tirsdag den 30. oktober 2012

Nightride, nu i mørke

Ved vintertidens indførsel, bliver det tidligere mørkt, nu allerede sidst på eftermiddagen. Det betyder, at nightride, som starter klokken 17:30 i skoven, nu ikke har blot det sidste solstrejft, men tvært i mod skal køres helt på lamperne.

Ikke bare giver en tur i skoven god motion, men når rødder, sten og smalle passager mellem træerne køres i et et hæsblæsende tempo, med en cykellygte til underholdning, ja så for kroppen også et skud adrenalin, som spinningcenterets varme og sikre interiør aldrig kan matche.

Team Sol og Sommer kørte sig en hyggelig eftermiddagstur, og da vi mødte Anders på mødestedet, tog han og jeg en rundtur på blå rute i Geels, medens Hanne listede hjemad. Anders er nok den hurtigste MTB-rytter i klubben, men jeg hørte da et par eder, da han skulle følge med. Det er røv teknisk at køre i så lidt lys, på en så svær sti. Jeg kender den jo ind og ud....

På vej hjem gennem dyrehaven skinnede fuldmånen ned på sletten, stampedammen og dyreflokkene, medens Mars stod i horisonten over mosekonens bryg. Utroligt flot!

I øvrigt er det ti dage siden jeg har siddet på MTB´en...  det er sikker garanti for ømme ben, også selvom racercyklen har været luftet i mellemtiden.

Sidste racertur

Når vintertiden står for døren, er det samtidigt tid for sæsonskiftet i OrdrupCC.. de fleste af os skifter fra racer til MTB. Det fejres med en stor frokost, med alt hvad dertil hører af sild, spætter, flæstksteg, hønsesalat etc. I år dukkede der 80 op, et vidnesbyrd om, at vi nu er 300 medlemmer, eller cirka dobbelt så mange som da Team Sol og Sommer blev medlemmer.

Men vejret var nu også strålende, ja det vil sige..  En solskinsmorgen sent i oktober er lig med manglende skydække og derfor nattefrost. Saltsprederne havde kørt udenfor vor dør, og det gibber altså lidt i en, når man hiver de dyre sager direkte ud i saltsuppen! Længere oppe ad kysten var fornøjelsen dog ren is, alt var dækket af rimfrost, ja sine steder lå der faktisk et centimetertykt is/sne/rimfrost lag, som da solen fik fat, forvandlede sig til et solidt lag vand på kørebanen. På den måde forvandlede et strålende morgenvejr sig faktisk til endnu et vinterbad med spandex på, nu i saltvand.

Og nej, selvfølgelig har cyklen ikke godt af det. Det lyder som om lejerne i krankboksen har haft det bedre. Ikke at jeg mærker forøget modstand i den, men blot en slæben på, en tør støj fra lejerne...

Cyklen er nu vasket, pudset og hængt op på vinterhiet. Så må den ned en af dagene og få skiftet lejer og gennemset alle slidelene, så når sommertiden kommer er det bare at flå den ned fra væggen og cykle ud i solskinnet.


onsdag den 24. oktober 2012

Wrestling på to hjul

Kender du wrestling, amerikansk fribrydning?



Nogle store mænd med olieindsmurte kroppe giver hinanden bank i en slags showbrydning. Det er aldrig helt lykkedes mig at finde ud af om det er aftalte trin, eller der improviseres, men givet er det, at man som deltager både skal have styr på teknikken, være udholdende samt stærk og smidig, hvis man ikke ved et uheld skal komme alvorligt til skade. OG helt sikkert er det, at det aldrig bliver en sportsgren der kommer på OL-programmet.  Alligevel er der mange der elsker at se på det.

Sådan har jeg det lidt med cykling. Senest har de taget syv Tour de France sejre fra Lance Armstrong. Sejrene er ikke givet til nogen andre, for man skal fanme lede lang tid efter andre indenfor top-10 i de syv år, som ikke også har været involveret i doping på et tidspunkt. Dermed står sejrslisten tom, som om løbet ikke eksisterede.. vi skal ellers tilbage til verdenkrigene for at have tomme TourDeFrance annaler.

