torsdag den 31. december 2015

Mange bække små i 2015, og hvad byder 2016 på?

Så er cyklerne vaskede og polerede, og vi andre sidder og slapper lidt inden nytårsfestlighederne starter om et par timer. Dagen i dag startede med en lille rask nytårscykletur med klubben efterfulgt af bobler og kransekage i klubhuset. En dejlig tradition som der i år dukkede 85 op til.

Her, efter tre dage uden regn, er skovbunden ved at tørre op, så sporet var godt i dag. Men ellers har regnen sat sit præg på 2015. Der skulle komme lidt reng hen under aften, og meterologerne er spændte på om der skulle falde 3 mm, så har 2015 været det mest regnfulde år nogensinde. Og november var i hvertfald.. og det kan ses, november var en sørgelig cykelmåned:
 I alt blev året til 7.848 km, og til trods for årets regn er det rekord.. jeg har aldrig cyklet så langt før på et år. Ikke ringe!  :-)   Og så er de 8.000 gemt som mål for en anden god gang.

Sommermånederne er ikke så meget anderledes end mange andre år, men vintermånederne er vi blevet gode til at komme ud to hverdage, om lørdagen og så en søndagstur med the Boyz.. de unge i klubbben.. og det løber op i cirka 100 km om ugen.. faktisk er det det halve af ugemålet i sommerhalvåret. ikke ringe!

Foråret var i øvrigt temmelig hektisk på arbejde, og hjertet gjorde knuder igen.. men så blev jeg da chekket for blodpropper og kranspulsåreforkalkninger.. alt ok! og efter en lang en rolig sommerferie har der ikke været mere med hjertet. Dejligt!

Man kan også sige kilometrene, i dette regnår, grundliggende er kørt som mange bække små.. en jævn vedholdende indsats  (ud over november altså).

En anden måde at se det på fra analyseprogrammet Veloviewer:

72 km lodret op, svarende til 8x Everest, og 358 timer på cyklen.. der er næsten 45 arbejdsdage! uha.. Turen med de mange højdemetre var den dag vi kørte over Stelvio i alperne. En hård tur, men også en gammel drøm.

Mine mål for 2015 var:
- at opretholde den gode form
- kontinuitet i træningen, gerne tre gange om ugen i sommerhalvåret
- køre to motionsløb: den lange på Grindsted og NordjyllandRundt
- ugetur i alperne
- lidt sommer MTB
- og mange gode ture med hustruen.

Det hele lykkedes næsten: Grindsted blev den mellemlange, NordjyllandRundt blev jeg forhindret til og sommerMTB blev til landevejen i stedet. Men mange gode ture med den bedre halvdel lykkedes, ikke mindst den fantastiske Alpe-tur!  :-)  Til gengæld havde jeg faktisk ikke nogen ambition om at slå km-tallet fra 2013, hvor der blev kørt Styrkeprøve.. nå men sådan er det jo når man hygger sig på hjulene.!

Målene for 2016 er ganske få:
- Kontinuitet i træningen: 100km pr uge i vinterhalvåret, 200km i sommerhalvåret.
- Nordjylland rundt, 300 km
- en uge i Pyrenæerne (det bliver så 5. gang.. Pyrenæerne er noget specielt)
og så mange gode ture med hustruen.

Det skal nok lykkes, næsten i hvertfald.  Og så må det da også gerne blive bedre vejr i 2016 !


torsdag den 24. december 2015

onsdag den 23. december 2015

Lillejuleride: en meget svær rundtur i St Dyrehave



Som traditionen efterhånden byder, kørte vi en rundtur i St Dyrehave den 23. december. To hold, med Team Som og Sommer på hvert sit. 

Og den var svær i dag.. mudderet er ikke knædybt, men glat, og rødderne, som der er mega mange af, var tilsvarende sjældent glatte. puha! Solen kom lidt frem til sidst, men vi startede ud hjemmefra i regn.

Jeg kørte på den røde MTB, men det kunne have været sjovt at se hvor meget fatbiken, med de nye grove dæk ville have bidt.. for den røde gjorde det ikke.. der skulle køres som på rådne æg hvis man ikke ville i jorden! Hanne røg i en bæk, med cyklen over sig, så hun måtte have hjælp for at komme op. Det var vist lige til halsen, så fint hun havde skifte tøj med :-) 

Lidt at vaske, mudder galore!

