mandag den 29. december 2014

Plush i sneen

Så fik jeg monteret og afprøvet min nye gaffel
Fox 32 Float 29" Factory CTD-Adjust FIT 100

Den er hvad jeg troede Fox helt automatisk var, nemlig stabil, plush og med gode indstillingsmuligheder, og ikke som den åbenbart mega billige FOX-Evolution gaffel Giant cyklen kom med..

Denne, med den gyldne kashima-coatning, flyder (plush) pænt hen over alle alle ujævnhederne og holder øjensynligt stabilt forenden oppe, også når sporet bliver råt. Den gamle var såmen også stabil nok, men først når man havde justeret trykket så højt op, at det bløde var gået hinsidens.  Havde denne været på cyklen fra starten, havde jeg ikke gået og drømt mig tilbage til Leftyen på den gamle Cannondale.

Men, en Lefty er det ikke, den bøjer således stadig en smule når man bremser, så det bliver spændende at sammenligne med den Lefty-gaffel der kommer en gang i næste uge.

Som tidligere skrevet, står jeg jo en gang først i 2015 med to forskellige top MTB´ere med hhv denne topmodel Fox gaffel og Cannondales topmodel Lefty-gaffel. To forskellige bagaffjedringssystemer, Maestro og CVA.. som dog begge er af typen Floating-pivo-point, hvilket er det der passer mig bedst. Og så skal der testes og skrives ;-)

På turen idag, var der lidt frost og 5 cm sne, stor fornøjelse. Årets kilometerantal til dato ramte præcist 7.500 !

torsdag den 25. december 2014

Så kom sneen

Med en forædt og fordrukket julemand bag styret, gik 1. juledags cykeltur på den klassiske "spinnings-tur".

Endelig frost og sne, meen mudderet var stadig blødt. Ikke desto mindre kørte jeg 3 minutter hurtigere rundt, end den hidtidige rekord.. indtil indkørslen til Dyrehaven. Froststormen stod lige ind på næsen og gearet var frosset. Alligevel tabte jeg kun med 1:12 til mig selv fra oktober, hvor jeg havde medvind og et tørt spor.  Godkendt!

Det frosne mudder spules af. Det blev alligevel en hvid jul


onsdag den 24. december 2014

Regntid - lillejuleride

Det kan godt være, at vinteren er aflyst, for vi har endnu vores første nattefrost til gode, men regner, det gør det.
Ingen hvid jul  i år, det er regn!

Årets cykeltur lillejuleaften gik til den Nordsjællandske perle Danstrup Hegn. De fleste fra holdet havde andre aktiviteter i år, så det blev Team Sol og Sommer der holdt traditionen i hævd.


Danstrup Hegn er en dejlig rute, fordi den normalt ikke er slidt, sværhedsgraden er helt afhængig af farten, skoven er varieret og køn og der er ikke så mange mennesker.  Mennesker var der heller ikke mange af i går, nul faktisk, men ellers var den rigtigt svær. Jeg har kørt i mere mudder, men dette tangerede rekorden, og denne var særlig klæg. Dele af sporet er lagt om, direkte placeret på skovbunden, og det er ikke et godt underlag, når der er begyndt at komme flere ryttere. der skal ikke meget til før end hjulene har kørt sporet op. Selvfølgelig kunne det køres, men det var helt uden flow. 

Selvfølglig var det godt at være ude, også selvom det kun blev til 8 km, pulsen kom op, men rigtigt sjov var sporet ikke..

Senere, da jeg vaskede cykler, lagde jeg mærke til at der er åben vand på græsplænen hjemme. Haven har omdannet sig til sø igen.. der er virkeligt kommet megen regn den sidste uge.. Så det er ikke sporet i Danstrup Hegn der er noget galt med, det er forventningen om at man både kan cykle flow og have regntid der ikke passer sammen.

Heldigvis har de endeligt lovet frost mellem jul og nytår. :-)

Glædelig jul! 

tirsdag den 16. december 2014

Tæsk med garanti

Har du ikke købt for få reservedele? spørger den bedre halvdel af Team Sol og Sommer en gang i mellem, hvilket er et signal til at droppe den omsiggribende udskiftning af slidte dele på cyklen, og i stedet købe en hel ny cykel frem for et hav af dele.  Dejlig med en forstående hustru :-)

Efter tre års indsats i mudder, er tiden allerede kommet til min ellers så elskede Giant Anthem X29 MTB´er.

Kort levetid må man sige, men tæsk har den fået. Jeg går virkeligt til stålet ude i skoven, og vinterens mudder sliber overordentligt effektivt på det hele. Der er skiftet en del eger, og et par af niplerne fra de gamle knækkede eger triller rundt inde i fælgen, der er skiftet det hydrauliske bremsesystem i bag, gearkabler, glidelejet hvor støddæmperen sidder fast i stellet, samt selvfølgelig sliddelene: kæde klinger og kassette i bag..

Og nu larmer hjullejerne tydeligt, den affjedrede forgaffel har set bedre dage, dæmperen på bagaffjedringen knaser som en beduin med sand mellem tænderne, og endnu en gang er det tid til at skifte sliddelene. Og stellet har fået en lille tanke:
Lakken er krakeleret lige under svejsningen mellem overrøret og saddelrøret
Jo, den har sandelig fået bank af vejr, vind og rytteren.

Så er det man overvejer hvad strategien skal være.. ...og bestiller en ny cykel. Denne gang en særlig herlig connoisseur-cykel fra MTBens hjemland, USA... Den skulle være kommet lige inden jul, men de havde glemt at smide den ombord på fragtskibet, så nu er den på vej med fly og lander måske i reservatet mellem jul og nytår..

Men den gamle.. joe den kunne jo sættes i stand, så den kan sælges eller stå for skud de dage hvor mudderet er for slemt.. den nye skulle dælme nødigt have en så kort levetid.

Jeg havde lovet mig selv lige at gå forbi en Giant forhandler siden jeg opdagede krakeleringen i marts.. mon det var stellet og ikke bare malingen? Men MTB'en hang så godt på væggen hele sommeren....

Istedet googlede jeg efter stelbrud forleden og fandt ud af at flere havde samme revne, at det faktisk er stellet der er revnet og de fleste tillige har et brud nede hvor bagdæmperen sidder fast i stellet... og fanme jo.. det havde jeg også
Heldigvis fandt jeg også, at Giant har livstidsgaranti mod stelbrud, og (i hvertfald i USA) skifter stellet til et nyt, helt uden at kny. hmm...