Interessant nok, er det aldrig bevist ved test, at Lance var dopet, men han er dømt på indicier.. rigtigt mange omkring ham har indrømmet. Med de seneste afsløringer selv indenfor senior-amatør-rækkerne i Danmark, må jeg sige, at doping er kommet for at blive. Ja, det har faktisk altid været en del af Tour de France.

Hvor bringer den slags cykelsporten hen? tja, som med wrestling vil jeg sige, at cykling i almindelighed og Tour de France i særdeleshed, ikke er nogen sport længere. En tom sejrsliste, ja faktisk en tom top-10 i syv år giver en tom fornemmelse i maven. Som med wrestling giver ranglisten ikke nogen mening, dertil er cykling for meget et show.

Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke nyder at se det, altså Tour de France, ej wrestling. Det er stadig en nydelse at se "deltagerne have styr på teknikken, være udholdende samt stærke og smidige" samt se hvordan holdene forsøger at fange de andre med taktik og psyke..

Vi mangler bare at OL tager det af programmet...så er cykling for alvor blevet wrestling på to hjul. og vi kan slippe for al det dopingværk. Ja altså ikke dopingen, men kontrollen og hykleriet. Så vilTour de France i sandhed være blevet gladiatorernes kamp.. alle kneb gælder, så længe det blot er god tv-underholdning.

lørdag den 20. oktober 2012

Crash, boom, bang

Fanme om ikke det var mig der måtte en tur i asfalten idag. Holdet stoppede på grund af en punktering, og da jeg rørte ved min bremse forsvandt forhjulet!

Efteråret er kommet, og under træerne danner de nedfaldne blade noget fedtet stads. Det er for alvor ved at være tid til at pakke racercyklen væk.

Heldigvis kørte vi ikke så stærkt, så der gik ikke hul på tøjet, eller det er værre, selvom jeg har nogle pæne hudafskrabninger. Værre var det, at første kontaktpunkt med asfalten var hovedet. Længe leve cykelhjelmen, den blev helt flad i den ene side. Godt der var et stykke flamingo mellem hovedet og asfalten!

Efter et par sekunders ømmen, var det op på cyklen igen, og videre.  Men lidt øm er jeg fra de fem hudafskrabninger (ankel, knæ, hofte, albue og skulder), og en lille smule hovedpine er der også. Men værst er nu nok stoltheden ;-)  Hudafskrabninger og cykling hører jo sammen.

Men, i morgen er det nu min MTB der skal luftes :-D

torsdag den 18. oktober 2012

Overcoming

De seneste to aftener har været tilbragt med noget så usædvanligt som at se fjernsyn. Den amerikanske filmtjeneste Netflix åbnede i går deres danske afdeling. For et månedligt beløb på 79,- kr kan man se lige så mange film og tv-serier som man har lyst til. Endnu er udvalget lidt begrænset og de nyeste film er der ikke... meen alligevel er der nu nok i bagkataloget til mange timers underholdning. Netflix kan ses på vores fjernsyn, iphone, ipad, pc, android, PS3, Wii og endnu flere platforme. Så når man ikke at se filmen færdig på fjernsynet, kan man fortsætte i toget på mobilen. Det er da meget smart!

Da jeg sad og bladrede i kataloget faldt jeg over filmen Overcoming. En film om Bjarne Riis trænings og teambuildingsmetoder fra dengang holdet hed Team CSC og manden med den tomme rygsæk, BS Christiansen huserede.

En cykelfilm må da være det næst bedste efter egen cykeltur!

Desværre er filmen fra 2005, en periode hvor dogmefilmene havde sine sidste krampetrækninger. I dogmefilm skal lyden produceres direkte, der må ikke bruges kunstigt lys og kameraet skal holdes i hånden samt mange andre begrænsninger. Undskyld mig! Når producenten så også har kunstneriske ambitioner med mærkelige kameravinkler, grynede optagelser og langsom fortællestil, ja så bliver det hele sgu lidt svært. Du kan ikke se hvad der sker og ej heller høre hvad de siger, og du kan ikke dække over et udfald af forståelse med fantasi fra sidste gang du var med i historien, for det har du faktisk aldrig været.