 Jeg selv gav den også en skalle. 43% af tiden på 90% eller over af maxpulsen.

mandag den 21. december 2015

Våd og varm jul

Hold da op hvor har det regnet i dette efterår, undskyld vinter.. æh..  Det har regnet som aldrig før og det ses på km tallet og nok så slemt vægten...  I år er min vægt der hvor den normalt er efter vinterferien, så når julen er overstået, skal den ned igen!

Og vandet.. tja.. de der bygger sporene i skoven beder folk om at holde sig væk, alt er mudder og kører man rundt i det, ødelægges sporet. Vi er derfor begyndt at finde nye dyreveksler/stier uden trafik.. de er knapt så mudrede. Det er til tider lige før man overvejer svømmefødder og snorkel som udstyr ;-)

Men også temperaturen ligger højt. I skrivende stund har vi 21. december 2015, og temperaturen i den seneste uge har ligget på omkring 10 grader.  Så racercyklen har helt unormalt været fundet frem til lidt pendling.. men kun lidt, for jeg pendler kun på cyklen når det er tørt ;-)

Som det ses, kommer der ingen hvid jul ;-)

Desværre betyder novembermåneds inaktivitet at jeg nok lige præcist ikke kommer til at runde 8.000 km i år.. men vi prøver stadig.

onsdag den 16. december 2015

Så er vinterdækkene monteret

Nu er vinterdækkene monteret på cyklen!



I mange år, 7-8 stk, har jeg ønsket mig en fatbike, som er en cykel med meget brede dæk. Kun for sjov, til at køre i sneen og på stranden.. så da de hidtil har været ganske dyre, var det først i år, hvor de store mærker for alvor gik ind i markedet, at prisen kom ned i et leje, hvor jeg ville købe en cykel som med garanti ikke kommer meget ud.

Som det ses er den med stiv forgaffel, affjedringen ligger i dækkene, da dæktrykket ligger mellem 0,4  og 0,5 bar.

Første tur var nu på en lånecykel med affjedring, en Cannondale med lefty-gaffel. En tur i St Dyrehave med klubben. Vi morede os lidt med at have alle mulige cykler med.



Og hvordan kører den så? Er den ikke tung?  Tjo, den vejer da en tre kilo mere end en normal MTB, men ikke desto mindre kørte jeg fra de fleste.. den er ikke tung at køre. Dog overraskede det mig lidt, at dykkede forhjulet først ned i et hul, kom det ikke op igen af sig selv, så jeg måtte i gulvet en fire gange. Der mærkes vægten! Men intet problem, forhjulet skal bare løftes lidt mere end normalt.  Sjovt var det. :-)

Cannondalen har samme geometri som en normal MTB, så det føltes på ingen måde fremmed at sætte sig op på den. Scott'en som jeg så købte (pga prisen) har en meget lavere forende (ligesom Scott'en på billedet, nummer to fra højre) Den føles dermed meget anderledes, men det er åbenbart et kendetegn for det mærke.

Mudderturen i St. Dyrehave afslørede at de brede dæk faktisk ikke stod særligt godt fast, når der var mudder under. Både lånecyklen og den nye er udstyret med lette sommerdæk uden særligt mange knobber..  Jeg har derfor efterfølgende byttet dæk med en anden fatbike-fanatiker, så jeg har fået meget grovere mønster på. Det nedsætter hastigheden overraskende meget, men kommer til at fungere bedre i det føre cyklen er købt til.  (og kommer til at give god træning på hverdagsaftens-turene, når jeg skal følge med den bedre halvdel)

Og, forleden var jeg så på stranden. Fantastisk!  Det bliver ikke sidste gang!

Nu overvejer jeg så lidt om den skal med på skiferien ;-)

tirsdag den 24. november 2015

Nye farver på tøjet

OCC havde generalforsamling i går,  og valgte som et af de store punkter at skifte farver!  Væk fra havenissetøjet, den forårsgræsgrønne og den røde med orange forskydning, og ind et klassisk design med British Racing Green og et hint af Ferrarirød.
Stadig rød og grøn kan man sige, men nuancerne og brugen af hvid er så meget anderledes, at der reelt er tale om nye farver.