Så fik jeg taget mig sammen til at gå til cykelhandleren i går.. De to brud generer mig sådan set ikke, så det ville ikke undre mig hvis beskeden havde været.. "der er jo ikke noget rigtigt brud endnu!" men nej, han tog et par billeder og lovet at vende sagen med Giant.

Og allerede i dag, dagen efter, kom så beskeden, at Giant havde godkendt skaden og ville erstatte den. Yes!!   Men men men.. Giant havde ikke flere alustel, så om jeg ville acceptere et carbonstel i stedet?  Oh yes, det kan du tro!  :-)

Nu vil det jo være synd at montere de udslidte elementer på en helt ny carbonramme.. så skulle man alligevel investere i et sæt nye reservedele.. af de lidt dyrere; hjul og forgaffel? hmmm....så på et tidspunkt mellem jul og nytår står jeg måske pludselig med to topdollar Carbon MTB´ere?  ;-)

Men summa summarum, jeg er ikke ked af at have anbefalet Giant Anthem 29 til flere af mine gode cykelvenner. Den kører fantastisk og Giants garanti er second to none!

lørdag den 29. november 2014

I små cirkler

Så fik vi lagt turen op om St Dyrehave. Vel skulle cyklen vaskes bagefter, men som vinter-MTB'er var det det hidtil bedste spor i den store skov. Så der blev kørt til.. ingen, ingen kunne for alvor true*. :-D
Christian der lige har købt fully29'er hang godt på og Finn, på sin børnecykel (26'er hard-tail) havde også nogle små lyspunkter.. ;-)  Men summa summarum.. jeg kører stærkt i øjeblikket... i små cirkler om de andre.



 Aldeles glimrende lørdag i selskab med otte andre gode OCC'ere :-)

* Klaus, dejligt du var med i dag, vi glæder os til du har genvundet The Force!  :-D
** Den bedre halvdel prøvede en 29' fully i dag.. democykel, som vist ender med at blive dyr

søndag den 16. november 2014

Så er MTB sæsonen startet!

Så kom den første efterårsstorm og bladene er raslet af træerne, så nu skal jeg til at have pudset racercyklerne og hængt dem op på væggen. Til gengæld er MTB´erne nu for alvor kommet i sving.

Fremfor at sidde i spinninglokalet lumre dunster kører TeamSologSommer tirsdag og torsdag en aftentur på en times tid.

Godt med lys på kysen og ikke alt for svære stier, så er det en fornøjelse. Samme rute, med små variationer, giver en god fornemmelse af huller og rødder i mørket.

Den første lørdag i november, den officielle MTB-åbning i OrdrupCC, kørte jeg undervisning for nybegyndere udi den ædle sport, at æde rødder. Næste lørdag var det en tur til Jylland, så i går var min første rigtige tur med det hurtige MTB-hold. Vi tog den normale lørdagsrute, Danske Schweitz, på stien gennem Geels ud og en rundtur i Rude. Hjemturen blev den hurtige lette langs Møleåen, for jeg skulle lige have transporteret sidstemanden hjem.. nogen var kørt lidt flade.
   For der blev sgu kørt til. Det var den hurtigste tur gennem Geels og den hurtigste rundtur i Rude, nogensinde..!  Flere har fået cykler med store hjul og affjedring i begge ender, så helt køre fra dem alle, kan jeg sgu ikke helt længere.  Det bliver en stor sæson!

I dag søndag var MTB træneren i sving igen, denne gang med OCCs børnehold. Tre drenge med i skoven. De lærer hurtigt, og morede sig stort, dejlig måde at bruge en søndag eftermiddag på. :-)

Odometeret runde så også lige 7.000 i dag. Selvom jeg har haft en svag maj måned, er der nu blevet kørt pænt meget anyway. 

tirsdag den 11. november 2014

Første racertur i november, ever!

Det kan godt være den globale opvarming efterhånden har fået godt fat, for temperaturen holder sig godt oppe.. vi har endnu ikke været i nærheden af nattefrost.

Men, intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så eftersom saltsprederne endnu ikke har været ude, luftes raceren stadig. Når jeg kigger i mine gamle træningsdagbøger er det første gang at raceren luftes i november.. allerførste gang.!

Denne weekend blev det lige til en tur til det jyske, de gamle sponsorere skulle besøges, så ingen MTB i klubben! Derfor kom raceren bag på bilen og det blev i stedet til en 51 km solotur på heden.


Vinden stod i sydøst, så jeg havde den lige midt på næsen på turen fra Vorbasse og ned til Lunderskov. 21 km med forrygende modvind!  Nu har jeg jo den holdning, at træningsture uden intervaltræning skal køres med et snit på over 30 km/t, så det var eddermanme en udfordring.. men det lykkedes lige præcis!  Ej, det skal de naturligvis ikke, men det er en god motivering for mig selv til at holde dampen oppe, når man ligger alene derude og koger.

På den måde blev det til en fed tur.. der blev gået til stålet og benene var ømme bagefter og tøjet gennemsvedt. Til gengæld havde jeg diamanter i benene her til aften, tirsdag. Benene kunne huske smerten og var parat til at lægge sig på samme niveau igen. Det skulle de så ikke lige, det var en hyggetur, men det blev det vist kun for mig.. ikke den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, der ligger nu ligger her på sofaen ved siden af og snorker ;-)

Men, den der metode med at implantere en høj smertetærskel i benene skal jeg huske som forberedelse til en gang hvor der skal køres et løb...

Fortsætter muligheden for at køre racer lang tid endnu skal jeg have fat i en billig vinteracer.. det fine sommergrej har ikke godt af væden, skidtet og bladene.. mere om det senere! 

søndag den 26. oktober 2014

Forberedelse til vinter

Hold da op hvor det regnede på gårsdagens racertur.. stærk blæst og kæmpedråber der piskede ind i ansigtet, 6 grader. :-(

Jeg havde det nu egentlig meget godt, har efterhånden fået erfaringen og udstyret til at regn egentlig ikke betyder så meget. Godt med tøj, uldstrømper, mine neoprenhandsker, vindtæt jakke og så ellers stram kæde, så kroppen får produceret varmen, så kan man såmen godt sidde og nyde dagen :-)

Jeg sad så og filosoferede lidt over, at jeg havde måttet grave dybt i tøjskabet for at finde regnudrustningen.. det har virkeligt regnet meget lidt i år, og slet ikke som sidste år hvor hele foråret regnede væk og efteråret ditto.. og ja Styrkeprøven var et vandorgie.. ja faktisk kan jeg ikke mindes rigtigt at have haft regnjakke på i år.. hmm..