Så deet.... Men, filmen indeholdte dog den herostratiske berømte scene hvor min ynglingsrytter, den ellers så rolige Jens Voigt flipper ud, fordi han kommer sidst ned til morgenmaden og alle havregrynene er spist. Det er ikke let at være den store dampmaskine på holdet, hvis der ikke er noget kul at smide på kedlerne. Det viser sig at de andre ryttere bare gemte resten af havren. Gotcha, Jens er ellers svær at tage røven på. Med Riis der ellers går op i alle detaljer, og her bare sad lige så stille og smilte, burde Jens selvfølgelig have fornemmet der var lusk i krattet, men man stiller sig ikke mellem en cykelrytter og hans havregryn. ;-)


søndag den 14. oktober 2012

Central Afrikansk trommedans

Ånden var lidt skrøbelig i går, da regnen dansede Central Afrikansk trommedans på ruderne, med en intensitet som lige før missionæren bliver sænket i den sorte gryde. Det stod kort sagt ned i tove, klokken var blevet sen aftenen før, hvor vi deltog i den københavnske kulturnat og så var der også røget en god-nat øl under vesten.. jo undskyldningerne stod i kø for ikke at møde op til en hård træningsdag.

Heldigvis stod chefen, den bedre halvdel fast, og så måtte cyklerne jo pumpes, kæden smøres grundigt og lommerne fyldes med slanger, inden det dyre grej blev kastet ud i mudder og regn.

Og, når man så er kommet afsted...  med uldsokker, skoovertræk, vandtætte handsker, skærm på raceren, så røven ikke bliver våd, itrukket den vidunderlige regnjakke fra Assos og et par gode cykelbriller, ja, så sidder man jo der i sin lille kokon og nyder at være ude i den friske luft og føler sig en lille smule sej.  "Mon ikke de er en lille smule imponerede, når de passerer os i deres biler?"  Næppe, jeg kunne godt finde andre tanker bilisterne kunne have når de ser os på cyklen i det vejr!  Pyt, de ved ikke hvor dejligt det rent faktisk er!

Det gjorde resten af klubben 291 medlemmer heller ikke, for de eneste der var ude at køre, var en far og søn, en enkelt licenser, trænerkollektivet på 9-holdet samt Teamsologsommer, ialt omkring de 8-9 stykker. Hele 10-holdet, de to 9:15 hold og alle de skrappe drenge på 9-holdet blev hjemme til underholdningen fra den centralafrikanske trommedans. Stakkels jer, I gik glip af en rigtig dejlig cykeltur!  Til gengæld har vi sgu et super trænerteam!

Det blev til 70 dejlige kilometre, forunderligt nok helt uden punkteringer, men i dejligt selskab. Sådan kan man være så heldig!

tirsdag den 9. oktober 2012

Ømme og meget beskidte ben

Årets første lange MTB tur, gik ud gennem Dyrehaven, Danske Schweitz, halvanden runde i Geels, og langs Mølleåen tilbage til Klampenborg. 32 km med et snit på 18 km/t... med pænt meget single track, blev der virkeligt gået til stålet!

MTB rekrutterer lidt andre fibre end racercyklen, så nu er benene godt ømme.. og ganske beskidte, det har regnet on/off hele dagen. ;-)

Ingen tvivl om hvor strømperne gik til

9-holdet, vores hjemmehold, holder cool-down i oktober. Der køres kun lørdag, en halv time kortere og ingen intervaller.  Kors hvor får de et chok, når de skal forsøge at følge med os tre, som er fortsat med hverdagstræningen, når vi skifter til MTB i november..for vi kører sgu stærkt!  gnæk gnæk

mandag den 1. oktober 2012

Nu starter MTB sæsonen snart

.. eller er det klatresæsonen?


He, de to bjergbestigere i 3:53 er nok lidt overraskede, da han fræser forbi!