Jeg var egentlig OK med de gamle farver. De var så unikke (og grimme) at ingen var i tvivl om at de havde set en OCC´er. Og det er vel primært det man kan forlange af en uniform?  Nå men, så mange har kommenteret på havenissetøjet, at jeg finder det helt fint med et lidt mere klassisk design og farvevalg, til vores snart 60 årige klub. Vi har jo tradition for at skifte med 8-9 års mellemrum.. og dette er klart det pæneste af de forskellige klubfaver der har været igennem tiden. Gul trøje med røde kanter.. eller fesen lyserød med hvidt bryst, eller grøn/rød (hvor den røde har præcis samme nuance som benene på Kyllingen fra DR).. nej det er OK at skifte..

Vi glæder os til at tage 10 år i de nye flotte farver!  (Så må vi se hvor længe klublogoet får lov til at sidde på den bedste plads :-)   )

MTB undervisning for det historiske hold

Ugen efter mit eget kursus var jeg selv ude som underviser.. denne gang for den bedre halvdels hold, det historiske hold. De kører også singletrack, bare lidt langsommere end det hurtige hold jeg selv kører på. Men, når jeg nu selv havde glæde af lidt kursus, kunne de vel også!

Jeg havde lagt undervisningen an på det som jeg selv synes er vigtigst, rent sikkerhedsmæssigt, nemlig teknikken til passage af svære sporstykker.. ikke flow, hastighed eller sving... men position på cyklen, vægtforskydninger, affjedring i arme og ben, samt løft af forhjulet.  (det sidste er nemlig vigtigt både over rødder og når man kører ud i mudderpøle man ikke kender dybden af.. baghjulet skal nok trille med)   Efter lidt observation af holdets udfordringer på det virkelige spor, tog vi også lige et par mere psykisk udfordrende elementer, nemlig rul ud over små drops eller store "trappetrin"

Super glade kursister, der alle lærte hvor let det er at få forhjulet op og flyve, og også opdagede hvor let selv meget dybe trappetrin er, når blot man kan sin angrebsposition efterfulgt af en rolig vægtforskydning bagud.

Jeg håber holdet har fået god tillid til egne evner på skovens mere tekniske elementer, så det bliver en god sæson med overskud på sporet!

Ikke alt var flow, nej. Skoven er pisse våd!



Hipster-klubben

For et par uger siden var jeg på MTB kursus. Det handlede om flow, hvordan man får en god rytme og glid på sporet... og var på sin vis et begynderkursus...  lær at køre cykel i skoven.. Pointen var, at jeg kunne se på mine medMTB´ere, at de nok kan køre hurtigt og med et vist vovemod, men når der er små tekniske elementer på ruten, så går den hellere udenom, end over. Vores vilde MTB hold er.. hastigheden til trods.. landevejscyklister, der for vinteren kort er plantet om til skoven.  Og, det der er god tone på landevejen, er langt hen ad vejen forkert i skoven, hvor man i langt højere grad kan udnytte tricks fra alpinski.

På en måde var kurset også et sikkerhedskursus, for når du går ind i sporet med tillid, tryghed og som en leg, falder frygten væk.. og det alene reducerer risikoen meget.

Mit hovedudbytte af kurset var, at man kan dele sporet op i tre elementer: acceleration, rul og brems ..  Når sporet er jævnt, accelereres der.. tre-fem pedaltråd, stående som i en spurt.. og herefter vil du uværgeligt komme ind i et sving, over rødder eller i et lille drop.. her rulles, med kneb som vægtforskydninger, tryk i pedalerne, hoftevrid, hjulløft og småhop.. og jo bedre du er til at bevæge dig på cyklen, jo hurtigere kan du køre igennem forhindringerne, og jo mindre er du nødt til at bremse.  Det kan godt være, at accelerationer er hårdt, men til gengæld er rulleperioderne også lange.. og alt i alt bruger du ikke flere kræfter end når du cuiser.. det går bare hurtigere.  Ved alle mooves står man op i pedalerne.. man sidder kun ned, når man er blevet træt eller det går stejlt op ad.