Men nu kom den altså.. og det er jo naturligvis naturens påmindelse om at det lige snart er tid at pakke raceren sammen og finde MTB´en.. man kan jo ikke køre MTB uden solide mængder mudder... og så må der jo hældes noget vand ned i skoven. ;-)

Også OrdrupCC har nu skiftet sæson, for sidste weekend i oktober går vi jo over til vintertid, og den weekend er så tid til den traditionsrige sæsonskiftefrokost med spætter, steg, rejer og lignende og faktisk var der mødt forbavsende mange op, vejret til trods, cirka 45. Ved forårets skifte var der 100 mand, men da strålede solen også, så man kunne sidde udenfor.

Sæsonskiftet til trods, fortsætter jeg lige hverdagsturene de sidste to tirs/torsdag i oktober, vejret ser fint ud og kilometrene mangler i træningsdagbogen, men ved månedsskiftet er det så også slut og raceren kommer op og hænge på vægen.

Thit har købt sig en 29" MTB, både til transport men også til skovture. Så vi har tyvstartet lidt og haft et par dejlige søndage i skoven. Små ture med vægt på teknik, for Thit skal jo bare lige have forklaret bevægelserne, så kan hun.. gid man havde den evne :-)


Det har passet mig rigtigt godt, for hyggeligt er det, sjovt også og så har jeg lovet at holde et MTB kursus på næste lørdag, og så er det jo en god ide lige at have siddet på cyklen et par gange inden ;-)

søndag den 19. oktober 2014

Saint-André 2014

Det har efterhånden udviklet sig til en vane, en af de bedre af slagsen, nemlig en uge i det tidlige efterår i Pyrenæerne.  I år ikke som Coast-to-Coast, det har vi trods alt gjort tre gange, men en fast udstationering i Saint-André, som ligger på den franske side, lige der hvor Pyrenæerne løber ud i Middelhavet.

Det var Viggo, som også var med på sidste års C2C, som inviterede! Han har et stort hus, hvor vi lige kunne være tolv, så selskabet var nogle folk fra OrdrupCC, herunder TeamSologSommer, Viggos bekendte og familie, samt Træsko-Ole fra Sæby, som også var med på C2C sidste år. En god samling folk, som alle hjalp med at få praksis til at virke, lave mad, hente vin og ikke mindst hygge!


Det blev til 6 gode cykeldage, med ture op i Pyrenæerne, frem og tilbage over grænsen til Spanien, en lille smule regn men ellers godt dansk sommervejr med sol og 25 grader. 583 km og 7.288 højde metre.


Pyrenæerne er altid dejlige, flotte bjerge, der er lidt øde, dvs uden ret mange byer og faktisk helt uden turister.. modsat alperne, som jo er meget præget af skisportsområder.. og det øde understreges særligt af den spanske side, hvor der bestemt ikke sker meget. Men, som tidligere observeret; der er en grund til at Spaniens gæld er af en anden størrelse end Nordeuropa. De har investeret voldsomt  deres infrastruktur, så vejene på den spanske side er som silke.. det kan man i hvert fald ikke påstå om vejene i Frankrig.


Af de mange forskellige oplevelser på turene, vil jeg dvæle lidt ved de forskellige pasovergange vi kørte, fra øst til vest:

Kystvejen: Flot rute, men også lidt hård, for i og med bjergene løber ud i havet, går det op og ned. Selve grænseovergangen ligger der, hvor det højeste forbjerg løber ud, en pæn stigning og bestemt ingen strande.. god grund til at lægge grænsen her.



Col de Banyuls:
Viggo havde prøvekørt et hav af mulige ruter, lavet fine rutekort og beskrivelser, men alligevel sad han en aften med et nyt automobil-kort og fandt ud af, at et pas, han aldrig havde kørt, åbenbart var blevet asfalteret. Nu er der jo aldrig langt fra tanke til handling, så den måtte vi naturligvis prøve, selv om GPS´en blev ved med at hævde at vejen var grusbelagt. Den var heldigvis rigtigt nok blevet asfalteret, for den holdt en stigning på 18% over et par kilometre. :-) Nogle fik flittigt benyttet deres mindste gear, andre skoene ;-)

Le Perthus:
Her krydser den gamle hovedvej og motorvejen mellem Spanien og Frankrig. Vi nøjedes naturligvis med hovedvejen. Sjovt nok er der grænsehandel på begge sider. På den spanske er det tankstationer, supermarkeder, kæmpe lastbilparkeringspladser og det lette kavaleri. (der er første gang jeg har set nogen iklæde sig det lette arbejdstøj midt på rundkørslen, uha!)  På den franske er det tøj, ure og tilsvarende tingel-tangel. Stigningen er overkommelig, men trafikken er lidt mere heftig

Las Illas:
I Las Illas skulle der ligge en rigtig god restaurant.. den får vi vente med, for åbnede først sidst på aftenen. Til gengæld var vejen til sidst op til passet stort set ikke eksisterende. En rigtig gedesti med dybe smeltevandsrender i. Her kunne nok knapt cykles, selv med MTB. På den spanske side derimod:

Gæt hvor grænsen går ;-) Selv et "hovedvej ophører"-skilt var der blevet installeret. Fantastisk!

Den spanske nedkørsel bød til gengæld på noget af det smukkeste udsigt fra hele turen.

Coustouges: Det vestligste pas var en mere "normal" vej i Pyrenæerne... ja ja lidt blaseret bliver man jo ;-)

Og sådan gik den fjerde ugetur til Pyrenæerne.. en masse fine oplevelser, god mad og vine ;-)  Det er altid dejligt at være afsted med Team Sol og Sommer

søndag den 5. oktober 2014

Længe leve skolereformen

Heldagsskole der sluger børnenes fritid, uforberedte lærere og meningsløs fysisk aktivitet.. joe skolereformen har fået slag for meget.

Her i huset oplever vi det lidt anderledes.

Asger får faktisk lavet sine lektier i skolen, i hvertfal størstedelen af dem. Det er slut med sidde til langt over midnat efter aftensmaden.

Ungerne suser rundt i kommunen, på cykel, - for at tage på Øregård museeum for at se på kunstperioder og selv skabe malerier, - for at tage ned til hovedbiblioteket i Hellerup og arbejde med valgfag, som er på tværs af skolerne, hvorfor der er et kæmpeudvalg af forskellige kurser, - for at tage på Charlottenlund Strandfort for at spille softball i bevægelsesfaget. Et er at de har et bevægelsesfag, som ikke skal lægge sig op af undervisningsplanen for idræt, og dermed kan skabes mere frit og underholdende. Men også de almindelige fag inkluderer nu alle faciliteterne i kommunen.. vi cykler da bare lige!  Dejligt for computenørder!

