fredag den 31. december 2010

Selvangivelsen 2010 og forskudsopgørelsen for 2011

Jeg var helt sikker på, at jeg i 2010 lige ville snige mig over de 7.000 km.. Sådan kom det ikke til at gå. 6.297 km blev det til, inden mit styrt satte en kæp i hjulet, men det er nu også ok.

Normalt plejer Team Sol og Sommer at rulle en formiddagstur i dag, inden nytårsløjerne tager over, men under alle omstændigheder ville det nok være aflyst i år. Dels er blev alt forseglet i et lag is i går aftes, da nedbøren pludselig slog over i underafkølet regn, og dels står vi stadig med flyttekasser op over begge ører og gæster på vej. Men nytår skal det nu nok bliver alligevel.

Set i graf ser 2010 sådan ud:
Maj var den helt store måned, men ellers måtte vi takke nej til en del af de traditionelle løb. Den bedre halvdel har haft en del forkølelser i år, og så er OrdrupCC ikke kun en cykelklub, men også en festforening. Brøllupper, fødselsdage og almindelig selskabelighed har opholdt os mange weekender i 2010. Det har været og er en stor fornøjelse, sammen med gode venner!

Mest cykelmæssig succes har det været at iagttage, hvor stor udviklingen har været på 9:00 holdet efter vi fik en ordentlig træneruddannelse. De, der har holdt ved er blevet ufatteligt hurtige! Skønt at se, at træningen virker. Og så var det sjovt at sætte flere hold til Grejsdalsløbet som blev kørt i høj stil og så en god nat med vennerne til Sjælland Rundt.

Eneste rigtigt mislykkede event i 2010 var Mallocaturen, som islændingene fik sat en stopper for.

I 2011 skal vi have mere af træningen, der skal køres løb, og så skal jeg helt sikkert over 7.000 km. Skal jo ned og køre Coast-2-Coast ud på sensommeren med svogeren, det glæder jeg mig til! Og, så prøver vi at arrangere en klubtur, denne gang ikke pr fly, men i bus til Hartzen i forsommeren. det bliver hyggeligt!

Så nytårsforsættet, må være hurtigst muligt i gang med genoptræningen, få kørt en masse kilometre og smidt otte kilo inden jeg rammer Pyrenærerne!

Pas på fingrene i aften!

fredag den 24. december 2010

Spørgsmål

Nu har jeg snart trillet, ja ikke hjul, men tommelfingre i seks uger. Rundt omkring har folk stillet nogle forbavsende ens spørgsmål til mit uheld, og ikke-stillet andre som for mig er mere oplagte.

Det mest typiske spørgsmål er: Vred du benet rundt på grund af klikpedalerne? Altså, skete uheldet fordi din fod var låst fast til cyklen? Nej, må jeg sige, gid bare det havde været. Jeg brækkede anklen, fordi jeg klikkede ud og satte foden ned på jorden. Folk bliver overraskede over svaret. Klikpedaler står som noget voldsomt farligt for de fleste. I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at cykle uden, de mindst femdobler kontrollen med cyklen.

Det mest oplagte ikke-stillede spørgsmål er: Hvad med vægten, stiger den ikke når du er tvunget til at holde dig i ro?  Ja, ser du, det vidste jeg heller ikke for badevægten var i den sidste flyttekasse der blev pakket ud. Men jeg havde en fornemmelse fra bæltet... og nej, jeg har hverken tabt mig eller taget på. Appetitten var meget lav de første uger, hvor det også gjorde ondt. Nu skal jeg bare lige passe på julesulet ;-)

lørdag den 18. december 2010

Julekort fra en vinterrytter

Fik dette julekort fra min gode cykelven, Jes i dag. Åh, hvor ville jeg gerne, sammen med de gode venner, tumle rundt i sneen, frem for blot at kigge på den. Men vent bare, kun 2,5 uge tilbage af min gounding

Tak, Jes.

…en vinterrytter


 Det er stadig mørkt derude. Det er måske regnfuldt, blæsende, isnede eller ligefrem sne. Det er under alle omstændigheder koldt. Sengen er varm. For enhver normal person, er der en beslutning der træffes, bare et moment af bevidsthed, og man vender sig om, trækker dynen op og synker tilbage i den trygge, varme og luksuriøse søvn. Men…

Men, du er ikke en normal person. Du er en vinterrytter. Mens det for enhver normal person er sund fornuft – en lørdag eller søndag morgen i vinteren, at falde tilbage i noget der ligner pattedyrets dvaletilstand, lister du fra din seng. Stilfærdigt for ikke at forstyrre familien, som du er en del af. Du skal ud.

Vinterryttere fungerer i det skjulte, undercover atleter. Vores planer er halvhemmelighedsfulde – få forstår os; vores mødested med de andre i den tidlige morgen er vores ritual og en uges længsel. Man nikker indforstået og broderagtigt til andre, der er ude i samme mission.

Vi mødes, der krammes og de sidste historier, der bekræfter at du hører til og giver dig et mod og en varm forhåbning, fortælles og sammen kører vi af sted. Nogen til skovs andre på landevejen.

Kulden får fat i dig. Først rammer den i ansigtet som stikkende nåle. Lidt senere rammes resten af kroppen, dine ben og dine hænder. Kroppen er pakket i flere lag tætsiddende stof og vejret kan kun smyge sig forbi uden at tage fat. Det er nu du næsten umuligt drømmer om de sommerlige dage i kort med salt sved og en knapt kølende vind i ansigtet.

Du rammer skoven i dens nøgne khaki eller hvide klæde, hvor den bløde skovbund veksler med den frosne, og hvor du tvinges til akrobatiske, kraftfulde og udmattende eksesser. Du kan se den næste forhindring imellem skovens bladløse træer, eller henover sporets endeløse snoen sig ind og ud, op og ned. Det er også nu du rammes af den stilhed som vinteren giver, hvor du er tæt forbundet med dit eget tågede åndedræt.


Vi passerer de røde låger ad flade men opkørte stier, hvor hestehove har skabt et udfordrende knoglebrækkende dække. Den første tunneldal sender pulsen af sted og en mild syre får varmen tilbage. Nu går turen gennem granskovens snørklede stier med rødder og stubbe, sten og stammer, knap synlig under sneens dække. Her har kun kørt få, om nogen og de mærkede stammer er det eneste, der viser dig vejen frem. Du flyver og hopper, danser og skrider, retter, vælter og rejser dig. Av for satan. Smilet og latteren er der som en stimulerende og drivende kammerat, og varmen og træthed trænger sig på, snigende men med tiltagende styrke. Det er nu du ved hvorfor den varme dyne og den dvaleagtige søvn ikke er en konkurrerende partner.


Tilbage ad stier i et selvtilfreds tempo med en spurt hvor den sidste energi trædes ud og hvor kulden hamre sig ind som træthedens partner. Tilbage ved udgangspunktet med the partners in crime fortælles de historier, der gør at man er nødt til at komme tilbage – uge efter uge.

Men det er også det indre smil, som får dig til at komme igen til ritualet om den tidlige vintertræningstur, og det er bevidsthed om og den fysiske tilfredsstillende følelse af ben, der har været brugt, som du deler i hemmelighed med de andre – alt dette tilhører dig fordi du ikke er en normal person – du er en vinterrytter!

Vi ses i julen og et godt nytår
Jes

(frit efter Matt Seaton: Tales of the winter rider)

torsdag den 16. december 2010

Støvler kom hid!

Mine ellers så pæne og relativt nye MTB-støvler blev for fire uger siden udsat for et attentat af en mand med stetoskop og gazesaks. Han bandede en del over hvor solide de var, men det lykkedes ham alligevel at klippe så meget i dem, at de ikke kan bruges mere. ;-)

Nu er der bestilt et nyt par fra min favorit net-cykel-pusher... til 2/3 af prisen i DK, og der er netop tikket en mail om, at de er puttet i postkassen. Heldigvis skulle jeg have den aller-aller største størrelse, så de havde stadigt et par tilbage i model B&W. Vinterkollektionen er ellers typisk udsolgt på dette tidspunkt

Så nu venter vi bare på at det bliver januar og jeg igen må køre moderne!

YES!

søndag den 12. december 2010

Fire uger

Så gik der fire uger af min grounding. Cykel er det ikke til, men jeg futter rundt i huset og hjælper i det små lidt med til flytningen.