Og så lærte jeg hvordan man lærer andre at løfte forhjulet.. og jeg skal bruge teknikken til at lære mig selv at lave bunnyjump.. den helt rigtige måde at få både for- og baghjul op over store forhindringer.. mere om det senere på vinteren ;-)

Men, også et trejde element klemte sig på... diskussionen i MTB kredse om man skal have klick-pedaler eller platformpedaler (flats)  Jeg ved godt at hipsterne foretrækker flade pedaler og særlige gummisko, men for mig har klick-pedalerne fungeret fint. De holder mig på cyklen når sporet kaster rundt med cyklen og er alligevel så løst indstillet, at de udløser blot ved tanken om at foden skal ud.  Men, på kurset erfarede jeg, at når jeg vrider mig på cyklen, for at få størst muligt kraft ud i pedalerne, så udløste de.. hvorimod hvis jeg får brug for at stige lodret af pedalerne, fx når man får bagbalance ved forsøget på alene at rulle på baghjulet, ja så låser de..   Altså låst i lodret, men vrider man foden blot lidt så udløser de...  Det giver god mening når man cruiser, men når man vrider det hele for at komme hurtigt igennem sving så giver det problemer.

Nå men derfor har jeg nu meldt mig ind i hipsterklubben og investeret i flat-pedals.
 


Når man på flade pedaler kan vride foden, uden at ryge af, skyldes det de mange små skarpe pløkke, der griber fat i skoen når den vrides. Når man så skal løfte baghjulet, kan jeg ikke længere bare løfte foden lodret, som man ellers kan i klik-pedaler, men må spidse foden - stå på tå - for så griber pløkkene jo også når benet så løftes lodret.   Gad og vide om jeg kan finde ud af det??  Nå, men altid skal jo prøves een gang i livet.. og hvis man ikke forsøger, bliver man jo ej heller klogere. :-)

 Og når vi nu er i gang med hipsterklubben, kom der også lige farve på kæden:
 
Så er oldie-hipsteren eddermanme parat til at kaste nogle håndtegn i skoven!

søndag den 8. november 2015

Hvad koster det, egentlig?

Som jeg tidligere har underholdt om, gik min fine racer i stykker på Alpeturen. Popnitterne der holdte forskifteren valgte at forlade stellet. Den er blevet fixet, med et par lidt større popnitter. Fint og uden man kan se det, men det er dog en påmindelse om, at efter fem sæsoner er cyklen ikke ny længere.

Det fik mig til at tænke, hvad koster det egentlig at holde en sådan svend kørende? Er det dyrere eller billigere end statens takst for kørsel i egen bil?

Med to sæt hjul, som i øvrigt også er godt slidte nu, står cyklen i en nypris af 40.000,-

Hertil kommer almindelige slid- og forbrugsdele, såsom kæder, dæk, slanger, styrbånd og olie

Slag på tasken pr sæson:
4 dæk: 1.320,-
8 slanger - 150,-
2 kæder - 500,-
et styrbånd - 250,-
olie for 100,-
Bremsklodser 150
kabler: 50,-

1.870 pr sæson  x 5 = 9.350

Og hvis jeg nu solgte den, alt incl, ville den måske kunne indbringe: 9.000,-

Alt i alt, fem sæsoner med 29.000 km har kostet 40.000,- eller 1,38 kr pr km... Statens billigste takst for kørsel i egen bil er 2,05 kr pr km.

Taget de høje priser på cykler in mente.. så er det faktisk overraskende, at det er billigere end bil!  

(og den holder ihvertfal ikke med MTB'erne, for der er sliddet abnormt og km-tallet lille, men det ved jeg ikke rigtigt om jeg vil regne på ;-)  )

torsdag den 8. oktober 2015

Det digitale foreningsliv.. en lang forløsning

En af de opgaver som har slugt rigtig megen tid i år, er en relancering af Ordrup CykleClubs hjemmeside. Vi startede i foråret, og i går gik vi endelig i luften.


Der findes masser af hjemmesider derude, men kombinationen af at have oplysninger og så være omdrejningspunktet for klubbens digitale liv er åbenbart svært..  det findes ikke!

Hvad er så et digitialt klubliv? Med medlemmer fra 8 til 85 år, og vidt forskelligt aktivitetsniveau, er der mange forskellige digitale kommunikationsveje og forskellige steder at udtrykke sig. Nogle orienterer sig alene i nyhederne på siden, andre bruge opslagstavler, nogle skriver på facebook, og atter andre kommunikerer via mails i et lukket system, Al den kommunikation skal samles, hvis man ikke vil sprede klubben!

Rigtigt mange leverandører starter med et system til administration af foreningsmedlemmer og smider så en rudimentær hjemmeside ovenpå, men at have et system hvor medlemmerne kan logge ind og sende beskeder til hinanden findes stort set ikke... og så oveni at skulle vise den store aktivitet på facebook.. ja så kniber det gevaldigt. Og så må siden jo også gerne være lidt "glittet" med pæne billeder, til folk der prøver at orientere sig i udbuddet inden de bliver medlemmer.

