torsdag den 29. juni 2017

Det går fremad

Ih.. da jeg vågnede i lørdags hvad jeg dælme sovet i hele 7 timer!  Det bliver man altså et helt nyt menneske af :-)   

Det går fremad, nu tager jeg kun panodil/ipren inden jeg går i seng.. har ikke længere brug for det i løbet af dagen. Meen, da jeg i søndags tog den lille 6 km tur gjorde det nu stadig ondt i skulderbladet.. ikke så meget som første gang, men en god varsel om at holde sig i ro. Fyssen siger, at den hurtigste vej frem er den langsomme.. hold dig i ro!  Tror jeg gerne, jeg synes at mine fremskridt er store her knap tre uger siden, så jeg holder lige ro i en uge mere (skal nemlig til konference i næste uge, så det er et billigt løfte ;-)

Aftenerne går derfor med dagdrømmeri..  Den hidtil længste stigning jeg har kørt er Passo del Stelvio i italien.. 24 km med en stigningsprocent på 7,7%..  Den første stigning i Himalaya, fra Manali til Rotang passet er på hele 49 km! Til gengæld er den gennemsnitlige stigning kun på 4,4%, hvilket er helt menneskeligt.. blot skal den indiske trafik beherskes.. uha


Bjergkæden er den der skaber regnvejret, monsunen, i Indien, så det regner stort set altid her. Sådan så der ud, mellem bygerne, i denne uge.

søndag den 18. juni 2017

Første tur

Skulle lige tilbage og mærke cyklen i dag, 8 dage efter ulykken.


En lille tur på 6 km blev det til, lige rundt i nabolaget


De første tre km var en fornøjelse, de sidste 3 derimod ikke, en ting er ribbenene, men der er også noget med venstre skulder. Så, fysioterapeuten er bestilt!  Han må rette mig op igen.

Samtidigt er cykelværkstedet blevet ryddet så jeg kan få hometraineren op. Benene kan fint dreje rundt, det er kun et problem at holde på styret.

lørdag den 17. juni 2017

Efter en uge

Efter en uge på morfin, lykkedes det mig i dag at overleve kun på panodiler og ipren. Det er gået rigtigt godt, og jeg måtte tage bilen op i klubben til "efter-træning-snak". Dejligt!

Morfin er slemt, men da ipren ej heller ligefrem er sundt, prøvede jeg at droppe den i går.. det gik imidlertid slet ikke. Iprenen er åbenbart helt afgørende for smertelindingen.. men når man kigger på skaderne er det nok også åbenbart.

Højre side er kun en markering, det er venstre side, ribbenene, der gør ondt!  Jeg sover ikke udpræget godt om natten, men skal blot tage et enkelt kig til sofaen om eftermiddagen før jeg skvatter i søvn. Har været på arbejde siden tirsdags, men det er godt nok ikke det mest effektive jeg endnu har lavet.

De siger jeg er skæv i kroppen, så jeg var en tur forbi lægen, der dog mente det var undskyldelig. Vi får at se.. I aften skulle jeg mixe drinks til Asgers 18 års fødselsdag, og oplevede smerter fra nye steder i venstre side.. som sagt, vi får se.

Men ellers gå det nu godt fremad, taget fremskridtet in mente, håber jeg lidt på at kunne komme forsigtigt tilbage til cyklen næste weekend. Håbet er som bekendt lysegrønt.. og jeg er født optimist!

tirsdag den 13. juni 2017

Fanme en dårlig vane

Jeg er lidt træt af at blive slået bevidstløs!

Efter en noget træls sæsonstart, præget af regn, arbejde og en enkelt brækket storetå (kun en tåbe frygter ikke IKEA) er jeg 1.000 km bagud. Til gengæld vejer jeg mere end nogensinde.. og det er altså en dum kombo, når man skal op i Himalaya.

Så de sidste uger er der blevet trænet intensivt, og det var også planen for den næste måned. Men nu ligger jeg her på sofaen istedet!

Søndagens tur skulle have været en hyggetur med Allan. Og jeg var stylet ud: min fine Rapha trøje jeg har fået i 50års gave fra mine kollegaer var på for første gang, og min nye superhjelm.. den bedste penge kan købe var på sin anden tur, ever.. nye briller und alles.


Men, fanme om ikke en bilist åbnede sin dør lige op i mig.. den klassiske ulykke!  Oh jo, man kan godt næsten flå en bildør af med skulderen! Her er den sat tilbage med gaffertape!


Jeg røg ud på vejen og knaldede både kroppen og hovedet i vejen. Selvfølgelig gået ud som et lys. Det er næsten en vane for Allan.. "jo jo jeg snakkede lidt til dig og lidt efter lidt begyndte du igen at sige enstavelsesord". Heldigvis kom der ingen biler i det samme, uha det kunne have gået helt galt.

Den helt nye hjelm er smadret, men den medfølgende hjernerystelse har været meget mild. Kun lidt hukommelsestab og ingen hovedpine. Det dyre MIPS indlæg er ikke vredet i stykker, men har nok alligevel givet lidt og resten af hjælmen er total flækket. Hjelmen virkede.. dælme pengene værd!


Trøjen røg også.

Det værste er imidlertid ribbenene. Der røg lige fire!  For satan det gør ondt! Man siger at smerterne tager til de første 3-4 dage.. jo tak.. det kan mærkes.. morfinen hjælper dog.. nu er det bare sofaen der snurrer rundt ;-)

Sådan ser en skulder der har mødt en bildør ud!

Har kun lige ramt den, Styrbåndet er snittet af, skaderne kom da jeg ramte jorden.

Nå der røg så træningsplanen. Håber ribbenene er vokset sammen inden jeg om seks uger skal til Himalaya. Trapperne til anden sal i går var ikke sjove.