Anklen har det godt, men den er stadig noget hævet. Jeg kan vippe op og ned med foden, nedad mangler jeg 1,5 cm, op ad 3 cm. Det er en tydelig fremgang. Til siden, altså som når man går på siden af foden, er der nul, nil nada bevægelse, jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre for at dreje foden. Og det selvom den anden fod gør det fint. Men det er jo også den side der blev strukket. Gad og vide havde der er sket derinde? Er det bare naturligt stift efter den omgang og fikseringen, eller er ledbåndene historie eller det nerverne?

Sad lige og kiggede lidt på vinterbilledet i toppen af bloggen. Den er fra en juledag i 2008. Uha hvor jeg savner at komme ud! Men, jeg er fortrøstningsfuld, det går fremad!

fredag den 3. december 2010

Årets bone cracker pris

Danmarks Mountain Bike Club (DMK) har en pris der uddeles ved julefrokosten. Den hedder Bone Cracker Prisen, altså knoglebrækker prisen... Nu er jeg jo ikke medlem af DMK, men ville ej heller komme ret langt i den konkurrence. De er meget dygtigere:

http://www.mtb.dk/index.php?option=com_kunena&Itemid=30&func=view&catid=10&id=25469

onsdag den 1. december 2010

SlushNews

Medens jeg passer min ankel ruller Slush-Caravanen videre. På søndag er det i Tyskerplantagen ved Hillerød. En rute, som jeg sidste år karakteriserede som OK, men i store træk kedelig.

Som vanen sig hør og bør udkommer der et nyhedsbrev fra SlushCuppen, hvor resultaterne gennemgås sammen med andet petit-jounalistik. I dette nummer også med at indlæg fra TeamSologSommer, se side 9

http://www.slushcup.dk/slushyear9/pdf/SN9-2.pdf

lørdag den 27. november 2010

Tidsfordriv

Noget skal man jo lave når alle andre knokler om ørerne på en. Lige nu er "vi" ved at flytte. Jeg sidder og hygger mig med at se på og blogge lidt.

Så her er et billede fra ambulancen, jeg havde jo ligesom god tid, medens lægen knoklede med at passe på sin patient. Han studsede lidt, da kameraet klikkede ;-)
Altid til tjeneste for bloggens læsere!

onsdag den 24. november 2010

Et spark i røven og ud at løbe

.. er mantraet her i huset. Kroppen er bygget til at blive brugt, mangt og meget kan helbredes med en tur med høj puls i den friske natur.

Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.

De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.

Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!

Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!

Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.

Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,

Imponerende!

tirsdag den 23. november 2010

Vocal Jazz

Medens jeg ligger her på ryggen med benet op ad, har jeg tid til at få prøvet nogle af de ting af, som jeg ellers plejer at skubbe til side.

Jeg lå lige og ønskede at høre lidt Jazz med kvindelige forsanger, sårn lidt østrogent crooning, og hvor opdriver man lige det?

Her er netradio så et af de punkter jeg længe har villet dyrke og har fået tid til nu.

Det er ret let at oprette sin egen netradion. Du samler en række numre, du vil broadcaste, noget speak og en playliste og lægger det op på en server, sammen med noget netstreamsoftware. Og vupti kan du konkurrere med DR. Det betyder så også at der er myriader af netradioer, alle niche, men ret gode, for folk går jo op i det, når de gør sig ulejligheden.

Og søreme om der ikke findes en radiokanal der alene spiller blød jazz med kvindelige forsangere, kaldet VocalJazz! Så nu strømmer lounge-hyggen ud af højttalerne ;-)

lørdag den 20. november 2010

Kong Vinter

Sidste år startede vinteren med snevejr medio december, til klimakonferencen om global opvarming, og så lå der ellers sne frem til marts.

I år begynder den åbenbart tidligere, for medens jeg stod på hoved i sofaen, kørte resten af drengene i St. Dyrehave. Og se bare billedet!
Man må håbe sneen ikke bliver de næste mange måneder, for så bliver det da hårdt at køre MTB.

Fuck, hvor ville jeg gerne have været med!

torsdag den 18. november 2010

Sådan, hr Johansen


Men mon ikke også Danny MacAskill har et par skuer i udvalgte knogler....

PS: klik på den røde firkant med pile i hvert hjørne, så Danny har hele skærmen til rådighed!

tirsdag den 16. november 2010

Slip sliding away

Slip sliding away, sang Simon og Garfunkel i 70'erne, og sammen med det moderne nummer: "skub, skub, skub til cyklen" (med en let omskrivning) passede det perfekt på åbningsløbet på SlushCup'en.

Nedenstående ganske stejle bakke var udfordrende, og da også stedet hvor OCCs nok mest erfarne MTB'er, Anders, røg i asfalten så han måtte på skadestuen og sys med ganske mange sting (det er ikke Anders på filmen).

Eftersom jeg var stukket af med ambulancen og stævnelægen, kørte Anders dog turen færdig. Sejt nok.

mandag den 15. november 2010

søndag den 14. november 2010

Mafiaen kunne ikke have gjort det bedre

..sagde portøren, da han hentede mig fra røntgenfotograferingen.
Dagens slushcup var præget af regn og sindssyg glat mudder. Det blev ikke bedre af at jeg havde monteret hurtige tørvejrsdæk, for normalt er Herstedhøje græsplæne og grusvej. Men når 600 har kørt tre runder i regnvejr er der kun brun sæbe tilbage.
Jeg gik derfor over til at trække ned af alle skråningerne. Bortset fra altså en..
Og da cyklen smuttede brækkede anklen! Åbenbart et rimeligt kompliceret brud, mafiaen kunne ikke have gjort det bedre!
Så nu har jeg prøvet at køre i ambulance med udrykning og taget prisen som dagens mest snavsede patient på skadestuen. ;-)
I morgen skal de hvidklædte så igang med søm og skruer

tirsdag den 2. november 2010

Løvfald

Forleden var der en som bemærkede, at nu skulle der bare lige en lille efterårsrusker til, for at alle bladene ville ryge af træerne. Ja ja, tænkte jeg, de falder jo ikke på en gang uanset..

Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Nogle af os nåede at genoplive MTB-sæsonen inden skoven havde tabt sit grønne tyl og stierne var forvandlet til mudderpøle. Når man har prøvet fornøjelsen ved et godt flow i en frisk skov, kan jeg ikke undlade at have lidt ondt af resten af cykelklubben, der starter i skoven på lørdag. I regn, fedtet mudder og løvfald.

Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.

Rust og ir

En af mine små hyggetjanser er at være webmaster på cykelklubbens hjemmeside, og den måske mest hyggelige del af den opgave er med jævne mellemrum at lave en ny afstemning om alt mellem himmel og jord. Afstemningernes formål er at skabe lidt fornyelse på siden, give mulighed for brugeraktivitet, skabe et kendskab til hinanden og måske give et lille grin.

Det er i al sin enkelthed slet ikke en lille opgave, hvorfor jeg gerne søger inspiration fra andre steder. Og her fandt jeg en overraskende forleden... på en cykelside blev der spurgt om man kunne nå gulvet med hænderne, med strakte ben forståes... Valgmulighederne gik lige fra noget der må være et slangemenneske værdig, til knapt at kunne bøje i hoften.  Den ved jeg nu ikke om jeg vil bruge.. men måske, for den er faktisk ikke helt irrelevant.

For lang tid siden droppede jeg udstrækning som princip efter træningen. Det er nemlig påvist, at det ingen betydning har for ømheden dagen efter... og sådan er det gået fint længe. Forleden skulle jeg så lige afprøve, om jeg kunne nå gulvet. Det har jeg som lettere hypermobil aldrig haft problemer med, men men men.. Det kunne jeg kun efter adskillige tilløb. Jeg er sgu blevet stiv, rusten i hængslerne...  Har det noget at gøre med den manglende udstrækning? Tja, det tror jeg, så nu må jeg hellere i gang, det skulle jo nødig blive nødvendigt at tilmelde sig et yoga-hold, uha uha

Andet der er rusten og irret er min nye superlampe. Selve lampen har det fint nok, men elektronikken i batteriet er ikke pakket ind så det kan tåle fugt. Og fugt, mudder, ja regn, er der sgu masser af i skoven. Og så hjalp det nok heller ikke, at jeg lige fik spulet cyklen uden at fjerne lampen :-(

Så nu ser kredsen sådan ud (klik evt for en større opløsning)
Nu prøver vi med ultralydsbad og pålodning af de elektronikkomponenter der er faldet af. Måske kan den bringes til at virke igen. Nå ja, og så har jeg i dag også afhentet en ny på posthuset, og den skal eddermanme pakkes ind i plastic!

søndag den 31. oktober 2010

Pyrenæerne på langs - C2C

Selvom jeg aldrig har behøvet at sætte et mål for at motivere mig selv for en cykeltur, er der alligevel sat et pejlemærke for næste sæson!