Vi startede op med en konsulent, der lavede en afklaring af hvilken platform der ville være bedst egnet, fandt en lille håndfuld konsulenter med dette system som speciale, samt hentede et tilbud fra disse ind.

Tilbuddene overraskede mig lidt.. alle kunne det grundliggende glittede, men alle undtagen to satte prisen på "logge-ind-og-sende-beskeder" meget højt.. de opfattede det åbenbart som et stort udviklingsprojekt. Efter en nærlæsning af det ene tilbud, var de også det samme sted.. de havde bare undladt at give pris på denne del af opgave. Den sidste, en ganske ung entusiast, Matthias, var den eneste der havde fanget pointen..  og derfor også gav en fornuftig pris.

Platformen var det gængse web-system WordPress som har et pluginmodul BoddyPress hvormed man på det nærmeste kan bygge et helt facebooksystem med mange deltagere. Og selvfølgelig også kan logge ind og sende hinanden beskeder. WordPress er et helt åbent system hvor alle kan skrive plug-ins, så man kan udvide funktionaliteten.. således er der også en der har skrevet et modul, så man kan hente og vise facebookgrupper. Det kan godt være at ingen andre foreninger har set lyset men værktøjet findes.. hvor svært kan det være?

Alligevel har det taget tid, nok specielt fordi Matthias ikke er fuldtidsudvikler, gymnasiet skal jo også passes. Men kunne sit stof.. det kan han. Når han har kastet sig over opgaven er der virkeligt sket meget på kort tid. Ja, og så er farmand her også en garvet rotte i brugertest og -opførsel.. så en hel del har skulle nusses på plads for at få et samlet system, hvor brugerne ikke farer vild i for mange muligheder eller hjørner med fejl. Som jeg konstaterede da jeg selv programmerede og blev udsat for brugere: "Brugerne er meget mere kreative, end selv den bedste tester kan forestille sig."

Kendere af det gamle system, som vi har brugt siden 2007, vil vide, at "logge-ind-og-sende-mail" har vi kunnet hele tiden.. i virkeligheden er det kun facebook-visningen der helt basalt set er nyt. Kunne man ikke bare lave det på den gamle side?  Det er helt korrekt, at det gamle system var skarpt som en ragekniv til lige den opgave vi skulle have løst.. men systemet er dødt.. ingen udvikler på det længere.. så vi kunne ikke få facebook eksplosionen med, og ej heller finde nogen konsulenter der kunne hjælpe.. og så det værste.. det var ikke opgraderet siden installationen i 2007. Én hacker forbi, og det havde været slut.. der var åbne huller så store som Rundetårn.

Så nu er vi gået i luften med et multitool..  med et meget stort kommunity og mange konsulenter. Og, skulle vi en dag vælge også at lave en webshop, findes det såmænd også derude, komplet med dankortmoduler og det hele.  At der så ikke er indbygget medlemsadministration med kontingentbetaling lever jeg med.. at jeg må gøre det i et andet system er en lille pris for at fokusere på at holde klubbens medlemsaktiviteter samlet.

Designet er lavet som en kombination af glitter og arbejdstool. Al information kan findes også selvom man ikke er logget ind, og forsiden indeholder et stort billede som gerne skulle give evt nye kommende medlemmer lyst til at finde cyklen frem. Men når du er logget ind, er billedet væk.. det fylder alt for meget når du skal bruge siden som værktøj. Hvide sider uden ret meget glitter, specielt i toppen er megatrenden på nettet idag.. og ihvertfal meget anderledes end det gamle. ;-)


tirsdag den 29. september 2015

Merida MTB Maraton.. og trætte ben

I aften kørte vi sidste hverdags-aftens-træningsforløb for i år. Mørket er ved at falde på, og det passer ikke til intervaltræning. Vejret var fantastisk smukt, men det var en træt mand der trådte i pedalerne..

Det har nemlig været en fantastisk forrygende weekend. Lørdag kørte vi den klassiske tur, Roskilde Rundt.. 130 km. Vi kørte med et snit på små 30 km/t, men eftersom både de stærke og svage følges til Roskilde blev den sidste 2/3 kørt med betydeligt højere fart. En god tur, men i vinden var det hårdt.