I dag søndag cyklede Asger og jeg ud på genbrugspladsen. Asger har et valgfag "hacking", som ikke har noget at gøre med at skaffe sig uretmæssigt adgang til fremmede computersystemer, men kreativt at skabe noget med ingen ting, fx robotter mm.  Som det ses på billedet er der simpelthen bygget en hel skolebygning på genbrugspladsen. Og så på en søndag, så de kan få nogle gode sammenhængende timer, og måske lidt tidligere fri nogle andre dage!

Det kan godt være, at vi bor i en konservativ kommmune, men progressiv er den altså!

Asger og jeg var der lidt i, som nogle af de første, og for lige at være sikker, spurte jeg den anden dreng der også var kommet, om det var her.. det der med skolen?  Knægten svarede med flunklende øjne og et stort smil: Nej, det er da valgfag  :-) !

Asger glædede sig også!

Jo, skolereformen er af det gode

lørdag den 27. september 2014

Rock'n Roll - Twist and shout

Af mit cykelstyrt i april havde jeg tre skader tilbage, 1) et ar på hagen, 2) hold i nakken, piskesmæld og 3) infernalsk svimmelhed når jeg ligger mig ned og specielt når jeg vender mig om på højre side i sengen.

Men det får nu en ende!  Vi var til 50 fødselsdag for to uger siden, og der var fri bar og dans til klokken 3 om morgenen.. og danset igennem blev der. Dagen efter var holdet i nakken forsvundet.. yeehaa.. lægerne skulle noget oftere ordinere Mojhitoer og dans.. det ville også gøre livet sjovere :-)

Arret har nu været behandlet med tre gange laserlys, og om tre uger skal det jævnes ud med rynke-filler, Restylane.. det passer på en eller anden måde også med at bo i reservatet

Den sidste skade, svimmelheden, troede jeg hang sammen med hjernerystelsen. Hovedtraumer arter sig utroligt forskelligt. Men så googlede jeg noget i retning af "svimmelhed ligge på ryggen" og fandt det mest sjove resultat længe.. ! Det viser sig at man inde i øret har et sanseapperat der fortæller hvordan hovedet vender og drejer. Det er små væskefyldte rør, hvor vandet strømmer rundt når man flytter hovedet og påvirker nogle sansehår, hvoraf hjernen kan udlede, at nu flytter man sig. Lige ved siden af, er der en lille sæk med krystaller i, små sten, og ved særlige situationer (fx slag) kan en krystal trille ud af sækken og ind i sansekanalen, hvor den så ligger og triller rundt og laver ravage. Resultatet er helt karakteristisk, 3 sekunder efter man har lagt sig kommer der 30 sekunders svimmmelhed, og ditto når man vender sig om på det angrebne øre. Fulgt af nogle meget karakteristiske roterende øjenbevægelser, som man slet ikke kan styre! Bingo.. det er præcist det jeg fejler! Kuren er, at krystallen skal trilles tilbage til sækken, hvilket man gør ved at twiste hovedet i et bestemt mønster, så krystallen af tyngdekraften trilles tilbage gennem det noget snoede sanserør. Inde på Rigshospitalet har de en stol som kan roteres i 3 plan med patienten spændt fast i, så man kan trille sten inde i rørene i hovedet på patienten. Nå men, i mildere tilfælde kan det også gøres ved at lægen vrider hovedet rundt medens patienten forsøger at holde kroppen i rette ende af hovedet.

hmm.. det går altså stærkt på arbejdet i øjeblikket, så der var ingen chance for at jeg kunne nå forbi en læge indenfor de næste tre uger..hmm.

Efter at have studeret demonstrations-videoer på youtube besluttede jeg mig for, at den slags breakdance kunne jeg da godt selv udføre i sengen.. og da der sjældent er langt mellem tanke og handling her, vred jeg mig i går aftes rundt i komplicerede gymnastiske øvelser i sengen medens Hanne så noget forbavset på.. og vupti.. svimmelheden er væk!  Yehaa!!  Altså det havde jeg sku ikke behøvet at vente i flere måneder med!

Sådan er det med cykelskader, intet en god fest, fri bar og dans, samt nogle gymnastiske øvelser af den mere muntre slags ikke kan kurere. :-)

mandag den 22. september 2014

Ode tll det stærke køn

Den bedre halvdel af TeamSologSommer har rigtigt givet den gas i år. Cykelklubben har åbnet et kvindehold og Hanne har involveret sig i at få det til at svinge. Så hvis ellers ikke arbejdet har været i vejen, og det er det jo en gang imellem, har programmet efter sommerferien stået på træning med det normale hold tirsdag, torsdag og lørdag, og så kvindeholdet om onsdagen. Så Hanne har på nuværende tidspunkt kørt mere end nogensinde før. (eller det tangerer lige sidste år, men siden sommerferien har der været kul på))


Og stærkt går det, forrige lørdag stod speedometeret på 30,6 i snit da vi kom hjem efter den lange træningstur. Den største svaghed er ryk, hvis jeg rejser mig op og accelerer kan jeg godt ryste hende af, men når jeg sidder og bare leverer højt vedvarende pres i pedalerne, sidder hun altså fast i mit baghjul..  og det er sgu godt klaret :-)

I august afholdte OrdrupCC det traditionsrige cykelløb Tour de Charlottenlund, og en del af målsætningen for kvindeholdet var at have et hold med til indledningsløbet, der er et støtteløb for kampen mod kræft. Og Hanne var med.. hvem havde nu set det komme?


La Flamme Rouge løbet går 10 omgange på en 1,8 km lukket rute gennem Charlottenlund, et såkaldt kriterium.

Sådanne gadeløb er benhårde, fordi der er så mange sving som der skal accelereres ud af. Det er derfor ikke andet end spurt-på-spurt. Det kan man også se på dataloggen, her taget for én runde:

Seks skarpe sving er der på ruten, og seks spurter ser man i øverste graf, der viser hastigheden.. med et snit på 32,2!  Sammenlagt fik Hanne kørt 9 runder inden de første indhentede hende, så det blev til 16.5 km med et snit på 31,1 km/t!

Så jo, TeamSologSommer er stærk i år, begge to!  Og om lidt skal cyklerne afleveres, de skal nemlig med en lastbil til Sydfrankrig. Vi selv skal slutte en noget usædvanlig sæson af med en klubtur til Pyrenæerne. Det ligner så en vane, og det glæder vi os til!  :-)

tirsdag den 19. august 2014

Procentferie

Sommerferien var en rigtig procentferie, først stigningsprocenter, så alkoholprocenter ;-)

Vi startede ferien, som skrevet tidligere, med en rask lille La Marmotten (dvs mig, Hanne var klogere) og derefter stod den på Mont Ventoux sammen med gode venner fra cykelklubben. Herefter kørte vi ned til familien i det lille byhus i sydfrankrig og en masse hygge på de lokale vingårde.