Jeg har nemlig lige tilmeldt mig Coast-2-Coast i uge 34, sammen med svogeren og det halve af Galten CK. Ruten går på langs af Pyrenæerne fra vest til øst. Fra Atlanterhavet over Col de Peyresourde, Col de Tourmalet, Col d´Aubisque, Col de Marie Blanc og Col de Portet d´Aspet, til afslutningen ved Middelhavet. Seks dage!

Og mig der hader at køre op ad... ..

Ja, så er der i hvert fald disket op til nytårsfortsætterne. Vægten skal gerne ned på under 80 kg til august næste år!

En elevator med diarre

Der er mange forskelle mellem landevejscykling og MTB, og mudderet er kun en lille del af det.

Selvom landevejscykling bestemt har sine styrker, har vi alligevel set en række MTB-ryttere ankomme stærkt på landevejen. Den kvindelige danske MTB-mester vandt således i år ubesværet såvel DM i linieløb som enkeltstart.. uden rigtigt at have prøvet noget af det før. Og tilsvarende har vi set Kyllingen og Jakob Fuglsang mfl  træde ind i spidsen af de professionelles rækker, når de ramte asfalten.

Og hvorfor?

Tja en af grundene er nok at en MTB tur med tryk på, er en gevaldig stabel interval træning. Figuren her viser min hastighed markeret med blåt og min puls, markeret med rødt. Som det ses, opfører begge sig som en elevator med diarre de første seks kilometre, hvorefter der bare ligges et jævnt højt niveau de efterfølgende 12 km.

Først en rundtur i Geels, og så en tonsertur lang Lyngbyvejen hjem. Sjovt at der er så stor forskel i hjerterytmen. Ingen tvivl om at hvis det er intervaltræning der giver styrken (og det påstår de jo) er giver turen i skoven meget mere end den dobbelt så lange tur hjem, og der blev ellers også gået til stålet.

Ellers også er det bare træning i elevatorhjerte ;-)

onsdag den 27. oktober 2010

Efteråret kommer

Så må jeg konstatere, at det ikke længere går med hårdt pumpede lavprofil dæk i skoven. I går var Geels skov for alvor præget af 2-3 cm brun sæbe (eller sådan noget) Så nu skal der skiftes til bløde mudderæk med store knupper.

Og tænk, så var der spredt salt på cykelstierne da jeg fræsede hjem fra skoven. Godt raceren har været ude den sidste gang.. nu skal den bare gøres ren og lækker, så den kan finde sin plads i hometraineren...

Jo, det er blevet efterår

søndag den 24. oktober 2010

Hvad byder man uventede gæster?

En cykeltur naturligvis!

Søsteren og svogeren meldte pludselig deres ankomst i efterårsferien, og det kom der en masse hyggelige stunder og to gode cykelture ud af. En tur rundt de mest hyggelige steder i Nordsjælland, og en tur til Dragør. To vidt forskellige steder med hver sin charme.

Sådan stod en pæn del af efterårsferien i cyklingens tegn, som sædvanlig:

Årets sidste racertur på efterårsferiens første lørdag. En 100 km lang tur op omkring Esrom Sø. Forbavsende hårdt. Muligvis fordi jeg ikke havde været på cyklen det meste af 14 dage, men der var nu også flere andre der ømmede sig. Kørt til blev der nu også.

Team Sol og Sommer kom en lille tur på MTB i Hareskoven, så den bedre halvdel kunne teste sin nygejlede og toptunede MTB. De første 100 meter mødte vi heldigvis ingen, for så tror jeg de havde fået den lækre cykel meget billig, men pludselig sad balancen der igen, og det gik flyvende over sten, grøfter og sågar smalle bjælkebroer. Det bliver en fed sæson!

Der blev kørt en enkelt gang Nightride i Geels skov. Det er f.. sjovt men særdeles bindegalt.

Og så afviklede vi to gange hardcore MTB kursus med eksterne instruktorer. Sjovt og lærerigt. Elementer som kørsel op af mandshøje brinker, vende med cyklen på stedet ved at hoppe, surfe på mudderpøle, tre teknikker til at hoppe over træstammer (20 cm går ok, 40 cm giver ømme ribben, skulle jeg hilse og sige), grøfter, rødder, generel opkørsel, samt gode råd om hvor man skal placere sig i sving på sporet. Der er ingen ende på hvor meget bedre man kan blive til at håndtere en cykel mellem træerne! (Og så tror jeg nok jeg ønsker mig en All-MountainBike, dvs en fuldaffjedret MTB med lang vandring.. tror jeg... )

Til gengæld nåede vi ikke til Fåborg for at køre årets sidste motionsløb, Alpetramp... Det blev alligevel for meget. Det er så første gang i fem år vi springer over, men man skal jo ikke altid gentage sig selv ;-)

tirsdag den 19. oktober 2010

SlushCup 2010/2011

Så er der meldt til til vinterens SushCup sæson.

Sidste år meldte jeg mig glad og fro til "Start 2", som er for eliten og alle de andre der intet vejer, men kører rigtigt stærkt. Selvfølgelig var det fordi jeg lige skulle lære hvordan man kører i et felt på single-track, og selvfølgelig var det fordi der var problemer med grejet... men jeg havde nu alligevel ikke behøvet konstant at være blandt de 10 sidste ud af 400 deltagere, til samtlige heat? (næsten i hvertfal)

Nå men i år har jeg så meldt mig til "Start 1", den for børn og halvfede/halvgamle motionister. Og her skulle jeg så gerne være blandt de første 10%. Lad se...

Vi starter traditionen tro med enkelt start på Herstedhøje. Bjergene med den berømte eller berygtede vandgrav...


Nå, damn jeg ser lige, at børneholdet ikke skal ned over den... ØV! Det er ellers halvdelen af fornøjelsen!

Og så går det ellers rundt på Sjælland med to til tre ugers mellemrum. Det er en fin lejlighed til at se andre skove, end dem vi normalt frekventerer.  www.slushcup.dk

Update 24.10.10: Har nu skiftet til Start2. Hellere komme ind sidst og have kørt en sjov rute, end komme ind først, efter noget der ligner landevejstons

søndag den 17. oktober 2010

MTB night ride

Så fik vi prøvet det af, at fræse rundt på skovstierne i bulder mørke med lys på. Man tænker lige umiddelbart på, at det er godt forsikringsselskabet ikke ved hvad man har gang i. :-) Men med tilstrækkeligt lys på, går det nu godt nok...
Vi startede klokken 17:00 og kørte en runde i Geels skov. Klokken 18:00, da vi skulle ud på anden runde var det blevet lygteføringstid, og så droppede folk lige så stille fra, i samklang mellem mørkets frembrud og deres cykellygtes formåen. Lys nok, i en mørk grandskov med masser af rødder og 25 km/t, er MEGET lys. Det gik fint nok, men jeg er glad for, at jeg har endnu en lygte undervejs

Sjovt var det, og en hel anden oplevelse. Og, vi var bestemt ikke alene. I takt med at de nødvendige lygter kommer ned i en pris der kan betales, kommer der flere og flere i skoven om aftenen. Og sådan må det være i et land, der ligger så nordligt som Danmark. Hvornår skulle man ellers træne?

onsdag den 13. oktober 2010

Første rene røv at trutte i 2010/11

Så er alle sliddelene skiftet for første gang i denne MTB sæson!
En ren røv at trutte i!

Øj hvor jeg glæder mig. Det er noget helt andet end landevejscykling, og i morgen starter mit Hardcore MTB kursus. Et af målene er at kunne krydse træstammer der er så store, at man skal have begge hjul af jorden på samme tid. Lad os se om det kan lade sig gøre ;-)

søndag den 10. oktober 2010

Det fjerde kontinent

Så fik vi det fjerde kontinent med, i form af et besøg i Botswana


Get Your Own MapView Larger Map

Botswana er et interessant land at besøge, ihvertfal for en blegfiset nordboer. Botswana har en af de hurtigst voksende økonomier og er politisk set ganske velfungerende. Så selvom vi til tider følte os som den eneste neger i brugsen i Hvide Sande, bare med omvendt fortegn, vi vi helt trygge. Underligt og til eftertanke er det også, at her er de vilde dyr dem, vi andre skal i zoologisk have for at se. Aberne løber fx frit omkring, som fx her i hotellets have.

