torsdag den 30. september 2010

Hvad nu Riis?

Der var mange år, hvor jeg syntes Bjarne Riis stærkeste evne var, at få et hold under topklasse til at køre bedre end de hver for sig var. En slags lille-a hold med b-ryttere. I de senere år har han dog haft store stjerner som Cancellara, på holdet, men ej heller Cancellara er jo en perfekt rytter. Med al sin styrke har han jo problemer med vægten når det går op ad. Så jo, Riis har i den grad haft succes, med at skabe et hold der er bedre end summen af rytterne.

Indhyringen af Contador er et markant brud med denne linie. Nu er der en helstøbt rytter, en super cykelrytter på holdet. Og svaret var? Ja, holdet forsvandt! Ud til højre og venstre, Luxemburg, Holland mm..

Kan Riis håndtere en superstjerne, en helt anden situation, et helt andet hold, end den han hidtil har haft succes med?

Åh, ja for lige at gøre historien fuldendt. Contador er her til morgen blev suspenderet for at have haft doping i blodet til TdF-2010. Godt nok ikke meget, men alligevel!

Holdet er væk, og stjernen måske også? Hvad nu Riis?

tirsdag den 28. september 2010

Nu lakker det mod enden

Langsomt forsvinder aftenslyset og lygtetændingstiden sniger sig ind på os.

 Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.

Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald.  Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op.  To timers kanon træning!

Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.

Øv!  Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)

torsdag den 23. september 2010

Sidste kapitel om Nordhavnsvejen

I morgen, torsdag aften, eksproprierer Borgerrepræsentationen vores hus, hvis alt går vel. Så er det slut med hovedpinen, for min skyld kan de asfaltere det hele.

Det er ærgeligt, at det lille gule hus med tårnet skal rykkes ned. Det er et stykke Københavner historie der forsvinder. Jeg tror de fleste kender det. I hvert fald er der mange der udbyder "nå, det med tårnet?" når vi forklarer hvor vi bor.

Vi skal først være ude til maj næste år, men mange kræfter og søndage (der kunne have været brugt til cykling) er gået med at finde et nyt hjem. Efter små 14 år på hhv Åboulevarden og Strandvænget er vi denne gang gået efter et hus uden trafikstøj. Og, når man sårn for alvor lytter efter, er der faktisk trafikstøj over det meste af Danmark. Nå ja, måske kan man finde et par steder på Lolland, men da kravet samtidigt har været at knægten ikke skulle skifte skole, måtte vi jo blive i nærheden af København... og så har det ikke været let.

Men, løsningen er fundet! Pr nytår flytter vi til Klampenborg, og for første gang siden vi kom hjem fra Tyskland flytter vi ind i noget (næsten) nyt, nemlig et et-planshus fra 1988(tilbygget i 1998). Kemisk renset for stuk, paneler og andre dejlige ting, men stadigt med højt til loftet. Til gengæld er der ingen træk, utætte lofter og kolde stuer. Og, så er der kun få meter til en god MTB-tur i Dyrehaven.

Nå ja, lidt støj er der nu nok, for det ligger også lige op af Bakken, men glade mennesker er nu bedre end bildæk på asfalt.


torsdag den 16. september 2010

Udstyrsræs i OCC

Hvordan ved man at OCC er noget specielt? Jo, når man på hjemmesiden får et så entydigt svar på spørgsmålet, om man har eller skal til at købe ny cykel!

Ud af 23 besvarelser har 16 svaret ja.

Cykelløb er godt, udstyrsræs er bedre (eller lettere)

Vi går f.. ikke ned på udstyret  ;-)

tirsdag den 14. september 2010

Lokumseksplosioner

Hvor ulovligt er det at sprænge et lokum i luften?

.. lader lige billedet stå et øjeblik ...

Og lad os så se på facts:
Lokumsbombemanden nægter at sige sit navn nationalitet eller religion, serienummeret på hans benprotese er filet væk, han har tre identiter med tilhørende tre beklædningsgaderober, men ingen kreditkort, taler fransk, engelsk og tysk, er vegetar(det afslører nemlig ingen religion), og har bedt om bøger tilhørende de tre hovedreligioner. Og, herudover nægter han at tale med politiet. Bomben er lille, kun nok til at sprænge en lokumskumme, og så har han en skarpladt pistol med 40 skud.

For mig at se, ligner det ikke en terrorrist, men en agent fra en efterretningstjeneste der er ude i et såkaldt vådt job (likvidering).

Selvfølgelig er det ulovligt at bære skarpladte våben, og selvfølgelig må man ikke sprænge fremmede menneskers lokummer i luften, men det kan nok kun give 40 dage i brummen for overtrædelse af våbenloven.., men mindre politiet på en eller anden måde får skrabet beviser nok sammen til at kunne argumentere for noget mere.... og det tror jeg ikke de gør, for:

..I løbet af et par dage kan politiet pludselig identificere lokumsmandens nationalitet, men vil ikke fortælle hvordan de har fundet ud af det. De opgiver måske også et navn (men det er ikke nødvendigvis det rigtige). Han bliver dømt 40 dage for overtrædelse af våbenloven, og herefter udvist til det land hans nationalitet tilsiger... og herefter er sagen død og manden forsvundet, til alles mystificering....

Hvis min forudsigelse kommer til at stemme, var han fra Mossad, den franske efterretningstjeneste eller noget lignende i en skarp, men hemmelig mission. Ja, måske sågar på jagt efter en terrorist... Og lige nu arbejder diplomatiet på højtryk for at få lukket sagen og den klumsede lokumsagent reddet ud af suppedasen uden at Israel eller Frankrig mister  ansigt....

Just a guess! Men spændende og lige til en god roman!

søndag den 12. september 2010

Ny danmarksrekord i punktering

Så er efteråret på vej, og cykelturene præget af ventepauser gr punkteringer.

Men det må alligevel være ny danmarksrekord i punktering, da vi i går bare nåede 1,5 meter udenfor cykelklubbens låge, inden vi fik tre punkteringer!
Tre styk Henrik skifter slange

fredag den 3. september 2010

Ikke for arbejderklassen

I jagten på et nyt hjem støder vi ofte på små pudsige ting. Her fx et udskrift af tinglysningsbogen fra 1918:

Ingen Lejlighed i Beboelseshuset maa benyttes til Bolig for Folk af Arbejderklassen

og der fortsættes:

Udhuse på Parcellen må ikke benyttes til Bolig for andre end (..) Tyende

Tak for kaffe! Det er jo ikke mere end 90 år siden!  Man kan godt blive lidt forarget, men i praksis har vi også i dag tilsvarende sorteringsmekanismer.. den afspejler sig blot i prisen.

Av, utch, uh, åh

På DHL-stafetten var i vi år en mand short. Så sammenlagt havde vores hold, to habile løbere, hvoraf den ene skulle løbe to gange og så to ikke-løbere, herunder mig. Sidst jeg løb, er et år siden!

Og tænk, med en løbetid på 2:05 vandt vi over de andre fra vores firma!

Så pyt med at jeg ikke har kunnet gå tirsdag og onsdag, og at jeg til torsdagscykeltræningen i går helt konsekvent måtte springe over hvor gærdet er lavest.  Dels gjorde det ondt, og dels røg min puls op i det røde felt, så snart jeg lavede blot det mindste. Kroppens måde at fortælle den har brug for restitution....  Men det var godt at få rørt benene i de vante cirkler. Det fik lidt gift ud af muskerne, så i dag kan jeg faktisk gå.

Godt det samme, for i morgen står den på 120 km cykeltur!