Vi havde aftalt at mødes med en række gode cykelvenner i Bedoin for at køre en tur på Mont Ventoux. Sjovt at komme fra alle hjørner af Europa, cykle en tur sammen, og så fortsætte alle vore egne vegne igen.. :-)

Dag et kørte Christian og jeg en opvarmingstur langs Gorges de la Nesque, en flot tur langs slugten Nesque.


Det blæste en anelse, mere herom senere, så på vej op igennem slugten var vores kondi bare helt i top. Auzun-Nesque er en 19 km lang opstigning, godt nok kun med beskedne 2% i gennemsnitlig stigning, men opad går det da, 431 hm.
Vi kørte turen op 54 minutter.. hvilket måske ikke lyder så meget, men det var med en enorm følelse af overskud. Tilbage, ned af, tog det 31 minutter, pænt mindre men hold da op hvor måtte der trædes. Væk var overskud  og topkondi.. tænk at skulle konkle for at komme ned af!

Årsagen var naturligvis en sold blæst, som vi havde i ryggen op og på næsen ned af. Blæsten prægede desværre også Mont Ventoux, det stormede deroppe og det skaldede bjerg havde fået hue på, en kæmpe sky der lå henover.

Men selvfølgelig skulle vi da op. Stormen gjorde at motorcykler væltede og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer måtte trække (nogle få skridt, 10 meter) rundt i et pas, fornuftigt nok.. ikke jeg, så mit forhjul var på vej sammen med cyklen og rytteren et forkert sted hen, men jeg fik den reddet ;-)  og vi kom begge op

Fotografen glemte selve skiltet, men pyt, den er god nok ;-)  Her kommer lige et par billeder mere:



Opkørslen til Ventoux fra Bedoin starter med 3-4 kilometre med begrændset stigning, men pludselig kommer skoven og så er det 11 kilometer ligeud ingen hårnålesving, blot op igennem skoven, med konstante 11% stigning, hvorefter man komme ud på det skaldede top og fortsætter så cirka 7 km med 7% stigning. De 7% er ok, men alt derover gør nas og 11% er altså hårdt. Bilfabrikkerne bruger den lige vej, med med den kontante stigning, til test af deres nye biler, og BMW lå da også og kørte frem og tilbage med en kamufleret bil.

For mange er Mont Ventoux et højdepunkt.. men jeg må indrømme at de 22 km for os "blot" var en god cykeltur. Lidt blaseret ja, men når man har kørt igennem Pyrenæerne tre gange og lige kommer fra Marmotten, ja så er Mont Ventou nok hård, men alligevel en kort cykeltur. Mon ikke det havde været lidt anderledes hvis toppen havde været fri og benene lidt mere sprøde? (La Marmotten kunne stadig mærkes)

Næste gang må jeg forsøge at blive medlem af klubben af idioter, nemlig dem det lykkes at køre op ad alle de tre veje til toppen, på én dag. Det er omkring de 5000 hm, og dermed på linie med Marmotten.. og så er det sgu slut med det blaserte!  :-)

Men, flot var Ventoux nu og lidt spændende med stormen på toppen, og så selvfølgelig det aller bedste; det gode selskab af OCC´ere.

Resten af ferien stod cyklen stille og andre kræfter blev brugt. Men hyggen og selskabet var dælme i top!  :-)

fredag den 1. august 2014

Back in business

Her kommer lige en jubelhistorie, bær over med alt pralet.. humøret bobler over :-)

Siden jeg startede op igen, efter styrtet, har jeg på intet tidspunkt rigtigt følt overskud.. nok styrke til at køre La Marmotte og Mont Ventoux, bevarres, men ikke sårn rigtigt den der hopla-energi, hvor det hele bare triller.. mere sårn slidsom determination.  På sæt og vis har det føltes, at de tre kilo jeg tabte i muskelmasse alle kom fra benene.. forstil dig at reducere musklerne på hvert ben med hvad der svarer til halvanden liter mælk!

Efter ferien er overstået, er der derfor blevet skruet voldsomt op for træningen, over den sidste løbende uge (torsdag til torsdag) har bagen haft nærkontakt med sadlen i 15 aktive timer og hjulene trillet 424 km. Specielt torsdag, lørdag og mandag var hårde, der blev virkeligt gået til stålet. Tirsdag og onsdag var restitutionstrilleture og i går torsdag kunne træningen så mærkes på den positive side, pludselig var der overskud.


Som det ses her på en af vore faste rundstrækninger med masser af bakker, Lilletyren ved Farum, er den kørt med et snit på 36,6 km/t (hvilket nok ikke lyder af alt for meget, men se venligst højdekurven, og gennemsnitseffekten: 255 Watt) og det med en puls på kun 87% af max, hvilket så rigeligt er indenfor komfortzonen.

Da vi lå på Slangerupvej med 41 km/t, kommenterede en af de andre, at det så ud som om jeg lå og gassede mig i feltet. Og rigtigt nok, pulsen lå også "kun" på 84% af max, altså et godt stykke under AT-tærsklen.. altså det man kan køre med i lang tid. Da vi passerede hold to, havde jeg sågar overskud til lige at give deres sidste mand en skub, så han ikke røg af. ;-)

Det glædelige ved aftenen var, at jeg nu kan konstatere at pulsen ikke længere ryger over 92% ved bare at svinge benet over sadlen, følelsen af overskud, fx at jeg havde kræfter til at accelerere op ad bakken til Drive-in-bio og at benene på intet tidspunkt protesterede. Det var åbenbart så tydeligt, at de andre også kunne se det!

Jeg er tilbage i god form igen! Jubel-hurra!  :-)

Efter styrtet har jeg haft ondt i nakken, højre side og i løbet af ferien bredte det sig til venstre side også, musklerne stod som en flitsbue og jeg måtte op flere nætter for at tage piller. Jeg er derfor begyndt med lidt massage og nok så vigtigt en Iprenkur: tre piller, tre gange om dagen i 10 dage. Det får irritationen i musklerne til at forsvinde og er et trick jeg flere gange har brugt mod ondt i ryggen.. ikke over så lang tid, men denne gang er nakken sgu genstridig. Det virker, men ulempen er, at maven går i stå. I dag er pillekuren overstået, og maven er så småt kommet i gang igen. Vægten er strøget tilbage under 80, og den sidste halve kilo, så jeg er tilbage i 78'erne, skal nok ryge i næste uge.

