dig selv. Så vælger du naturligvis Hold 2, som så ender med en lidt lavere gennemsnitsfart. Transportstrækningerne mellem opstigningerne(intervallerne) køres nemlig i et lidt mere moderat tempo, så de sidste ikke slides op.  Jeg elsker Hold 2, og sikrer min egen træning ved at køre lidt mere i front og lidt mere oprejst i vinden. Det giver mere læ til de andre og mere modstand som jeg selv skal overkomme.. og er god træning. Det viser sig så også i min form.. jeg er en rigtig god dieseltrækker, men accelerationer (som er gift for den tynde ende) er ikke min spidskompetence.. det er jo ikke det jeg træner.

Lang historie for at indlede en lille fortælling om Harzen.  Team Sol og Sommer var med og kørte med Hold 2.. som valgte at omdøbe sig selv til Rytteriet.. da Hold 1 var kørt :-)  Og jeg har simplethen aldrig nogenside kørt med et så velfungerende hold. Der blev passet på alle, så de svageste var pakket ind i vinden, sat et tempo op ad de stigninger, der også er på transportstækningerne, så alle kunne være med. Lavet perfekt 2-og-2 kørsel og fine skift til 1-1 når biler ville overhale. Og, når der så blev givet fri, enten op eller ned, blev der saftsuseme kørt til af alle. På toppen vendte de første om, kørte ned og fulgtes med de sidste op igen..  Dejligt at se.. og så kunne de sidste i øvrigt også få syn for sagn.. når de første kom ned, var der faktisk ikke så langt igen op til toppen. Forskellen opleves meget større end den er!

Det blev en klassisk tur med samme ruter som de sidste tre-fire år, samme restauranter men i år var alle med hele vejen rundt.. ingen måtte melde forfald på de store stigninger (om end vi havde nogle få fornuftige der valgte at trille hjem til karbaddet efter lidt regn lørdag, frem for at tage endnu en omvej)

Som det ses på kortet nedenfor var vi en tur i Goslar.. og som vi konstaterede: En gang om året bliver bytovet grønt og rødt.


En stor succes for alle som var med. 293 km og 5.800 hm, fint men lidt koldt vejr og kun 10 minutters rigtig regn.



PS: måtte i øvrigt lide den tort, at Team Sol og Sommers hastighedsrekord på Kongeetapen-2015 tilfalder den bedre halvdel. 72 km/t på en plastic-cykel i stormvejr var mere end jeg åbenbart turde..  (og så siger vi ikke noget om at jeg var oppe på 75 km/t dagen før ;-)  

PSS: Vi kørte også i år selv. Bussen kunne ikke have alle cykler med, så vi kørte med de 8 af dem. Tre bagpå, tre ovenpå og to inde.. og skulle det have været, kunne vi have haft to mere. Godt med en stor øse :-)






tirsdag den 5. maj 2015

Stjernetour de Grindsted 2015 - Shut up Legs

Puha, man er sgu ved at blive en gammel mand, eller noget...  synes ikke lige årets Stjernetour de Grindsted stod i skabet, og så dog nok alligevel.

CykelTorben fra Galten og undertegnede kørte 125 km-ruten i år. Resten af Team Sol og Sommer og Team Jammer deltog ikke, så der var frit race. Vi har tidligere kørt 180 km-ruten, men konfirmation dagen før i Gentofte, gjorde at jeg ikke kunne møde i Grindsted før solen stod op.. og, de havde på den anden side også ændret på ruten, så alle bakkerne fra 180 km turen var der, og til gengæld sløjfet det flade stykke ude vest på. Bakker er fin og giver god træning, meen det der gjorde 125-ruten i Grindsted speciel var, at den var flad og hurtig. Anyway.. god træning...

Der blæste en strid strid vind direkte fra vest, så udturen til bakkerne omkring Randbøldal gik strygende, omen vi havde svært ved at sidde på bagsmækken af et hold som kørte 40 km/t.   Godt igennem de fire stejle bakker på mellem 11% og 14%, og så hjem til Grindsted i modvinden. Jeg ville have en god nok tid, så jeg trak det meste af vejen ungf 28km/t op mod vinden. Normalt blæser man igennem Billund, men det eneste der blæste den dag var vinden. En gang i mellem gik Torben op og tog en føring, og jeg kunne lige få 30-40 sekunders hvile i benene inden farten faldt for meget og jeg skulle frem i vinden igen..  På den måde var det super træning, og her tre dage efter har jeg stadig mega ondt i benene..  Det var en "shup-up-legs" tur, en tur hvor man ignorerer enhver form for smerte og bare bliver ved.. En gut, som havde ligget i på halen af os lang tid, tog lige en ti meter spurt da vi kom ind i Grindsted, gik helt i stå og forsvandt. Vi så ham ikke mere på de resterende 3 kilometre ;-)

Shut-up-legs begrebet kommer fra en af mine favorit-ryttere, den tidligere luksus hjælperytter Jens Voigt.. han var stærk og kunne fortsætte i det uendelige. Adspurgt hvordan han kunne holde trykket svarede han: Ved at sige shut-up-legs. Det blev så meget et varemærke for ham, at Trek begyndte at skrive det på overrøret af hans teamcykler ;-)  Smerte er som bekendt blot et punkt i hjernen.



Tilbage på Grindstedløbet: Vores gennemsnitskørehastighed lå på 29,4 km/t og incl de to små depotpauser lå den på 27,8 km/t..

Tilfreds eller ikke tilfreds? tja.. i 2011 kørte vi 180 km med et snit på 31,5 km/t (eks pauser) og der blæste det også grundigt. Så nej.. på den anden side, sad jeg mest på hjul det år, i modsætning til i år... så jo..

Når man så kigger på diplomet, kan man se, at jeg kom ind lidt under midtvejs blandt de deltagende.. og nej, det er fanme ikke tilfredstillende! De har næppe alle haft grupper de kunne putte sig i..

På den anden side; ingen, absolut ingen, ej heller de store grupper, overhalede os eller kunne sidde med, da jeg trak os ind mod Grindsted (men de hurtigste var nu også foran os på det tidspunkt), og med den mængde ondt i benene og uro i kroppen jeg har haft siden, er der ingen tvivl om at jeg arbejdede mere, end jeg tidligere har gjort på det løb..  Så jo, det var kanontræning som har øget min styrke rigtigt meget.  Tilfreds? Jo!

Og, så har det givet fornyet næring til tanken om at købe en watt-måler til cyklen.. Når vinden spiller ind, og læ betyder alt, kan man ikke se på farten om man har performet højt eller lavt..   En ting er dog helt sikkert: Jeg kunne ikke mere den dag, så på det plan er det godkendt!

PS: nå ja, vi brugte sgu da også 5:05 minutter på at køre forkert, gr dårlig afmærkning.. det giver et snit på 28,3 km/t, plads 259.. stadig ikke godt nok .. må hellere få købt mig noget watt-måling!

PPS: Vi har nu onsdag morgen, og jeg har stadig ondt i benene ;-)  Ikke længere læggene, men nu de store lårmuskler på bagsiden af benene...  men det afholdt mig selvfølgelig ikke fra træning i går.. god modvind hjem ad Strandvejen, følte mig helt hjemme. Til sidst blev vi indhentet af et cykelløb, 40 mand stort felt, som vi hægtede os på. Sjovt som man kan ligge med 42-45 km/t i modvind og slappe af, når bare man er pakket godt ind i et stort felt :-)

PPPS: Nu torsdag og stadig lidt ondt i benene.. Jo, jeg er sgu 100% tilfreds med det løb. Valuta for pengene må man sige ;-)