mandag den 29. marts 2010

A Kodak-moment

Jes tog billeder af OCC-stoledansen. Det er uforglemmeligt, eller som amerikanerne siger: A Kodak-moment ;-)



søndag den 28. marts 2010

Asgers nye cykel

Vi synes Asgers Bilka-cykel var al for tung for ham, så en af julegaverne var en ny cykel. Den har stået pænt og ventet i kælderen, men idag var det tid at få den luftet.

Sej ikke!

Asger fortæller, at den er letkørt. Og, jeg kunne konstatere at den også kører stærkt. Cruise tempoet er pænt højere end på den gamle cykel, så vi skal nok få nogle gode motionsløb sammen i 2010.

IT-support from hell

Christian siger:
 [en mail som har følgende 'subject' og en attachment - det må være spam ] "I'am interesting to date with you".
Per siger:
det kan da umuligt være spam, du er jo så lækker
Christian siger:
!!! tak !!!
Per siger:
skynd dig at åben filen !!!

Christian siger:
ja - og sig ja når den spørger om den lige skal installere den player som passer til hendes billeder som slideshow, ikk'?

....

Per siger:
Og, så hun så godt ud?
gnæk
Christian siger:
ja, men nu snurrer min harddisk hele tiden og CPU står på 100%. Tror du der er nogen forbindelse med billederne? Og min internet forbindelse er meget lang tid om at uploade?!?!?
Per siger:
næ, det er nok bare fordi hendes bryster en MEGET store
Christian siger:
nå  - klart nok! Tak for hjælpen.

Vi fortsætter hvor vi slap

Racersæsonen blev i 2009 afsluttet i en stribe forrygende regnvejr, og hvor vi slap, startede vi igen. I går da vi havde sæsonstart på 9-holdene i OCC, væltede regnen ned. Så meget at selv licensholdet kom tilbage efter 1,5 times kørsel og lignede små druknede mus. De frøs, men det var nu også kun 4 grader.

9-holdene startede med en times teoriundervisning. Hvorfor vi kører intervaltræning og hvordan vi gør det sikkert. Og, hermed har vi indført paradekørsel som transportform i OrdrupCC, måske som den sidste klub i landet ;-) Belært af erfaring, øvede vi diciplinen med stole i klublokalet, og det havde nu helt sin egen charme at se 30 voksne drenge futte rundt med en stol hver. Desværre fik jeg ikke lejlighed til at fotografere det!

Om vi blev våde og kolde da vi kom ud i regnen? Jo jo, men når endorfinen racer rundt i kroppen er det ligemeget. Vi havde en god tur, og efter en time stoppede regnen, og drengene nød det.

Vi nåede at få noget VO2Max træning på Stumpedyssevej, og så lavt gear op af Birkerødbakken og tungeste gear op af Gelsbakken, så vi også fik lavet lidt styrketræning. Så benene blev behørigt tunge...

Og, da vi kom tilbage til klubhuset var der rettet an til forårets sæsonskiftefrokost. Dejlig.

Hold kæft hvor er det rart at få skub i racercyklen igen.

torsdag den 25. marts 2010

Har du et hus til salg?

Så skete det som vi har ventet på i fire år. Det politiske flertal i borgerrepræsentationen har i dag vedtaget at bygge Nordhavnsvejen i en skrabet udgave, hvilket betyder at vores hus bliver eksproprieret, formodentligt inden sommer.

Den skrabede udgave er sørgeligt for bydelen, men jeg er glad for at de trods alt valgte en løsning. Alternativet med ti års udsættelse ville ikke have været rart.

Men ikke desto mindre; et hus med tårn med udsigt til Sverige, en spritny strand inden for spytafstand, og en s-togstation for enden af haven. Hvor fanden finder man det?

onsdag den 17. marts 2010

VO2Max træning

Efter februars katastrofalt lave kilometertal er det så som så med sprødheden, spinningen til trods.

Så, da jeg nu ved hvordan man gør, er jeg begyndt på V02Max-træning, også kaldet konditionstræning. Det tager ikke så lang tid, og passer perfekt mellem arbejdstid og solnedgang.