OG sådan er mange ting anderledes. Alle folk er så pæne i tøjet, at almindelige danskere virker som laseroner, og selvom temperaturen var jævnt over 30 grader var det kun mig der bar shorts. Og det der med at gå ind på et apotek ude på landet, for at købe solcreme...fnis!

På det mere infrastrukturelle plan: Taxa er der næsten ingen af, til gengæld er der et stort antal pirattaxaer. Dem vi tog var anbefalet af hotellet og kørte til helt faste priser. Men det betød så også, at der kunne være lang ventetid, for hvis de lige havde en anden tur, ja så kunne der jo godt gå lang tid inden de kom. Busserne i hovedstaden Gaborone, er minibusser, rugbrødder, hvor man lige kan klemme 14 ind. De kører i faste ruter, men først når de er fulde. I myldretiden hele tiden, lige efter hinanden, men udenfor myldretiden kan der godt gå timer mellem. Så at stille sig op ved busstoppestedet kan være en tålmodighedskrævende affære. Og sådan er det i øvrigt med mange ting, man hænger sig ikke helt i en klokkestreng.

Medens vi ventede på flyet hjem, lejede vi en bil og kørte en tur langt ud på landet. Alle kører hensynsfuldt, og gudskelov for det, for det krævet sit at vende sig til at køre i den forkerte side af vejen, men geder, køer, muldyr, heste og aber løber frit rundt, så dem må man sno sig omkring. Men vejene er meget bedre end i Bulgarien, ja faktisk det meste fungerer bedre end Bulgarien.

Vi var forbi en game-reserve (dvs en mini nationalpark) hvor vi så Impalaer(antiloper), strudse, en flodhest (dvs øjene og ørerne, den sad ude i en sø, Geparder samt Giraffer (de er godt store, nar man ser dem i det fri). Men elefanter, Zebraer og løver har vi til gode. Men bare vent, jeg tror Afrika går i blodet på en.

torsdag den 30. september 2010

Hvad nu Riis?

Der var mange år, hvor jeg syntes Bjarne Riis stærkeste evne var, at få et hold under topklasse til at køre bedre end de hver for sig var. En slags lille-a hold med b-ryttere. I de senere år har han dog haft store stjerner som Cancellara, på holdet, men ej heller Cancellara er jo en perfekt rytter. Med al sin styrke har han jo problemer med vægten når det går op ad. Så jo, Riis har i den grad haft succes, med at skabe et hold der er bedre end summen af rytterne.

Indhyringen af Contador er et markant brud med denne linie. Nu er der en helstøbt rytter, en super cykelrytter på holdet. Og svaret var? Ja, holdet forsvandt! Ud til højre og venstre, Luxemburg, Holland mm..

Kan Riis håndtere en superstjerne, en helt anden situation, et helt andet hold, end den han hidtil har haft succes med?

Åh, ja for lige at gøre historien fuldendt. Contador er her til morgen blev suspenderet for at have haft doping i blodet til TdF-2010. Godt nok ikke meget, men alligevel!

Holdet er væk, og stjernen måske også? Hvad nu Riis?

tirsdag den 28. september 2010

Nu lakker det mod enden

Langsomt forsvinder aftenslyset og lygtetændingstiden sniger sig ind på os.

 Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.

Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald.  Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op.  To timers kanon træning!

Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.

Øv!  Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)

torsdag den 23. september 2010

Sidste kapitel om Nordhavnsvejen

I morgen, torsdag aften, eksproprierer Borgerrepræsentationen vores hus, hvis alt går vel. Så er det slut med hovedpinen, for min skyld kan de asfaltere det hele.

Det er ærgeligt, at det lille gule hus med tårnet skal rykkes ned. Det er et stykke Københavner historie der forsvinder. Jeg tror de fleste kender det. I hvert fald er der mange der udbyder "nå, det med tårnet?" når vi forklarer hvor vi bor.

Vi skal først være ude til maj næste år, men mange kræfter og søndage (der kunne have været brugt til cykling) er gået med at finde et nyt hjem. Efter små 14 år på hhv Åboulevarden og Strandvænget er vi denne gang gået efter et hus uden trafikstøj. Og, når man sårn for alvor lytter efter, er der faktisk trafikstøj over det meste af Danmark. Nå ja, måske kan man finde et par steder på Lolland, men da kravet samtidigt har været at knægten ikke skulle skifte skole, måtte vi jo blive i nærheden af København... og så har det ikke været let.

Men, løsningen er fundet! Pr nytår flytter vi til Klampenborg, og for første gang siden vi kom hjem fra Tyskland flytter vi ind i noget (næsten) nyt, nemlig et et-planshus fra 1988(tilbygget i 1998). Kemisk renset for stuk, paneler og andre dejlige ting, men stadigt med højt til loftet. Til gengæld er der ingen træk, utætte lofter og kolde stuer. Og, så er der kun få meter til en god MTB-tur i Dyrehaven.

Nå ja, lidt støj er der nu nok, for det ligger også lige op af Bakken, men glade mennesker er nu bedre end bildæk på asfalt.


torsdag den 16. september 2010

Udstyrsræs i OCC

Hvordan ved man at OCC er noget specielt? Jo, når man på hjemmesiden får et så entydigt svar på spørgsmålet, om man har eller skal til at købe ny cykel!

Ud af 23 besvarelser har 16 svaret ja.

Cykelløb er godt, udstyrsræs er bedre (eller lettere)

Vi går f.. ikke ned på udstyret  ;-)

tirsdag den 14. september 2010

Lokumseksplosioner

Hvor ulovligt er det at sprænge et lokum i luften?

.. lader lige billedet stå et øjeblik ...

Og lad os så se på facts:
Lokumsbombemanden nægter at sige sit navn nationalitet eller religion, serienummeret på hans benprotese er filet væk, han har tre identiter med tilhørende tre beklædningsgaderober, men ingen kreditkort, taler fransk, engelsk og tysk, er vegetar(det afslører nemlig ingen religion), og har bedt om bøger tilhørende de tre hovedreligioner. Og, herudover nægter han at tale med politiet. Bomben er lille, kun nok til at sprænge en lokumskumme, og så har han en skarpladt pistol med 40 skud.

For mig at se, ligner det ikke en terrorrist, men en agent fra en efterretningstjeneste der er ude i et såkaldt vådt job (likvidering).

Selvfølgelig er det ulovligt at bære skarpladte våben, og selvfølgelig må man ikke sprænge fremmede menneskers lokummer i luften, men det kan nok kun give 40 dage i brummen for overtrædelse af våbenloven.., men mindre politiet på en eller anden måde får skrabet beviser nok sammen til at kunne argumentere for noget mere.... og det tror jeg ikke de gør, for:

..I løbet af et par dage kan politiet pludselig identificere lokumsmandens nationalitet, men vil ikke fortælle hvordan de har fundet ud af det. De opgiver måske også et navn (men det er ikke nødvendigvis det rigtige). Han bliver dømt 40 dage for overtrædelse af våbenloven, og herefter udvist til det land hans nationalitet tilsiger... og herefter er sagen død og manden forsvundet, til alles mystificering....

Hvis min forudsigelse kommer til at stemme, var han fra Mossad, den franske efterretningstjeneste eller noget lignende i en skarp, men hemmelig mission. Ja, måske sågar på jagt efter en terrorist... Og lige nu arbejder diplomatiet på højtryk for at få lukket sagen og den klumsede lokumsagent reddet ud af suppedasen uden at Israel eller Frankrig mister  ansigt....

Just a guess! Men spændende og lige til en god roman!

søndag den 12. september 2010

Ny danmarksrekord i punktering

Så er efteråret på vej, og cykelturene præget af ventepauser gr punkteringer.

Men det må alligevel være ny danmarksrekord i punktering, da vi i går bare nåede 1,5 meter udenfor cykelklubbens låge, inden vi fik tre punkteringer!
Tre styk Henrik skifter slange

fredag den 3. september 2010

Ikke for arbejderklassen

I jagten på et nyt hjem støder vi ofte på små pudsige ting. Her fx et udskrift af tinglysningsbogen fra 1918:

Ingen Lejlighed i Beboelseshuset maa benyttes til Bolig for Folk af Arbejderklassen

og der fortsættes:

Udhuse på Parcellen må ikke benyttes til Bolig for andre end (..) Tyende

Tak for kaffe! Det er jo ikke mere end 90 år siden!  Man kan godt blive lidt forarget, men i praksis har vi også i dag tilsvarende sorteringsmekanismer.. den afspejler sig blot i prisen.