Da jeg kom hjem, lå en SMS fra en af de gode kollegaer: Skal du med os til Merida MTB Maraton, i morgen søndag? Nej, det skulle jeg ikke.. meen efter en Gin&Tonic, samt et par solide glas rødvin, var trætheden i kroppen og benene forsvundet, og jeg meldte mig alligevel til ;-)  Vi skulle jo "kun" køre 57 km.. bare 12 km mere end en træningslørdag på MTB, og selskabet kunne ikke køre så stærkt.

Søndag morgen var trætheden tilbage, men nej, til en cykletur i godt vejr, siger man jo aldrig.

Merida MTB Maraton er en gennemtravling af St. Dyrehave, men stort set ikke på sporet deroppe.. så selvom vel cirka halvdelen af ruten var singletrack var sporet fint og ikke opkørt. På den måde blev det en sjov tur.. med masser af folk der kunne overhales ;-)

Og stærkt blev der kørt, snittet lå på 20 km/t, hvilket er pænt meget i skoven.. så der var lidt ventetid i depoterne.. for nok kørte vi hver især vores bedste, men følges lidt, kunne vi jo godt.  Med 11 km tilbage var mine ben total brugte, og jg ventede så småt at blive kørt op bagfra. Men cykelrytternes tommelfingerregel galdt også her: "Har du ondt i benene, har de andre mindst lige så meget, så bliv ved!" og det havde de ;-) De sidste 5 km ind til målet fulgtes jeg med at par stykekr som både kørte stærkt ligeud og langsomt opad.. og kunne deres teknik.. mao kørte præcis som jeg.. det var super at kunne ligge der i baghjulet og blive animeret til holde kæde stram, uden at blive "kørt over".

Der blev generelt kørt pænt, det ER et rigtigt motionsløb, og slet ikke så testetoron præget som Slushcup.. som jeg jo droppede efter styrtet i 2011.  Med gode spor, hensynsfuld kørsel og godt selskab er det bestemt ikke sidste gang jeg kører det løb.

Vejret var perfekt!

Ligeså øllen efter turen

onsdag den 16. september 2015

Undervisning i bjergkørsel

I starten af måneden havde jeg den store fornøjelse at undervise i bjergkørsel for Trustpilots firmacykelhold. De er nystartede i år og havde sat sig det ambitiøse mål at køre både Ventoux og Alpe d'Huez i en forlænget weekend, sidste uge.

Det blev en times foredrag og debat, efterfulgt af en lille cykeltur, hvor pointerne blev prøvet af.

Du kan se slidene her:

https://prezi.com/egkb0kidmtcu/sikker-cykling-i-bjergene/

Hovedpointerne:
  1. Punktbrems, så fælgene kan nå at køle ned!
  2. Ned i bøjlerne så et hul i vejen ikke slår dine hænder af styret.
  3. og en helt masse mere i detaljeklassen
Punkt nummer 2 øvede vi ganske overbevisende ved efterfølgende at tage en tur ned fra Sandbjerg til Vedbæk. Her er asfalten nemlig fyldt med overbevisende lunker og huller.. samtidig med at den er stejl nok til at man kan få noget fart på :-)

Jeg har netop hørt fra teamet, og alle 11 kom op på Ventoux, og 4 efterfølgende på Alpe d'Huez.. Vejret var vist ikke det bedste i mands minde.. but anyway: Tillykke!

Det var en stor fornøjelse at møde en flok nye, men entusiastiske, på racercyklen. Det gør man ikke længere på 9-holdet i OCC.. jo nok entusiastiske men form og teknik er blevet ganske overbevisende.. Man skal efterhånden sætte tænderne i styret for at følge med :)


tirsdag den 8. september 2015

Møn rundt

Årets sensommer klubdag gik til Møn. Tidligere ture er gået til Bornholm og Fyn.. det er ikke uden grund vi kalder det "OCC-Danmark rundt" ;-)


Turen gik fra Kalvehave og rundt ad stort set alle småveje til Stege. Da Team Sol og Sommer var kørende i egen bil måtte vi dog slutte dagen af med at cykle de sidste 10 km retur og således lukke sløjfen.