En rolig opvarming op gennem Hellerup, og så intervaltræning fra Charlottenlund og nord på. 30 sekunder for fuld hammer, og 4,5 minutter stille kørsel. Op til Strandmøllen og tilbage igen, gav det lige 9 intervaller, ialt 4,5 minuts hårdt arbejde og 50 minutters trilletur. 21 kilometre med en gennemsnitshastighed på 24km/t

Så lidt arbejde, virker det virkeligt? Tja, jeg var godt nok flad da jeg kom hjem, og her til morgen er min ben bare ... aouch!

søndag den 14. marts 2010

DCU-Træner 2 modul

På andet modul af DCUs træneruddannelse underviste Bo Belhage, overlægen fra Bispebjerg, som tidligere var chef for Team Saxo-banks antidopingprogram, og som vel er fadder til UCIs biometriske pas.

Det var en enorm stor fornøjelse... ingen "det plejer man" eller anden overtro. Når han blev spurgt om noget, referede han altid til en videnskabelig undersøgelse. Så på den måde blev det en dag fyldt med værdiful viden.

Det grundliggende princip i moderne videnskabeligt baseret træning er at give signal til kroppen om at den skal omstille sig. Signalet giver man ved at gå ud over komfortgrænserne, og clouet er, at kroppen er enormt responsiv overfor signalerne, og at man derfor faktisk ikke behøver ret mange timers træning... bare den er hård nok.

I musklerne er der to forskelige slags fibre, røde og hvide. De røde får deres energi ved iltforbrænding, dvs blodgennemstrømning, de hvide uden ilt ved en enzymatisk proces inden i musklen (de brænder creatin af, og afleverer mælkesyre). De røde kan køre uendeligt, sålænge de får ilt nok, de hvide kun i få sekunder/minutter. Normalt kører vi på de røde fibre, men som intensiteten stiger begynder de hvide at gå ind i kampen, og tilsidst begynder mælkesyren at hobe sig op, og vi syrer til. Punktet hvor aktiviteten er så høj at mælkesyren ikke længere kan bortskaffes og derfor begynder at hobe sig op, hedder AT punktet.

Ergo, vi får altså brug for at hjertet og lungerne kan pumpe nok iltrigt blod rundt og at AT-punktet ligger så sent på effekt-stigen som muligt.

I starten af sæsonen skal man derfor træne hjerte/lunge funktionen med såkaldt VO2max træning (iltgennemstrømning). Signalet man skal sende til kroppen er, at hjertet skal øge sin pumpekapacitet. Træningen er 30 sek sprint hvor man kører sig helt ud, efterfulgt af 4,5 min megen stille rullen. Dette gentages 6-8 gange. Med opvarmning taler vi reelt om cirka en times træning og gentaget to gange om ugen, giver den stor effekt på bare tre måneder. Senere kan man sætte pausen ned til 3,5 min. De 4,5 minutters pause føles som lang tid, men er nødvendige for at creatin-indholdet i musklen kan nå at genopbygge sig bare lidt. Ellers kan man så absolut ikke holde i 30 sekunder efter fjerde interval.

Selve muskelopbygningen (af de røde) sker ved at man kører lidt længere intervaller, lige over AT-punktet, men også kun lige over, for ellers syrer man til. Træner man under, sendes ikke noget signal til kroppen, og så er indsatsen spildt. Reelt kan man kun finde sit AT-punkt ved på samme tid at måle antal Watt og lave en stribe blodmålinger.. meen.. det er vist mere videnskabeligt end vi på 9B er til. Så genvejen er at kende sin max-puls, og køre intervallet på ci 90% af denne. Problemet er, at pulsen er forsinket og i øvrigt svinger en del afhængig af dagsformen.. men altså.. AT-træningen kan være 5 minutters interval med 2 minutters hvile gentaget 2-4 gange eller 2 intervaller af 8-10 minutter.

Som sæsonen rinder frem skal der bruges cirka 1,5 så meget tid på AT-træning som på VO2Max træning.