Av, utch, uh, åh

På DHL-stafetten var i vi år en mand short. Så sammenlagt havde vores hold, to habile løbere, hvoraf den ene skulle løbe to gange og så to ikke-løbere, herunder mig. Sidst jeg løb, er et år siden!

Og tænk, med en løbetid på 2:05 vandt vi over de andre fra vores firma!

Så pyt med at jeg ikke har kunnet gå tirsdag og onsdag, og at jeg til torsdagscykeltræningen i går helt konsekvent måtte springe over hvor gærdet er lavest.  Dels gjorde det ondt, og dels røg min puls op i det røde felt, så snart jeg lavede blot det mindste. Kroppens måde at fortælle den har brug for restitution....  Men det var godt at få rørt benene i de vante cirkler. Det fik lidt gift ud af muskerne, så i dag kan jeg faktisk gå.

Godt det samme, for i morgen står den på 120 km cykeltur!

tirsdag den 31. august 2010

Så pakker vi løbeskoene væk igen

Danmarks største firmafest kaldes ugen hvor DHL-stafetten afvikles i fem dage i Fælledparken. Nogle steder så man da også fadølsanlæg, endnu flere steder var grillen fremme, og et enkelt sted sågar livemusik. Også hos os blev der grillet og hygget, men også løbet. Via pendanten i Århus deltog AU med hver femte medarbejder, og det er flot!

Og løbet blev der, incl mine årlige fem kilometre. Regnen væltede ned da første løber slog sine folder, men da jeg skulle på, tittede solen frem, og placerede den smukkeste regnbue lige ned i Frimurernes palæ på Blegdamsvej... hmm ...den tænkte han en del over....

Tiden blev 25,38, næsten et helt minut hurtigere end sidste år, og således for tredje år i streg en forbedring.

Nu kan skoene pakkes sammen, vi ses om et år igen.

søndag den 29. august 2010

MTB foregår i hjernen

Forrige gang MTB´en var ude af kælderen var i maj. Så, da jeg i onsdag var i skoven, var det ikke kun kæden der var rusten. Mine MTB teknikker stod heller ikke, hvor jeg smed dem i maj. Det var med andre ord, noget svært at jonglere med cyklen over stok og sten, op og ned af stejle skrænter og plane gennem mudderpøler.

En racercykel holder selv balancen, grundet hastigheden, men i skoven skal man selv holde balancen når man nørkler cyklen rundt om træerne.  Teknikken var dog ikke det sværeste. Næ, det var faktisk værre at suse ned af bakkerne og så stole på, at cyklen ville komme over alle stenene uden at kaste mig af.

Selvfølgelig gik det, men det er tydeligt, at MTB foregår i hjernen. Man skal tro på sine evner! Som altid på dette tidspunkt af året glæder jeg mig til mudderet i skoven!

torsdag den 19. august 2010

HoneyMoon

Som den bedre halvdel konstaterede: Vi går altså rimelig højt op i vore hobby´er!

Indsigten kom, da vi i går aftes var til et glimrende fordrag med Nicolai Bangsgaard i OCC. Nicolai har cyklet verdenen rundt, 62.000 km og kom hjem i februar. Turen var ikke et racerløb, men en lang lang rejse som livsform.... 4 år tog det!  Om det skyldes en hårdhændet sortering i de tilsvarende 62.000 billeder, eller Nicolai er en usædvanlig gudbenådet fotograf ved jeg ikke, men aftenen var en helt fantastisk flot rejse i billeder, musik og film, krydret med personlige fortællinger fra den lange rejse.

Nu sidder du måske og tænker, om vi er på vej samme vej?  Nej ;-)  men i går, hvor vi sad til dette helaftensarrangement, en tour de force i lysbilleder om cykling, var det også vores bryllupsdag. 20 år tidligere cyklede vi ikke, men vandrede på fjeldet. Så kan du jo selv gætte på, om vores honeymoon stod på hvide strande, palmer og sol, eller regn, blæst, våde strømper og myg....    Det var en fornøjelse! Jo, ærligt!

Men det er nok ikke idealdrømmen om en honeymoon eller en 20 års bryllupsaften ;-) Så, jo vi går altså rimeligt højt op i vore hobby´er.


Du kan læse mere om Nicolai og den lange rejse på www.worldtravellers.dk

søndag den 15. august 2010

Roskilde holdmatch 2010

Det går da fremad, vel gør det så....

Fra 35,0 over 35,4 til 35,8!

Jeg taler naturligvis om gennemsnitshastighederne ved Roskilde Holdmatch fra 2008, 2009 og 2010.

Nej, det er ikke så imponerende en fremgang, indrømmet. Men i 2008 hang jeg i med neglene, i 2009 passede det lige, og i år havde jeg overskud hele vejen rundt.

Så jo, fremad går det da ;-)

Bulgarsk sommerregn

En af de ting der slog os mest i Bulgarien, var vejrets voldsomhed. Når det regnede, regnede det rigtigt meget. Gaderne var floder, asfalten blev revet af og bilerne skubbet rundt.

Så hårdt vejr har vi alligevel ikke i Danmark, blev vi enige om. Ja, det holdt så til i går aftes, hvor regnen stod ned i stænger.
Ikke mindre end 76 mm i løbet af få timer.

Rygterne ville lade vide, at Lyngbymotorvejen stod under vand, så vi besluttede at køre ud og se efter. Det blev lidt af zig-zag tur, for vi kunne ikke komme under S-banen, men måtte finde de steder hvor den krydses via broer. Alt var fyldt op med vand. Nogle steder sågar selvom der ikke var en lavning. På en eller anden måde må kloakerne løbe sammen, uset for os andre, for umotiveret midt på vejen, var dæksler skudt op, og vandet fossede op.

Da vi kom ud til Lyngbymotorvejen, mødte der os dette syn:
Hvis du klikker på billedet, får du det i en stor udgave, og jo, den lille bule midt på havet er taget af en bil! 1,5 meter vand, mindst, så langt øjet rækker.

Bulgarsk sommerregn hører åbenbart ikke kun Bulgarien til

torsdag den 12. august 2010

Kun for folk med svømmekursus

Det blev så til en kortere torsdagstur i dag, for da vi nåede Tyren væltede regnen ned som superslagregn, i et omfang som jeg ALDRIG har oplevet før.
Jeg kom lidt hurtigt ud af døren, og kørte derfor med normale briller og ingen kasket, og så er der ikke megen dækning for slagregnen. Det er sin sag at køre i så hård regn, med 35 km/t, en hånd på styret og den anden som skygge hen over panden ;-)

Var en lille smule nervøs for de der kørte i en normalcykelregnjakke. Den har præcis samme farve som regntågen, så på få metre var de usynlige og bilerne sætter jo ikke ligefrem hastigheden ned, blot fordi de ikke kan se, vel?

Så vi blev enige om at liste hjem ad cykelstierne. Og så holdt det naturligvis op.... Det blev derfor til godt 60 km, og såmen en udmærket tur. Sådan er det jo altid når man først er kommet ud i regnen.

mandag den 9. august 2010

Post Danmark Rundt 2010

Ingen august uden finale i Post Danmark Rundt, som i år var på Geelsbakke i Holte.
Man ved ligesom man er i Danmark, når kyssepigerne har regnjakke på

Sjovt var det, at dagens udbrud holdt hjem. Det er sjældent, men løbet skulle kun have været 100 meter længere for at Matti Breschel havde lukket hullet og vundet dagens etape. Så tæt på, og så alligevel ikke! Mon han ærgrer sig over ikke at have startet jagten blot et minut tidligere?

Jakob Fuglsang vandt løbet for tredje år i streg. Jeg kan tydeligt huske første gang i 2008, hvor han godt nok ikke kørte for Riis, men hvor det blev annonceret under løbet at han netop havde skrevet under med Riis. Man må jo købe sig de bedste ryttere! Hvem kører så for Riis næste år, nu hvor de massive rygter fortæller at Jakob stopper? Contador?

Vi har i øvrigt at aftalt med Matti, at han afslører sit kommende hold i morgen til OCCs Tour de Charlottenlund. Kom og vær med, det bliver det stærkeste felt i mange år!