Im back in business! ;-) 

fredag den 25. juli 2014

Sommertur, med Bacchus i hjulet

Puha, det er har været nogle fine ture i sommerferien, men også godt med vin, og den sidste uge+ blev cyklen ikke rørt. Den slags plejer at straffe sig, med dårlige ben, og når man samtænker at juli måneds kørseln har været diesel-kørsel, dvs styrketræning op af bjerge og ikke konditionstræning, var der lagt op til en god sidste plads ved torsdagens træning.

Bacchus var med, hjertet gjorde opmærksom på at det kører bedst uden rødvin, men ellers skal jeg da lige love for at benene gerne ville køre til.




Efter 73 gode kilometre med 32,3 km/t i snit og min pæne andel trækkeriet, kunne jeg sågar sætte mig på anden pladsen ved Klampenborg spurten. YES!!   At mine ben så protesterer når jeg går ned af en trappe får være :-)

Rart at mærke, at systemet et på plads.  (og cyklen også)

tirsdag den 22. juli 2014

Egentlig...

Egentlig skulle dette indlæg handle om en rask lille tur til Mont Ventoux, men det må vente, for lige nu er der noget helt andet jeg skal have luft for!

Cyklen kører nu på fjerde sæson, og måske skulle den skiftes, medens den stadig har en vis form for gensalgsværdi.. men altså.. der er ingen anden cykel jeg hellere vil have, så det var ret nemt at vælge den billige og fornuftige løsning, nemlig at beholde min dejlige ynglingsracer, og så levetidsforlænge den. Den knirker og larmer lidt, og gearskiftet går lidt trægt, så opgaven skulle være at skifte kronrørslejer og kabler.. Så burde den igen være stort set som ny..

Ved styrtet knækkede styret og ellers var der ingen skader på cyklen. Det var derfor ret nemt at instruere værkstedet, som blev valgt ud fra om de havde det samme styr som lagervare. Gummiet på bremsegrebene var revet i stykker, så beskeden lød: Nyt styr, nyt gummi på grebene og nye kabler (tænkte ikke lige på kronrørslejerne)

De satte pænt det nye styr på, og nyt gummi, men på en eller anden måde passede gummiet ikke rigtigt, og blev ved med at dreje rundt og forskyde sig. Og kablerne.. ja dem skiftede de ikke.. det er noget pis, for de ligger jo under styrbåndet, og da den jo var ny, kunne kablerne ikke skiftes uden at smide gode nye styrbånd ud.

OK, min hobby er jo at pusle med cyklerne, og med en uge på ferie hjemme skulle der jo være god tid nok. Selvgjort er nu bedst!

Så af med kronrørslejerne.. hmm ingen af de helt lokale butikker havde et sæt magen til.. og der findes fanme mange... så frem med fedtbøssen og give lejerne ny glinsende smøring.. det virkede faktisk, det grove knirkeri er væk.. nok kun for et år, men pyt, så på jeg jo bare ind til Specialized Concept Store, de har dem garanteret.. men for nu virker det.

Nye kabler på.. først i bag, gearing og bremser, så af med styrbåndet i højre side og de gamle kabler ud.. hmm.. smeden har sgu sat venstre grebs gummi på højre sides greb.. altså, det forklarer jo ligesom at de ikke rigtigt passede!!!  Nåmen det er jo til at bytte om.. selvgjort er jo velgjort... kablerne skiftet!

Jylland kalder, så ind med cyklen og reservedelene i bilen, så jeg kan forsætte arbejdet når vi når frem til første destination.. og så kan jeg jo i morgen tage Jylland på langs, når vi skifter destination derovre, dejligt!

Ok fremme, og ud med cyklen. Første job er at flå styrbåndet i venstre siden samt kablet til forskifteren af. Nyt kabel på.. men hvad i h... den passerer igennem stellet, og den nye vil bare ikke ind i hullet!  €#%&"! Der prøves med mange forskellige ting, men intet kommer igennem... Igang med internettet... lige præcis min model kan jeg ikke finde, men en anden og lidt mere kompliceret viser, at kabelstyreskinnen i bunden af rammen, hvor kablet dukker igennem, skal afmonteres. Frem med skruetrækkeren, hmm. den sidder sgu fast.. måske lidt venligt moderat vold klarer problemet.. KNAK... styreskinnen knækker og stelgennemføringen er stadig lukket land..

hmm.. Selvgjort er velgjort, men nu må jeg vist stryge flaget og gå til smeden.. der røg den dejlige sommercykeltur op gennem Jylland, og hvad værre er.. chancen for at en smed kan fixe den, uden ventetid på fredag kan nok ligge på et lille sted.. og så er lørdagens lange cykeltur med cykelklubben også "at-risk". Det er fanme kreperligt!  #€%&#"!!!

Hvad gør en klog men fummelfingret og abstinensplaget mand nu?  Burde man egentlig ikke have to cykler, hvis nu... ;-)

Edit dagen efter: Mødte en meget venlig mekaniker, der hurtigt fik sat skik på kabelgennemføringen. Den var simpelthen fyldt op med sand, der sad i klemme i det smalle rør. Et lille bor, trillet mellem fingrene, kunne få gruset ud, efterfulgt af lidt trykluft til at rense stellet. Alt er nu vel igen, og cyklen er igen klar til at straffe noget asfalt :-)

tirsdag den 8. juli 2014

La Marmotte

Løbet La Marmotte kan betragtes på mange måder; overvejelser der alle lå i hovedet inden jeg skulle køre det.…

Objektivt: 175 km, 5000 hm, Col de Glandon, Col de Telegraphe, Col de Galibier og L’Alpe d’Huez.


Subjektivt: De 175 km er hvad det er, rigeligt indenfor komfortzonen, men de 5.000 hm, svarende til en halv coast-to-coast så rigeligt udenfor enhver komfortzone.

En styrkeprøve af de mere uoverskuelige, men på den anden side kender jeg så mange der har gennemført løbet..

Efter mit styrt i foråret, er jeg ikke der hvor jeg gerne ville være, men på den anden side, rutinen er der så rigeligt.

Så det blev min plan, tage det, ikke som et løb, men som en laaang C2C etape, en oplevelse, bjerge der skulle nydes. De sidste 14 kilometre er opkørslen til L’Alpe d’Huez, og kommer man ikke til foden i rette tid, bliver man pillet ud af løbet. Sådan matte det jo bare være og jeg trøstede mig med, at så ville jeg jo slippe for den opkørsel. ;-)

Vejret i bjergene er uforudsigeligt.. Sidste år udgik mange da temperaturen i dalene lå på 40 grader! I år regnede det dagene før løbet og i dagene efter har temperaturen på Col de Galibier ligget på frysepunktet..  Heldigvis havde vi gennem Dancykling købt udlægning af to depotposer, og vejrudsigten blev studeret nøje for at se hvilket tøj der skulle i poserne.. alt var med i kufferten.