10 km er jo intet for Team Sol og Sommer.. meeen taget i betragtning af at det stormede lige på næsen og her sidst på dagen også storregnede.. tog det nu lang tid nok..  og broen over til Kalvehave skulle passeres med yderste forsigtighed.. ingen udblæst cyklist til opsamling i sundet, tak :-)

Det var en rigtig dejlig tur med masser af skøn vandudsigt, små veje og hyggeligt selskab. Ikke de mange højdemetre, men udfordringer nok på grund af vinden. Min hastighedsrekord på dagen lød på godt 60 km/t, sat på flad vej, men med vinden i ryggen. Som det vantro lød i feltet "jeg sad med 57 km/ og hullet blev bare større og større".

OCC havde fire hold af sted. Et hold på en kort rute, og på den lange: et kvindehold, et middelhurtigt og et hurtigt.  Af en eller grund røg jeg med som guide på det hurtige. Lige så meget som jeg hygger mig med tage hånd om de lidt langsommere hold, elsker jeg også en gang imellem at kunne trykke til, uden større hensyn.. og Møn i modvind er suveræn for en tung dieseltrækker :-)

Fedt fedt fedt!

Tour de Alps - dag 7 - I Amarone-land

Dagen startede med en lille snaps på 13 km med 8% i snit.. Den varierede lidt med perioder over 13%.. beklager de mange tal, men sådan er bjerge..  tallene minder lidt om det nederste af Mont Ventoux.. her er det "bare" en vej :-)

Hanne havde lidt revance fra gårsdagens varme bail-out, så vi og en lille flok startede en time før resten af holdet. Hellere vente på toppen, end at få hedeslag.


Ved foden af bjerget samlede vi lige op. Og medens vi lige ventede på de sidste og sikrede at alle kom godt igang, tog Hanne tog forspringet.. det gør vi så tit.. det er mest effektivt, og jeg plejer at hente hende rimeligt hurtigt. Men ikke i dag.. Hanne lagde ud i et gevaldigt tempo og skulle jeg blive indenfor komfortzonen, kunne jeg ikke indhente hende.  Klag af skade sad jeg så lige så stille og ventede på at hun skulle eksplodere.. not so..  der var fanme tryk på kedlerne.. og hun gled lige op..  det var kun på grund af en lille trafikprop nær toppen at vi kunne rulle over målstregen sammen!

Så er det bevist! Skulle du være i tvivl, så kører Hanne som en dampmaskine.. ikke bare i suveræn stil ned, men også op.. bare temperaturen ikke kommer for højt op.

Resten af dagen gik roligt ned mod Verona. Egentlig skulle vi vist have haft et bjerg mere, men som også andre hold, var vi mætte af bjerge og ville sådan set bare hygge os og trille ned til Amarone-vin-markene.

Dagen sluttede med kuffertafleveringer, turens hit: Aperol Spritz og en dejlig prøvesmagning på Amarone, alt sammen venligt sponseret af PP Cykelrejser.


En dejlig afslutning på en dejlig og hård tur :-)

Tour de Alps - dag 6 - Himmel og Helvede

Dag 6 strartede med en 50 km tur ned fra bjergene til Trento-dalen. To timers behagelig cruisen, fra den kølige bjergluft og ned i dalens varme, fra 16 til 30 grader.

Smukke udsigter.. det rene himmel.

Så spiste vi frokost.. og så skiftede billedet lidt. For Nu begyndte det at gå op ad, og temperaturen steg til 36 grader! Hanne valgte meget fornuftigt at hoppe i bilen for at blive sat af på toppen. Hun kører enormt godt, men varmen er altså ikke en livret!

Den første stigning var kun på 3 km med et snit på 7%, og gik sådan set fint. Den anden stigning var på 20 km og et snit på 6,5%.. men der er et næsten fladt mellemstykke, hvilket betyder ret mange passager over 10% ...  Egentlig gik det strygende.. men på et tidspunkt begyndte det sgu at flimre for øjnene..  Fy da føj for en bakke!! Fra Himmel til Helvede!

En pause, en dælans masse vand og hastigheden 20% ned, og så blev bakken såmend helt fin, og kameraet kom frem igen. :-)

På denne tur var det en fin men på det nærmeste unavngiven bakke. Havde den ligger i Pyrenæerne ville den garanteret have været episk.. alene længden er seriøs! Men nu er det altså Dolomitterne.. og så er det bare sådan!