Og nå ja, så er der også lige fedtforbrændingstræningen. Musklerne skal lære at brænde fedt af frem for sukker. Sukkerdepoterne er begrænsede og skal man have sukker ind ved at spise undervejs, skal man spise 6-8 bananer i timen. Det gør man ikke uden bivirkninger ;-) Jeg tror egentlig, at det er den manglende fedtforbrændingsevne, der gør alt over 50 km uoverstigeligt for nybegyndere. Det lærer man naturligvis, når først man har kastet sig ud i at køre de lange stræk med klubben, og tre timer senere hænger på bagsmækken hele vejen hjem ad Strandvejen. Men igen er der en smart genvej til at sende signal til musklerne om at kunne det trick. Og den består i at køre en halv time i et malende tempo i ny og næ, medens man er sukkerkold. I stedet for at gøre det på bagkanten af en lang cykeltur, kan man såmen blot tage en lille cykeltur inden morgenmaden.

Og virker det så? Ja, Bo fortalte at han havde løbet mange maratonner under tre timer, men aldrig over 10 km udenfor løbene. Pt træner han Danmarks cykelcrosshold. De har cirka 14 timer på cyklen pr uge, hvilket ikke er meget, men de synes vist det er vanvittigt hårdt.

Så, nu står bare at lave et træningskema til OCC, hvori der også tages højde for at det skal være sjovt, at der også skal læres teknik og at der også er plads til nydelsen ved de lange stræk, til tider.

onsdag den 3. marts 2010

Forår?

Er det blevet forår? Titter påskeliljerne frem? Nej, sneen vælter til tider stadig ned, men i dag skinnede solen i det mindste fra en skyfri himmel, og det røde lyn stod og hoppede som en lille hund, der tror det er luftningstid. Jeg kunne simpelhen ikke andet end forbarme mig over den, så den fik lov til at slippe ud af hometraineren og kom ud på vejen. Vi fik os en god tur sammen.

Årets første tur på carbonrammen, og ligeså langt som hele februar!  Selvom det nu siger mere om februar end dagens cykeltur.
Vejen var dog fuld af salt og sand, så der udestår et grundigt rengøringsarbejde.. når jeg lige har fået varmen i fingrene igen, for nej, forår er det bestemt ikke!

81 carbon rammer til test

En gang i mellem forundres man over de tyske cykelblades grundighed, sidst var det et MTB-magasin, og denne gang er det marts udgaven af Tour, som har lavet en test af 27 stel i hver tre stel størrelser, ialt 81 rammer. Er du interesseret i cykler og samtidigt en høj rytter, kan den klart anbefales.

Princippet er jo, at jo større du er, jo tungere er du også... alt andet lige, og derfor skal store stel reelt være stivere end de små stel. Og, det er ingen let opgave for det er lettere at lave et lille stel stift. Testen skiller på den måde bukkene fra fårene.  Der er dem der hævder, at alle carbonrammer nu er tilstrækkeligt stive, og det reelt set er ligegyldigt hvilket stel du kører på. Det gælder måske korte personer, men er på ingen måde tilfældet for høje... viser testen klart.

Mere overraskende er det måske, at geometrien ofte er forskellig på samme stel i forskellige størrelser. Så, når du føler, at du rager op i en masse modvind, som den lille skid ved siden af dig i spurten kan dukke sig for, er du måske ikke helt galt afmarcheret. Flere af stellene har en professionel geometri i de små størrelser, dvs man man sidder langt nede på dem, hvorimod de store størrelser er udpræget mere komfort orienteret: læs med opretsiddende position. Det overraskede mig, dvs at størrelsen på stellet reelt betyder, at det der sælges som én cykelmodel, reelt er forskellige cykler med endog meget forskellige egenskaber! Men, det er ikke alle mærker der laver det nummer!

Nok kan man bruge testen i bladet, men til trods for det store antal cykler de har med, er det næppe sansynligt, at de har lige det stel, du har i kiggerten, med. Hvad gør man så? Tja, det er faktisk ikke en let opgave at købe en god cykel! Man skal både tage hensyn til stivhed, geometri og lir ;-) og bort set fra det sidste er det svært at se forskel. Men stol ikke på cykelhandleren, han er ofte blot interesseret i at sælge det han nu engang har på hylden, og som han tror passer på din pengepung.