Virkeligheden: Vi havde det smukkeste vejr man overhovedet kan forestille sig. 11 grader om morgenen og 23 grader i dalene op af dagen, 18 grader på Galibier og 33 grader i starten op af Alpen. Tørvejr og primært sol.. Det fås simpelthen ikke bedre!

De 8000 deltagere i løbet blev sendt afsted i tre batches, og som nybegyndere skulle vi starte med de langsomme i den sidste batch 7:50 fra Bourg ved foden af Alpen, 50 minutter efter de første. Det er OK, selvom de langsomme ellers godt kunne bruge den ekstra lille time ;-) Starten gik fint, testosteron-niveauet var ikke så højt, så optakten, de 15 kilometrer hen til starten af opkørslen til Glandon gik gelinde i pænt flow og uden panik. Skønt!  En af kammeraterne fra klubben kørte i hold et, som mere mindede om et dansk motionsløb. Hidsigt og med panik. Pludseligt blev der bremset og han nåede at holde, men det gjorde rytteren bag ham ikke! I crashet blev cyklen smadret. Der kunne lige listes tilbage til start, hvor der blev lejet en cykel og løbet alligevel gennemført. Imponerende.!! Men sådan var det altså ikke i vores ende. J .

Så står vi ved startlinjen. 174 km og 5500 hm venter på de 7000 glade cykelryttere


Opkørslen til Glandon er lang og stigningsprocenterne runder lidt for ofte de tocifrede tal Det er så også den samlede konklusion fra mit første alvorlige møde med Alperne. Stigningerne er længere end Pyrenæerne og stigningsprocenterne er lidt højere..  Nå men, det gik nu super og med lidt cykelryttermentalitet kunne jeg ikke lade være med at presse den lidt op af Glandon… masser af energi i benene og mange at overhale J  Pulsen lå omkring de 180, altså 95% hvilket er alt for højt, men ned kunne jeg sgu ikke få den. Her ved mit comeback har jeg konstateret at pulsen let ryger op.. konditionen er ikke hvor den skulle være, men til gengæld kan jeg æde smerten, det rører mig ikke at køre med syre i benene..  Men, selvfølgeligt lå det i hovedet, at det ikke er den klogeste disposition i starten af en hård dag… men hey.. what to do?

Alle bjerge har en ende, også Galibier og da vi kom til toppen var der trængsel. Første depot ligger i passet og da jeg stadig havde lommerne fulde af gode sager, strøg jeg lige igennem. Dancykling holdt med poserne lige nedfor toppen og der var det muligt at få et glas cola og en banan uden kø. Posen lod jeg ligge, havde ikke brug for flere geler til lommerne eller en reserveslange eller noget af der andet der var pakket.

Nedkørslen fra Glandon er taget ud af tidsregnskabet. Den er simpelthen for svær til at arrangørerne har turdet lade deltagerne køre ræs ned af. I hvert eneste sving stod der en kontrollør og vinkede med flag. I det hele taget har jeg aldrig oplevet et så godt afmærket løb, med vagter ved alle tilstødende veje og i starten, hvor alle er samlet i et felt, også ved midter-heller på vejen!! De fleste veje var lukkede for øvrig trafik.. i hvert fald gennemgående.. Stor stor ros!!

Vores oplevelse af Glandon-nedkørslen var nu, at den ikke var særlig svær. Høj hastighed ikke mulig, men ellers bestemt indenfor rimelighederne. Da jeg dagen efter kørte den i modsat retning i bil, måtte jeg dog konstatere at asfalten var dårlig, vejen så smal at to biler kun lige kan passere hinanden samt at der er en fandens masse små sving. Ja, at være i løbsmodus både skærper ens opmærksomhed og reflekser men gør også blind for farer. Må nok konstatere at det er godt arrangørerne passer på os.

Vejen efter Glandon nedkørslen og hen starten på Telegraphe-opkørslen er hovedvej og beskrevet som et hurtigt transportstykke, hvor man skal fange et tog af ryttere og lade sig transportere med. Det gjorde vi så.. men den stiger altså 2-3-4 % over ret meget af de 40 kilometre L  Det er sgu sin sag at sidde i et felt og lade sig suge med, på noget der ligner Klampenborgbakken bare en hel del længere!  Det tog i hvert fald energien ud af mine ben!  Herefter blev resten af løbet mere overlevelse, så farten blev sænket og pulsen kom dermed også under kontrol. Det begrænsende er ikke syregrænse eller kondition, men hvordan man opretholder energiniveauet og dermed styrken i benene!

Opkørslen til Telegraphe er cirka 10 km og stiger mellem 8 og 11%. Det gik sådan set ok, med en enkelt vandpause undervejs. Lidt træls at de havde riflet overfladen af asfalten, så man sad og småhoppede i sadlen, men alt kan jo tjene til at distrahere fra de ømme ben ;-)

En lille nedkørsel og så går det op til Galibier. Først skulle frokosten dog lige køres ned. Sad og drømte om en flute med skinke og søreme om ikke det netop var det de havde puttet i frokost depotet! Stærkt og der røg sgu en ekstra flute i lommen ;-)

Galibieropkørslen er omkring de 20 km og stiger omkring de 7-8% med enkelte afstikkere op til 10. Det minder på den måde faktisk om Tourmalet i Pyrenæerne som jeg jo har kørt tre gange J  meeen dog aldrig efter to andre så hårde bjerge som denne gang. Jeg besluttede mig derfor til at stoppe en gang i mellem fx efter to-tre kilometre, selvfølgelig kun for at tage billeder og spise lidt flute, men to minutters pause hjælper sjovt nok også på benene ;-)



Den ene gang jeg stod af cyklen og svingede benet over sadlen, kvitterede systemet dog benstrækningen med antydningen af en krampe, som kom igen på en af de lidt mere stejle passager.  Op kom jeg naturligvis, men med en anelse nervøsitet over den ventende L’Alpe dHuez opkørsel, der bade er rigtig stejl og lang… hvordan dælen skulle den klares.. målet var jo at gennemføre..pyt med tiden.. men gå op af Alpen er altså under min værdighed!!!

Præcist så hårdt var det ;-)

Lige over toppen havde Dancykling endnu et depot, og denne gang var der basis for at få genopfyldt lommerne, både med sukker til flaskerne og geler til maven.

