søndag den 31. august 2008

Lørdagssol

Uhmmm...

Højt solskin og et hjerte der kørte på skinner. Lørdagsturen med OCC var helt på toppen...

Vi kom hjem med et snit på knapt 31 km/t til trods for rigtigt, rigtigt megen snak. Det er altså superhyggeligt at køre med OCC! Så gør det mindre, at det ehele foregår i én klump og at ingen ved hvad paradekørsel er. OCC er på den måde den diamentrale modsætning til min gæsteklub i det jyske. Begge er helt fine, men meget forskellige.

Efter et hæsblæsende ridt de 30 km ned af Strandvejen, havde jeg stadig kræfter til at blande mig i spurten. Rart at vide, at når ellers hjertet kører, er min kondition bedre end nogen sinde før.

Uhmmm..

4x diesel og 1x vand

Var på gæstevisit i GaltenCK til torsdagstræningen og det blev en dieseltur.

1. Diesel
Første rundkørsel styrtede to af de lokale. Dieselen må have været på tilbud, for den lå smidt ud over hele rundkørslen. Det kostede nogle hudafskrabninger! Sjovt nok kunne man ikke se det på vejen fra den side vi kom, men man kunne det fra den anden side... og det stank.
Efter lidt ømmen blev der kørt videre.. med store huller i tøjet.

2. Diesel
Kørte med hyggemotionisterne.... Det var lidt noget sejtræk, men hyggeligt ;-)

3. Diesel
Bakker galore. Vi kørte 600 højdemetre på 50 km, for ham kjøvenhavneren skulle se dem alle. Jeg havde landevejsgear på, så kadancen lå noget lavt op ad bakkerne. Et rigtigt dieselsejtræk.

1. Vand.
Først lidt våd tåge, ikke nok til en regnjakke, og da den våde tåge endelig efter en time gradvis var blevet til regulær regn, var man jo so-wie-so blevet våd, så regnjakken blev i lommen

4. Diesel
Vand, 15 grader og korte bukser... mine ben var stive og kolde. Så jeg passede fint til dieselholdet... undskyld... hyggemotionisterne.

Tak for en god tur, det var sjovt med alle bakkerne, og godt med den hyperstrukturerede træning med rulleskift og paradekørsel og bakkespurter

lørdag den 23. august 2008

Den lesbiske mølle

Medens regnen stor-væltede ned, så vi OL-finalen i syncronsvømning frem for selv at træde på lørdags-vandcyklerne.

Ej, faktisk så vi OL-MTB, hold kæft hvor var det en svær rute!

Men vi optog syncronsvømningen, gjorde vi, for De Sorte Spejdere, alias Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, kommenterede det. Forstand på det har de ikke, men det var som altid total sort humor, med udtryk som den lesbiske mølle, lochness-øvelsen, den krybende gorilla, og "de kommer alle fra samme DNA-suppe" suppleret med overvejelser om fordelen ved at bruge strandvaskere.

Og helt opmuntrende kan danskere stadig blive forargede, det troede jeg ellers var helt gået af mode ;-) Læs om telefonstormen mod DR her.

mandag den 18. august 2008

Terra incognito II

Selvom Kina nu er kommet med, er der godt nok stadigvæk mange spændende hvide pletter på kortet

Spaghettiben

Leve af at cykle kan jeg ikke, men leve med at cykle kunne jeg nu godt... Det trækker i cirkushesten, selvom jeg har spaghettiben og tog elevatoren idag ;-)

søndag den 17. august 2008

Med det inderste af neglerødderne

Den korte historie: Roskilde holdmatch: 90 km i kuperet terrain, med et snit på 35,0 km/t.... Jeg troede sgu ikke jeg havde overlevet...

Den lange historie:
OrdrupCC stillede med to hold til årets holdmatch, et på 7 mand for de rigtigt hurtige, og et på 8 mand for de hurtige. Helt præcis hvad jeg skulle på den galej, ved jeg ikke, har jo ikke kørt så meget som en kilometer de sidste 14 dage!

Ruten er på 30 km i det kuperede terrain ved Skjoldenæsholm, og skal gennemkøres tre gange. Holdtiden afgøres af 6 manden.

Mit hjerte kører ikke helt optimalt for tiden, så jeg satsede på, at det ville stabilisere sig når der først kom belastning på, det plejer det nemlig, meen det tog godt nok det meste af 20 km før der var tryk på alle slagene. Jeg var lige ved at tro, jeg skulle stå af allerede efter 30 km, men så begyndte det faktisk at køre fint, og jeg besluttede mig for at fortsætte.