Tak til jægersoldaten for endnu en gang at skaffe billetter til VIP-loungen, som i år lå lige på målstregen. Fantastisk! :-D

søndag den 8. august 2010

En sukkerkold optakt til Roskilde Hold Match

Slask sagde det da mit blodsukkerniveau ramte gulvet. Helt og aldeles tømt for energi...

Vi var taget ned til Ringsted for at prøvekøre den nye rute til Roskilde Holdmatch, 25 ryttere i OCCs forårsgrønne trøjer, et kønt syn!

Løbet kører tre omgange af 30 km, og da vi havde kørt de to med et snit over 36 km/t måtte jeg stå af. Et knapt så smukt syn.

Det er sjældent jeg går helt ned, men her ramte jeg godt nok gulvet. Vel en kombination af rødvin og et par solide grappaer i torsdags, stadig lidt træthed efter feriens turistmave, samt æggekage fredag aften... det er ikke cykelryttermad ;-)

Det bliver anderledes på søndag!

tirsdag den 3. august 2010

SaxoBank, Riis og Contador

Så er det det netop afsløret, at Contador vil køre for Riis næste år, hvilket ikke var en overraskelse. Men den store overraskelse er, at SaxoBank fortsætter et år som sponsor.

De hævder ikke at have været den hemmelige anden sponsor, der var tale om under TdF, men påstår ovenikøbet at de er taknemmelige for, at den hemmelige sponsor er trådt til side.!!

Nu håber jeg eddermanme ikke for Riis, at de igangværende undersøgelser af SaxoBanken vil afsløre det hele som et internetcasino, med et kolosalt krak til følge. Måske har han sikret sig en bankgaranti i en anden bank ;-)

Surprise surprise.


Det kunne ellers have været fedt hvis han havde kunnet lave et Specialized fabriksteam med Contador i spidsen... det ville have været lidt som Ferrari i Michael Schumachers storhedstid.

mandag den 2. august 2010

Ekspropriation

Forleden fik vi et brev fra Københavns kommune, hvor de annoncerede denne:
Nordhavnsvejens endelige linieføring bliver først endelig vedtaget på Borgerrepræsentationsmødet den 14. oktober, men da vi forventer det går glat igennem og en ekspropriation med en meget kort fraflytningsvarsel vil blive gennemført, strakte vi våben og bad dem selv om at indlede en tidlig ekspropriation.

Det var nu alligevel mærkelig at få brevet, hvori de skrev, at de på vores opfordring ville indlede ekspropriation med henblik på ... nedrivning!

Nedrivning! Jamen vores lille gule hus med tårn på !!! Nedrivning?

Tja, det var jo det der var på spil. Vi har derfor brugt mange søndage på at gå til åben hus. Der er godt nok meget skrammel derude, men også en flok spændende huse. Vi skal først være ude til maj, så vi har god tid.

Efter at have boet først på Åboulevarden og derefter på Ring 2 er vi dog enige om, at vores nye hjem som absolut første prioritet skal ligge laaangt væk fra al trafikstøj.!

Roskilde fjord rundt

Sidste lørdag i måneden er lig med Lang lørdag i OCC. Her starter vi allerede klokken 8:00 og kører så omkring 120 km. For juli måned blev det en dejlig solskinsdag, klemt inde mellem to ugers regn.

Juli-turen gik rundt om Roskilde Fjord, 123 km.

En rute jeg havde puslet lidt med på www.bikelog.dk og efterfølgende downloaded på min Garmin GPS. Teknologien længe leve, for ellers havde det ikke været muligt, for vi var en masse steder hvor ingen af os hvade været før. Det blev ikke en superhurtig tur, for jeg havde vægtet udsigten, små veje og landsbygadekær højere end intervaltræning. Men det blev alligevel hårdt nok, for der skal trædes lidt til, når man i feltet runder små skarpe hjørner en masse.

Jeg nød turen utroligt meget, elsker en god cykeltur i godt vejr med gode cykelvenner, specielt når vi kører i kønne og nye landskaber!

mandag den 26. juli 2010

søndag den 25. juli 2010

RIP

Så afgik det gamle røde lyn, min tidligere højt elskede italienske Ferrari-røde Kuota, ved døden. På en ellers god og diciplineret lørdagstur havde vi et styrt... ikke de store personskader trods en hastighed over 40km/t, men Kuotaen holdte ikke til det.

Så, nu må Sven på jagt efter et nyt stel.

Ærgeligt, men en værdig død for en flot cykel!

Jens Voigt og den lille cykel

Tilbagekommet fra ferie i Bulgarien, uden fjensyn og internet, er det tid til lidt recapture på Tour de France udviklingen.

Endnu en gang styrtede min ynglingstysker Jens Voigt på en nedkørsel. Dækket eksploderede med 70 km/t! Heldigvis kunne han dette år rejse sig op, dog temmeligt forslået. Cyklen var dog færdig, og de egne cervicebiler langt væk, så han måtte låne en neutral cykel.  En juniorcykel til 1,5 m cykelrytter og Jens er altså 1,9!

Læg mærke til tåclipsene!


Hvorfor mon de overhovedet kører rundt med den slags cykler på de neutrale servicevogne?


Læs Jens Voigts egne kommentarer her
Og Chris Ankers ikke mindre morsomme her, (husk solcremen under jersyen også  :-)  )

lørdag den 10. juli 2010

Sommerlørdag

Medens vi venter på den første bjergetape i det mest spændende Tour de France i mange år, nydes solen på en tur til vore egne Strø Bjerge.

tirsdag den 6. juli 2010

mandag den 5. juli 2010

Sjælland rundt 2010

Der har været megen snak om regn og rusk dette forår, men nu er sommeren godt nok kommet. Sjælland rundt blev gennemført i noget nær en tropenat, idet temperaturen ikke kom under 17 grader.
Vinden kom alt overvejende fra sydøst, så da vi lagde ud 21:21 havde vi medvind. Senere da vi drejede rundt ved Skælskør og skulle køre op mod vinden, var det dyb nat, og dermed vindstille. Og afsluttende hjem fra Store Heddinge mod Køge havde vi igen medvind. Jamen, er det ikke genialt? Det var ihvertfald utroligt dejligt!

Fra Ordrup CC kørte Flemming, Finn, Svend og undertegnede. Undervejs, dvs faktisk allerede fra starten fik vi deltagelse af Ulla og svenske Magnus. Sammen kørte vi 319 km perfekt paradekørsel med et snit på 31 km/t og en lille time på depoterne undervejs. Det var så stærkt, at Ulla kom ind som første kvinde, 21 minutter før nummer 2, og Svend kom ind som nummer 2 i sin aldersklasse. Sammenlagt lå vi indenfor de første 15%, så det er overordentligt tilfredstillende.
Her står den største del af flokken ved ølvognen efter løbet. Det var tiltrængt!

Bakkerne ude ved Vordingborg er lidt hårde i min vægtklasse, men ellers var jeg utroligt godt kørende. Kun efter Store Heddinge, hvor vi blæste ind mod Køge med 35-37 km/t begyndte jeg at være helt tom for energi. Men sjovt at mærke hvor hurtigt kroppen reagerer når den er helt tom. Det tager kun 2-3 minutter fra man spiser en halv plade TOMS-guldbarre, til energien sidder i benene. Ingen præmier for stilen, den blev bare mast ind, andet er i øvrigt også svært med den hastighed, men kors for en forskel. Som at knipse med fingrene, er man bare ovenpå igen. Flabet nok tog jeg så ikke min andel af føringerne de sidste 15 km, men understod mig ikke fra at tage Køgebyskilt spurten. De andre ville nok hellere gemme deres kræfter til selve målstegen ;-)
Klik på billedet for en forstørrelse, der bliver virkeligt bidt sammen!

Midt på natten er det mørkt, selv i juli måned, så jeg fik lejlighed til at prøve min nye cykellygte af. På mine små test udenfor huset, kunne jeg godt se der var forskel på min normale natteforlygte og så den nye, super-diodelygte, men om det i virkeligheden bare skyldes forskel i farvetemperaturen var mig ikke hundred procent klar, for den gamle lygte blev købt til Vätternrunden og bestemt ikke ueffen. Men, da jeg første gang tændte den nye lygte troede selskabet, at der kom en bil bagfra. Nat blev simpelhen til dag! Hold da op, hvor er der meget blæs på! Så meget, at en bil undervejs gav mig det lange lys, for at få mig til at blænde ned ;-) Cool...