Der sad jeg så og tænkte på mine bens styrke, undervej på den meget lange nedkørsel fra Galibier. Nedkørslen har enkelte stykker der går opad, og det virkede sgu ikke bekræftende…  Vel i Bourg igen, stod Hanne og Asger og ventede på mig ved foden af Alpen. Den søde Hanne mindede mig om, at jeg jo havde som mål at gennemføre, så jeg kunne da bare stå af og nyde udsigten i hvert af de 20 hårnålesving til toppen! Klokken var jo so-wie-so stadig kun 17:00, så jeg var langt foran min plan!  Right, jeg besluttede mig for at køre op i slæbegear, 5 km/t og stoppe i hvert andet hårnålesving, så jeg var helt sikker på ikke at få kramper og til gengæld fuldføre!  Det tog 2 timer og 12 minutter at komme op på den måde, men sikkert og stabilt var det.
Gennemført! Den officielle til blev 10:44, ikke voldsomt kønt, men stærkt tilfredsstillende efter forårets udfordringer!

Strava siger, at jeg knoklede med 185 Watt på Galibier, 161 på Telegraphe, 153 på Galibier og 139 på Alpen.  Det er ikke pænt disponeret, men hey, resultatet er stadig Gennemført ;-)

Hanne tog bilen op da Alpen blev åbnet for trafik klokken 18:00. Vist lidt af en udfordring, for der var stadig mange på vej op, og mange på vej ned. Vi landede derfor på toppen samtidigt, så det havde taget en god time at slange bilen de 14 km op.

Senere sad vi og spiste en dejlig middag med cykelvennerne, ud til ruten, da den sidste rytter kom op, akkompagneret af dythorn og lystige tilråb fra fejebladet.. godt det ikke var mig ;-)


På ruten og dagen efter tænkte jeg been-there-done-that. Gentagelse ikke nødvendig! Men nu, nogle dage efter kunne jeg nu nok overtales. Det var en dejlig tur.

lørdag den 28. juni 2014

Storm før stilhed

What a week, men på den positive måde!

Er tilbage til fuld kraft på arbejdet, så det blev til tre århusture i denne uge og 50 arbejdstimer ma-fre..
Og træningen: 88 gode interval km tirsdag aften, med et snit på godt 30km/t, 50 km regnvejrstrilletur torsdag aften med et snit på 31,5 km/t (og 36 km/t de 15 ned af Strandvejen) og så lige 102 km på Hallandsåsen i dag.. i sandhed et fuldt pakket program!

Vægten er den laveste siden jeg var 19-20, nu 77,1 kg og benene tømt!  For første gang var jeg ikke sukkerkold på Hallandsåsen, men overskud til at udnytte den lave vægt var der nu ikke. Er grundigt brugt!

Så nu hedder det restituering til der skal køres cykelløb i alperne om en uge. Den skal stå på protein og kulhydrater og nul cykling i de næste 7 dage, så benene er skudklare til lørdag klokken 7:50 hvor starten til La Marmotte ved Alpe d'Huez går, 174 km og 5.000 hm!

Ikke mange proteiner, men ih hvor den sydede hele vejen ned!

Hallandsåsen var i øvrigt et dejligt bekendskab i dag. Super flot, afvekslende natur og godt vejr, til trods for løfter om megaregn!  Eneste tidspunkt det for alvor piskede ned, var da vi sad under halvtag og spiste frokost i Båstad, bagefter kom solen igen. Perfekt! :-)

søndag den 22. juni 2014

Sofakuren

Så kom dommen: Hvad betyder det, reelt at have haft 6 uger på sofaen?

Det går bedre og bedre med hjernerystelsen, dvs der bliver jævnt hen skruet op for intensiteten på arbejdet. Til gengæld er jeg stadig lige død når jeg kommer hjem, så hverdagstræningen har været lagt på hylden. Jeg ser frem til den snarlige sommerferie, så er der nærmest en hel måned til afslapning og trilleture.. og intet hjernearbejde..

Så altså, med undtagelse af en herlig Harzen tur og tungen ud af halsen lørdagsture, har det været 6 uger på sofaen.

I dag var jeg så til året anden konditionstest. Ved sæsonens start var jeg i den bedste form nogen sinde, og hvad sagde så dagens måling:

Måling 3 - 2014: (ultimo marts 2014)
Konditionstal: 52,8
Vægt: 84,5
Maxiltoptag: 4.485 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 21,2 %
Max watt: 519

Måling 4 - 2014: (juni 2014)
Konditionstal: 55,6
Vægt: 79
Maxiltoptag: 4.396 ml ilt pr minut
Fedtprocent: 19,4 %
Max watt: 499 

hmm..  Konditallet er steget, men de bagvedliggende tal, nemlig vægt og max-iltoptag viser, at jeg er gået ned i iltoptaget og at konditallet kun er steget på grund af vægttabet. Ser man lidt nærmere ind i målingerne viser det sig, at vægttabet på de 5,5 kg er sammensat af 2,5 kg fedt og 3 kilo muskler :-( Dette er den reelle effekt af stilstand, muskelmassen reduceres!

Det ses også af evnen til at hive energi ned i pedalerne, hvor faldet har været 3,9%.

Nå heldigvis, er konditionstallet da steget, den totale fedtprocent faldet og bodyage'en (fis) tilsvarende. Jeg er simpelthen blevet yngre, selv om det ikke helt føles såden. ;-)

Letheden ved gårsdagens tur, Roskilde Fjord Rundt på 125 km viste, at udholdenheden er OK, og selvom den maksimale effekt er faldet, kan jeg, i forhold til vægten, præstere en lille smule mer watt pr kilo end sidste sommer (6, 3 w/kg mod 6,1 w/kg). La Marmotte løbet om to uger skulle dermed bare køres kunne på bjergrutinen. ;-)   Ingen ambitioner om bestemte tider, bjergene skal bare nydes, som når vi kører C2C.


torsdag den 12. juni 2014

La Marmotte - vorfreude!

Godt nok er træningen slet ikke der hvor den skal være gr styrtet ultimo april, men hold da op hvor jeg glæder mig!

Se en video fra sidste år, stjålet fra youtube:

søndag den 8. juni 2014

Formfremgang med Nødebo som baggrund

Det kniber for mig at træne i hverdagene, for jeg bliver stadig for træt efter en arbejdsdag, men konditionen går dog fremad.

Jeg var simpelthen flyvende på gårsdagens Nødebotur, så pyt med at jeg er mørbanket i dag ;-)

Det gennemsnitlige watt-ouput lå på 155 og pulsen lå på:

Den 17. maj lå watt-outputtet på 142 og pulsen så noget mere anstrengt ud:

Jeg kan godt mærke de andre ikke har ligget på sofaen, men det går fornuftigt fremad, mere kan man jo ikke forlange :-)