Første runde kom vi rundt med et gennemsnit på 35,8 km/t, og jeg tog sammenlagt siger og skriver 200 meter føring, og lå så ellers bagerst i feltet. Da vi var kommet rundt efter 2. runde med et samlet snit på 35,9 besluttede Arne sig til at stå af. Det lykkedes mig at overtale han til at fortsætte, mod at vi tog tog den sidste runde i vores eget tempo. Og godt det samme, for lidt senere mødte vi resten af holdet, der havde fået en punktering. De lod Ralf stå alene med punkteringen og sluttede sig til Arne og jeg, og så gik den eller over stok og sten igen. Arne slap en gang til, og i solidaritet slap jeg så også. Meen, den gik ikke, for nu var de jo kun fem på holdet, og det var jo sjettemandens tid der talte. Så måtte jeg jo til at finde ud af, om jeg havde nogle kraftreserver et eller andet sted. Helt nede i bunden af sokkerne lå er vist lidt, eller var det med det inderste af neglerødderne? På forunderlig vis lykkedes det i hvertfald, og Arne måtte så selv finde hjem.

Men kraftreserverne var nu så som så, så jeg måtte faktisk have fem skub det sidste stykke for at holde mig i feltet. Pinligt? Næ egentlig ikke, nærmere absolut nødvendigt. Der blev kørt på pumperne.

Vi kom i mål med et samlet snit på 35 km/t, så vi tabte en del tid på sidste runde. Men der var eddermanme udsolgt da jeg kom i mål. Aldrig har jeg været så slidt.. Forberedelserne var jo ej heller optimale..

Men sjovt var det.

Jeg fandt i øvrigt ud af, at jeg er betydelig bedre til at køre rundt i svingene end de fleste af de stærkere ryttere, så Hanne er måske undskyldt, når hun ikke kan følge med rundt. Men træls er det, at ligge bagerst og så må bremse rundt i svingene fordi dem der ligger foran er lidt forsigtige. Så skal der jo acceleres så meget hårdere ud af svinget for at få samlet op igen. Og de kræfter havde jeg bare ikke.

Landskabet er rigtigt dejligt derude..... tror jeg nok;-)

mandag den 11. august 2008

Asger cykler, nu også på video


Jeg har nu fået lov til at cykle ved siden af, når blot jeg er parat, når cykelmesteren skal af og på. Vores faste aftentur er to km, men mon ikke vi en af aftener kan køre lidt længere? Jeg er parat!

mandag den 4. august 2008

Jeg er køresyg!

Når man skal have et cykelløb til at fungere, er der mange tjanser der skal besættes. Der skal sættes bander op, vendes omgangstællere, speakes, sælges programmer, underholdes sponsorer, og nogen skal også køre sponsorvognene.. glurb.. glurb..

Sponsorvognene er de vogne der kører efter feltet, for at reklamere.

Tour de Charlottenlund er et gadeløb, 40 omgange af 1,8 km... glurb...glurb

Der er eddermanme mange højresving i Charlottenlund!

Men om ikke andet så var der første parket til rytterne i lange perioder. Når en gut som Matti kører langsomt kører han 40 km/t, de bagerste af licensrytterne kører omkring 30 km/t. Når han kører stærkt kører han 70 km/t..

Asger var med rundt i bilen, men blev ikke køresyg. Det havde jeg ellers forventet.

glurb

søndag den 3. august 2008

BS og jægersoldaten

Svaret på hvorfor Niels har fået tilnavnet jægersoldaten, taber sig ud i en eller anden busk på mountainbikesporet, for han har aldrig ernæret sig som sådan. Men her står han ihvertfal med et ægte eksemplar af racen. Jo, BS og rygsækken var med til afslutningen af Post Danmark Rundt. Et meget spændende del af etapeløbet, for CSC-Saxo Bank tabte jo den gule trøje i går. Matti kan altsp ikke køre enkeltstart.(han gjorde det samme sidste år). Men undervejs havde de fået sig kæmpet den gule trøje tilbage i et mega langt udbrud af Lars Bak, men feltet hentede ham. For første gang i 4 år vandt CSC-Saxo Bank derfor ikke Post Danmark Rundt, idet den samlede sejr gik til Jakob Fuglsang, fra Team Designa Køkken. Men så alligevel... for inden Jakob Fuglsang strøg over mållinien havde CSC Saxo Bank kundgjort at de havde tegnet kontrakt med Jakob for de næste to år. If you can´t beat them, by them!