Marianne trængte lige til en lur på toppen

De sidste 35 km til hotellet var ren nedkørsel.. og godt det samme.. for over tre kilometre til sidst faldt vejen med 17% !!  Det går fint nedad, men opad.. puha, bare tanken ;-)  Nedkørslen gav turens eneste regn, og jeg kunne konstatere at lige så stort et airflow hjelmens store huller giver... lige så stort adgang giver de til slagregnen.. og håret er der jo ikke lige til at beskytte hovedet. ;-)

Ved dagens debriefing, over en kold øl ved bilen.. tegnede dagens strabadser sig blandt folk.
 Per og Pia siger puha.. hvis de da overhovedet havde luft til at være så snakkesaglige ;-)

Men omgivelserne var også her fantastisk smukke.. som nogle af billederne fra Kina, Thailand og altså Italien.


PS: nok var dagen hård for nogen, men for andre var den max dejlig! Viggo elsker varmen.. og håret elsker hjelmen :-)


tirsdag den 1. september 2015

Tour de Alps - dag 5 - Hviledag

Efter en kort dag 4 kom en hviledag.. og taget i betragtning af de hidtil mange højdemetre, bekom hviledagen vel. PP Cykelrejser havde såmen planlagt to forskellige ruter, man kunne trille på hviledagen, men.. vi kom den naturligvis i hu ;-)

Det var Henrik glad for, for så kunne der køres højdemetre på min cykel, sammen med de andre der ej heller kunne lade cyklen stå!


Vi andre sad om morgenbordet og planlagde hyggedagen

Vi vandrede til nærmeste storby, hvor vi havde planlagt en tur op på bjerget, denne gang med lift. Men inden, slog vi lige en tur indenom en tilfældig kirke. Bedst som vi kom ind, gik organisten igang med en samling af Verdi-værker, og han kunne spille, kunne han! .. utroligt fornemt med en intimkoncert kun for os!    Ellers var det sjove ved kirken, at den var drevet af munke.. komplet med hårkrans, brun kutte og en strik om livet.. troede egentlig det var en parodi..

Nok tekst, her er udvalgte billeder fra dagen:



lørdag den 29. august 2015

Tour de Alps - dag 4 - Kurtinig an der Weinstrasse

Dybt nede i SydTirol tales der tysk. Hele dalen mellem Trento og Bolzano er tysktalende og på det fine hotel vi overnattede på i byen Kurtinig an der Weinstrasse, blev der svaret på tysk, uanset om vi forsøgte med et par ubehjælpelige italienske gloser eller engelsk.. ikke at det er noget problem for os, men sjovt var det nu aligevel.. her på dag 4 var vi faktisk ret langt nede i Italien.
Som det ses, er tysk førstesproget, italiensk kommer på andenpladsen 

Dalen er utrolig rig og intet blad vender forkert.. Tyskland på steorider.. eller lidt som Schweitz.  Og ihvertfal mere opryddet end Danmark. Jeg forstår godt at der er spændinger mellem Nord- og Syditalien.

Indtægterne kommer øjensynligt fra vin og æbleproduktion.
Druerne er parate til at blive plukket, her er lige til en flaske vin

Også æblerne skal plukkes, kasserne står parate

Dagens etape var kort, kun 37 km, men med et bjerg, Passo Lugano på 16 km og 5%..  i sig selv ikke voldsomt, men taget temperaturen i dalen i betragtning kunne det blive en hård dag. Da resten af holdet besluttede sig for at bruge formiddagen til at cykle ud på vinsmagning, og således får passet i middagsheden med lidt vin i blodet, besluttede Hanne og jeg bare at køre for os selv, tidligt om morgenen.

På den måde fik vi kørt passet stille og roligt, omend stadig med sved på panden.. men ikke noget der ikke kunne kureres med cola, kaffe og is på cafeen i passet

Og så skulle der lige skiftes gear, manuelt til lille klinge i bunden, og stor klinge på toppen

Ankommet til målet, Cavalese, lige ved frokost, var Henrik en glad mand. Hans cykel gik i stykker allerede på førstedagen, og kunne nu låne min resten af dagen, og køre hold 1 i møde. Skal garantere for at der blev trådt til i ren begejstring!


OG jo, det havde været hårdt at køre op til passet i middagsheden efter vinsmagningen. Vore gode venner, Per og Pia, syntes vist det havde været den hårdeste dag overhovedet.

Men udsigten fra hotellet var der ikke noget at udsætte på :-)