Thit var så sød at hente mig i Køge, så jeg ikke skulle køre bilen hjem selv. Og inden vi ramte motorvejen var jeg da også faldet i søvn. Det er hårdt at knokle en hel nat, efter en hård arbejdsdag. Så er det rart med en god chauffør.

I går skulle jeg gå med lidt forsigtighed på trapper, men ømheden er stort set væk her dagen efter. Længe leve foråret hårde træning.

For dem den slags interesserer brænder man 14.000 kcal af på sådan en nat. Mange flere fakta og kortet med den kørte rute finder du her: http://connect.garmin.com/activity/39006596

mandag den 28. juni 2010

DownHill i Rold skov

Det kan lade sig gøre i Danmark!

The Freeride line at Rold downhill track from Mathias Lystbaek on Vimeo.

Nej, bare rolig hverken DH eller NorthShore er mig, men fedt er det da! Teknikkerne ville jeg gerne kunne beherske. .. bare som sikkerhed ;-)

søndag den 27. juni 2010

Optakt til Sj. Rundt 2010

Fire raske gutter fra OrdupCC er lige blevet meldt til Sjælland Rundt, som løber af stablen fredag aften.

Sidste år var der kanonvejr med vindstille, og en temperatur på 13 grader. I år har de desværre lovet lidt vind, men også en temperatur der ikke kommer under 20 grader hele natten! Det bliver super skønt!

Og, så skal jeg have prøvet min nye lampe, købt til at fræse rundt i skoven på MTB om aftenen, men først hjemkommet så sent, at den ikke var nødvendig. Med 900 Lumen kan den simpelthen blæse uglerne ned af træerne!
470,- i HongKong, 1.000,- i Danmark. Internettet længe leve!

Hornsherred

Juni er en jammerdal, hvad angår antallet af kilometre! Der har simpelhen været for mange fester og gæstebud! Tag ikke fejl, det er jo hyggeligt nok, men det hjælper mere på livvidden end lårvidden!

Så i går tog vi cyklen til kobberbryllup i Holbæk. En fin lille tur op over Frederikssund og ned gennem Hornsherred.
Hyggeligt, der har vi aldrig været før!
Ungerne tog bilen med tøjet, så vi dels kunne klæde om, og dels hygge os uden at skulle tænke på at køre eller cykle hjem... god investering det kørekort!

Garmin Edge opgradering

Selvom jeg, og alle andre, tidligere har rost cykelcomputeren Garmin Edge 705 til skyerne, var der en enkelt ting alle var enige om ikke fungerede, nemlig højdemåleren, eller mere præcist inklinometeret. Det der den, der viser hældningsgraden af vejen, hvor stejl vejen er...

Selve GPS signalet er 10% så præcist vertikalt som horisontalt, så selvfølgelig er dimsen udstyret med en lufttryksmåler også. Det burde være præcist, for sådan havde min forrige cykelcomputer også, og den kunne.

Men altså ikke Edge´n! Dvs indtil i går, hvor Garmin tilbød en SW-opgradering... og nu viser den næsten hver eneste lille bump man kører over!

Et godt apparat er blevet endnu bedre!

mandag den 21. juni 2010

Men fadølsanlægget gik i stykker

I lørdags var der sommer-grill-dag i OCC. På en eller anden måde var jeg blevet blandet ind i arrangementskomiteen med ansvar for grillen og drikkevarerne.

Team Sol og Sommer skulle alle tre ud på skovvejene i Dyrehaven, men men men, fadølsanlægget var desværre gået i stykker, så medens resten af holdet holdt familiedag i skoven, fes jeg rundt for at finde et nyt anlæg.

Det lykkedes, og da resten af holdet kom hjem til klubhuset var det allerede blevet en rigtig hyggelig dag. Flere mente dog det var noget af en undskyldning...  :-D

Det blev i det hele taget en super klubdag, gode venner, god mad, fadøl og rødvin. Og, Jes havde arrangeret en supertur for børnene, inklusiv enkeltstart, diplomer og is. Super!

Men mange kilometre er det godt nok ikke blevet til i juni!

onsdag den 16. juni 2010

Ondt i benene og halsen

Efter i halvanden uge at være ramt af arbejde og fester, var det røde lyn tilbage på vejen igen til tirsdagstræning. Efter at eftermiddagens regn, torden og hagl var raset af, skinnede solen over Ordrup og omegn incl Farum.

Det blev derfor en fin tur på Lille Tyren med enkeltstarter, parløb og holdtræning.

Benene er nu igen godt ømme, havde lige glemt hvor godt det føles ;-)

Men værre er, at halsen også er godt øm. Efter ikke at have haft en ærlig infektion siden jeg startede med intervaltræning sidste sommer, var halvanden uges pause åbenbart alt hvad der skulle til, før stemmen er hæs og hovedet tungt. Det kan jo selvfølgelig også bare skyldes temperatursvingerne her i den grønne vinter, hvor vi stadig har varme på, den 16. juni! Det skal nu hverken forhindre mig i at arbejde eller cykle!

søndag den 6. juni 2010

Tøserunden 2010

Også i år deltog den bedre halvdel i Tøserunden. Men denne gang i et vist tidspres, for vi skulle være til bryllup i Nordsjælland klokken 13:00. No sweat, der skal bare trædes til!

Og trædes til blev der, for Hanne kom rundt som nummer 27 af 5700 kvinder i tiden 3:33, dvs med et snit på 32 km/t incl depot. Resten af OCC-holdet fik nu også gode tider med 4:04.

Bryllupet nåede vi, og formen efter den lange vinter, influenza og et grimt styrt må vist siges at være på plads igen!

fredag den 4. juni 2010

Konto til borgere der gerne vil betale mere i skat

Skatteministeriet har den 20. maj 2010 oprettet en konto, som borgere, der gerne vil betale mere i skat, kan indbetale på.

På baggrund af en henvendelse fra en borger, har Skatteministeriet oprettet en konto, hvor borgere, der gerne vil betale mere i skat, kan indbetale på.
Indbetalinger kan foretages på følgende kontonummer:
Reg. Nr. 0216, Kontonr.: 4069162134       
Denne konto kan alene bruges af borgere, der gerne vil betale mere i skat. Kontoen kan derfor ikke bruges til indbetaling af restskat, moms og afgift

.... Og nej, det er ikke en joke, kun politik på aller laveste plan.
Se mere på:   http://www.skm.dk/presse/andrenyheder/8191.html

torsdag den 3. juni 2010

Hip hurra


I lørdags havde den bedre halvdel af Team Sol og Sommer fødselsdag. Mon ikke det varmer enhver kvindes hjerte, når halvtreds granvoksne mænd bryder ud i fødselsdagssang og hurraråb?

tirsdag den 1. juni 2010

Maj, ny rekord

På et eller andet tidspunkt er det slut, så kan der ikke køres længere eller slås nye rekorder. Men indtil nu går det nu meget fint.

For maj måned lyder km-tælleren på 1194, dvs kun 6 km fra et rundt tal. Jeg har aldrig kørt over 1.000 før på én måned, så det er ganske fint.

Bliver man stærkere af så meget træning? Tja, det virker ikke sådan, for alle de andre man kører med mormalt, træner jo lige så meget. Men jeg har på den anden side aldrig kunnet køre så langt og så meget som jeg gør pt med så lidt besvær, så lidt giver det jo nok alligevel.

Den grønne er dog den værste

Man fristes til at citere en australsk udvekslingsstuderende: "Af de to vintre i Danmark, er den grønne dog den værste, for der slukker de for varmen"


Vi skriver den første juni, og vejret byder på regn og kulde. Til al overflod er det oven i købet tirsdag, og jeg skal ud på den normale tirsdagstræning. Det er altså lidt ensformigt, det her!

Vi vil ha sommer, vi vil ha sommer!

søndag den 30. maj 2010

Seks slappe slanger på slangerupvej!

Ny dansk rekord: 6 slappe slanger på 200 meter på en almindelig torsdag aften!

Første gang et snakebite, anden gang var slangen død på forhånd, tredje gang en sten der klippede hul i dækket, fjerde gang var ventilen for kort, femte gang og sjette gange var det slangen der sneg sig ud af hullet.