Jakob Fuglsang er ellers MTB-rytter, men altså ganske alsidig! Nu skal han lige til OL i MTB, for så at pakke sin Cannondale Scalpel Lefty i hi. Nu er det landevejene der trækker. Så må jeg jo selv forsvare den geniale Lefty.En sand folkefest var det, men jeg skulle hilse fra VIP-området og sige, at østers altså kan smage heeelt utroligt godt. ;-)

Med tak til Saxo Bank for det gode arrangement.

lørdag den 2. august 2008

Asger cykler!

Her er beviset:


Sætte igang, bremse forsigtigt og stoppe igen. Sågar dreje om hjørner. Koden blev pludseligt knækket, og det blev lige pludseligt sjovt!

Og mor skylder et computerspil. Motivation skal der til!

Det uperfekte menneske

Og løbet er givet frit... foran rytterne står fire alvorlige kilometre med to bjerge, hvor de lette bjergryttere vil forsøge at sætte de tungere tempospecialister. Den tunge tonser i front ved, at hvis der sker et udbrud på Skodsborgbjerget vil han ikke kunne hente det igen. Fronten af feltet sætter derforet malende tempo på 31 km/t op af det første bjerg. Som en lyserød occ-muskel strækkes feltet, og temporytteren i front har ikke kun forhindret et udbrud, men finder pludselig sig selv klart foran feltet. Det kommer til at gøre ondt. Efter bjerget sætter han tempoet op til 40 km/t. Som en lang elastik må feltet nu samle forspringet op. Tempoet nærmer sig de 47 km/t. Bagenden begynder at falde fra. Inden næste bjerg er udbruddet lukket, men tonseren forsætter med 32 km/t op af det næste bjerg, og nu er bjergrytternes chance kørt. De står stille som et træ i Harzen. Ude på de åbne sletter foran Eremitagen slider vinden i feltet, men det malende tempo på 41 km/t forsætter. Ved opløbstrækningen begyndelse, omfartvejen rundt om Tårbæk, ser vi sprinternes første udbrud, men det malende tempo knækker forsøget, og de første sprinter er hurtigt kørt ind igen. Med 200 meter til mål kører de stærkest sprintere igen, og løbet afgøres i en hidsig duel.

... Undskyld, jeg er ved at læse Jørgen Leths bog, Det uperfekte menneske.. og lod mig vist rive med. Den er rigtig rigtig god! Ikke en bog man lige spurter igennem.

Nå ja, og så var det i øvrigt en god afslutning på en god cykeltur i dag. Gæt hvem det var, der trak feltet de sidste 4 km :-)

fredag den 1. august 2008

Manden med rygsækken

Det bliver endnu en god weekend i cyklingens tegn! Som sidste år, er vi inviteret til afslutningen på Post Danmark Rundt. Denne gang af Saxo Bank. Det glæder jeg mig til..... også selvom CSC-SaxoBanks TdF hold ikke er med i år.

Og dagen efter er der jo Tour de Charlottenlund, som vores cykelklub arrangerer, også lige som sidste år. I år kommer Michael Rasmussen dog ikke, for han har jo karantæne. Men, vi starter op med et motionsløb over 10 omgange, så her er han da velkommen ;-)

Og, i morgen lørdag er det den sædvanlige lørdagstur med 9:15 holdet fra OCC. Uha, det bliver dejligt, for jeg har slet ikke cyklet i denne uge. Jeg har nemlig brugt aftenerne på at forsøge at lære Asger at cykle. Og, det er sgu svært! Han har mine manglende motoriske evner og Hannes overdrevne forsigtighed. Arme barn. Men det har tilgengæld haft en gunstig virkning på min fod som har gjort ondt på alle mulige måder, siden jeg sparkede til den Kinesiske Mur, så den var lige ved at flytte sig.

Og, hvad er det så med ham, manden med rygsækken? Jo, hvis du læser mine indlæg fra sidste år, vil du kunne se, at BS var tilstede ved begge løb, behørigt armeret med en rygsæk. Den gang spekulerede jeg over, hvad han mon havde i den. Nu ved jeg det!!

I dag har BT nemlig flere historier om hvor hård skæbnen har været ved Bjarne Riis, og i den forbindelse udtaler BS: "Det vigtigste er, at man skal få det ud, hvis man har noget i rygsækken" Aha.. BS render altså rundt med en tom rygsæk!

Så ved jeg det. ....Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvorfor f.. han så render rundt med den?