Så var slanger, lapper, CO2-pumpen og min tålmodighed sluppet op, og mobiltelefonen måtte i sving. Så er det rart at være to i Team Sol og Sommer, den flittige og så lappekongen.

onsdag den 26. maj 2010

Forlæns og baglæns

Selvfølgelig skal det vælte ned med regn til Skjoldnæsholm løbet, selvfølgelig. Regn og cykelture hører sammen som snorkel og våddragt. At DMI melder noget andet, er helt ligegyldigt. Når det røde lyn findes frem, vælter det ned... sådan er det bare.

Så nu har jeg ikke alene slidsår foran på benene efter et vådt Grindstedløb, fanme om jeg ikke også har det bag på benene efter et vådt Skjoldnæsholm. På en måde er jeg ved at arbejde mig igennem et helt Danmarkskort, forlæns og baglæns på mine ben.

Team Sol og Sommer kørte for en gang skyld sammen, idet jeg valgte at prioritere en god 82 km tur med gemalinden frem for den længere 145 med drengene.

Vi lagde ud i et godt tempo i regnen og da vi havde katapulteret de øvrige OCC´ere på distancen af sted, satte vi tempoet lidt ned, så Hanne også ville overleve hele turen. Da vi havde ventet til sidste holdafgang i håbet om at regnen stilede af, overhalede vi ganske mange hold. Jeg var ganske enkelt super godt kørende og Hanne holdte godt fat i baghulet.

Det er lidt sjovt at cruise forbi selv pænt store felter, med hænderne på ryggen, medens konen luftes pustende i baghjulet ;-)  hæ hæ.... vanvittigt ondt, ikke? Jo, men fanneme morsomt! Vel kun ret og rimeligt at jeg ramtes af en punktering få kilometre før mål. Hybris og nemesis.

På den måde fik Team Sol og Sommer OCCs næstbedste placering på dagen, idet Hanne kom ind som 12 af 149 kvinder!

For at få tilstrækkeligt med kilometre tog jeg cyklen hjem fra Roskilde, op over Ballerup. Mange spændende småveje, fremfundet af den geniale Garmin GPS. Og på den måde krydsede jeg 1.000 kilometer stregen i maj måned, cool nok.

(Og så er miraklernes tid ikke forbi. Hjælperytteren ikke alene fik en god tid, men gennemførte uden defekter!! Velkommen tilbage på Specialized, Flemming)
Våde og trætte ryttere får tiltrængt kage

søndag den 23. maj 2010

Barolo-økonomi

I serien af gamle kvitteringer, får du her en prisliste for gamle Barolovine.

Historien er, at første gang jeg fandt ud af, at rødvin faktisk smager godt og ikke bare en noget surt rævep... var, da jeg smagte en rigtig god Barolo, importeret af svogerens firma. Selvfølgelig skulle et par sommerferier senere gå til Piemonte, så Barolo kunne studeres lidt nærmere. Belæsset med telt og badedyr besøgte vi to år en campingplads mellem Barolodistriktet og Middelhavet. I byen Barolo fandt vi en gammel vinbonde, der var begyndt af sælge ud af sine gamle vine. Således kunne vi i 1996 købe en 3liters flaske fra 1974 med Barolo-vin. Det svarer til cirka 169 kr for en normalflaske 22 år gammel DOCG Barolo. Det fandt og finder man ingen andre steder! Selvfølgelig købte vi bredt gennem de forskellige årgange og stablede en vertikal prøvesmagning på benene. Så vidt jeg husker, havde de fleste vine en tydelig brun kant og en svag eddikesmag. De havde tydeligvis haft deres bedste dage. Men, pyt, det var en fornøjelse!

Barolovine er desværre blevet uhyggelig dyre, så, når jeg sælger et eller andet som fx mine gamle vinterdæk, pedaler eller lign, er jeg gået over til at bede om betalingen i Barolo. Så er det ikke mig selv må fiske pengene op af lommen (eller det virker i det mindste ikke sådan ;-)  )

Det første motionsløb

Oprydningen er gået i gang, så vi er klar til ekspropriationen. Omhyggeligt har vi gemt kvitteringer igennem alle årene, nu er det slut. Men enkelte skal nu vises frem, som fx denne:
50 km på 3 timer og 27 minutter, hvad siger du så?  Så vidt jeg husker havde vi tre depoter undervejs, og jeg erindrer tydeligt hvor ømme mine ben var bagefter.

ak ja ;-)

torsdag den 20. maj 2010

De korte ærmers aften

Tænk, så skete det alligevel! En sommeraften, hvor man kunne køre i korte bukser og ærmer!

Høj solskin og 86 km vest for Farum i godt selskab.

Skønt, at få luft til ben, arme og fingre!

tirsdag den 18. maj 2010

Denne rute har muligvis ikke fortov eller gangsti

Sidder og er ved at planlægge en sommercykelferie, måske til Prag. En lang cykeltur starter naturligvis med første etape, så jeg spurgte lige Google hvor langt der er fra København til Gedser. Som det ses, behøver man faktisk ikke cykle så langt, blot man udnytter færgerne.

Og godt det samme, for som Google lakonisk meddeler: Denne rute har muligvis ikke fortov eller gangsti. 

lørdag den 15. maj 2010

Lidt om regn og dårligt vejr

Det er ikke det gode vejr, der har præget Danmark i år. Sneen lå jo næsten til påske og efterfølgende har vi haft det pænt koldt og temmeligt regnende. Således også i dag, hvor det både blæste, regnede og var yderst beherskede temperaturer.

Sneen satte sine spor i kørselsdagbogen, for det er svært at få kilometre i benene, når det mest minder om Dansk Vandrelaug på tur i skoven. Men efter sneen forsvandt og racercyklen blev fundet frem, er der kørt uanset vejret. Og, det ses i statistikken. April var ny rekord, og her midt i maj er vi godt over 600 km og prognosen for måneden ligger et godt stykke over 1.000 km. Det gode vejr sidste år til trods, er 2009 nu indhentet.

Vel er det ikke behageligt med regnvejr, men det værste stykke er faktisk fra morgenbordet og ud på cyklen. Når man først er kommet af sted, og endorfinen ruller i blodet, er det såmen dejligt nok. Og husker man at nyde det bare lidt, kunne man fx i dag høre lærken slå sine triller mellem regndråberne. Vel er det ikke sommer, men når bøgen står lysegrøn og fuglene synger, minder det en lille smule om det. (Du skal blot ikke smække tænderne alt for hårdt sammen, for munden er uvilkårlig fyldt med sand, som er hvirvlet op fra den forankørende.)

På dagens tur var der diamanter i benene. De mange kilometre begynder nu at komme positivt ud. I lang tid har jeg været i tvivl om, jeg ikke bare blev svagere og svagere. Et fysiologisk mysterium, et omvendt mirakel...mere træning, dårligere form. Grejsdalsløbet gik godt og mine ben var ikke som blødkogt spaghetti bagefter, blot var de tomme for energi. Derfor har jeg mod sædvane spist energibarer og lign til både tirsdags og torsdagstræningen. Ja, faktisk har jeg været kanonsulten hele ugen. Men i dag kørte det bare... klart overskud. Så, måske er der alligevel håb ;-)

fredag den 14. maj 2010

Syv punkteringer til Strø

Den normale torsdagtræning var i anledning af Kristi Himmelfart forlagt til formiddagen. Så skulle der være tid til at kunne nå ud til Strø Bjerge! Sidste år lykkedes det aldrig, et eller andet kom partout på tværs.

Men, også denne gang holdt det hårdt. Hele syv punkteringer! Ja, jeg havde ikke nogen, men resten af holdet tog i spredt formation livtag med håndpumperne. Gårsdagens megaregn havde i den grad rejst alle de små flintesten op, så de stod parat som små sylespidse knive.

Ruten var lagt an på bakkerne, og førte os rundt til steder hvor flere af os aldrig havde været, Spydbakken, Bure Sø og Strø. Jeg har virkelig glæde af min cykelGPS. Med lidt ruteplanlægning hjemmefra, giver den en frihed til komme rundt på steder hvor man ikke lige har været før. Og, da vi så endelig var færdig med Strø, blev vi enige om at afbryde ruten og vende næsen hjemad igen. Ganske som med GPS i bilen, beder man bare Garmin´en om at finde korteste vej til Fem-vejen, og voila, har man korteste rute ad små veje og cykelstier. Den ved godt at man ikke vil cykle på de store veje eller på grusveje. Super!
Jo, der er kønt i Nordsjælland
Billede lånt fra wikimedia