mandag den 30. september 2013

Hvilepuls 38

Medens vi kørte i Pyrenæerne lå min hvilepuls mellem 55 og 60. Det er som jeg så ofte har set, når kroppen restituerer stiger hvilepulsen.

Her til aften, efter fem minutter på sofaen, og to døgn uden anstrengelser, er den faldet til 38, hvilket er noget lavere end da vi tog afsted. Kroppen reagerer altså effektivt på træning!


lørdag den 28. september 2013

Dag 6 - Atlanterhavet er nået

Så kom vi i mål, Pyrenæerne er kørt begge veje.

Vi havde pakket svømmetøj i muleposen, så det blev til lidt mere end bare tæerne ;-)

Dagen var ikke så lang, men vi kørte alligevel tidligt, for at undgå den værste varme. 29 grader er ok, men når luftfugtigheden samtidigt holder 95%, ja så kan man jo lige å godt skynde sig ud til havet.

maxhastigheden holder ikke, det var en gps fejl. Den reelle tophastighed på på 73 km/t


En relativ flad etape, et enkelt pas blev det dog til.
Esben okser med en flot udsigt


I alt fik vi kørt 721 km og 11.121 hm på de syv dage.. og det i det mest forrygende sommervejr. Sjovt at træerne er begyndt at miste bladene men at temperaturen alligevel holder små 30 grader. Det er været varmt men det er bedre end de vintertemeraturer jeg havde frygtet på toppen af bjergene.. efter alt er det jo uge 39!

Hilsen fra Team Sol og Sommer!

torsdag den 26. september 2013

Dag 5 - Soulor og Aubisque

Det var eddermanme en lang dag på kontoret! Afgang klokken 9:00 og ankomst 18:30. Col de Soulor og Col de Aubisque.. efterfulgt af 70 km temmeligt kuperet terrain. I alt 128 km og 2.300 hm! Folk er trætte, så der skal samles meget op.. og så gik der rent café i dagen.. hele tre gange, ud over frokosten! Vejret er faktisk så souverænt, at man kan sidde i sit våde cykeltøj på toppen og svede over en kop kaffe!.. Det er sjældent, skulle jeg hilse og sige!



Jeg havde glædet mig meget til dagen, for stykket mellem Col de Soulor og Col de Aubisque synes jeg er noget af det smukkeste i Pyrenæerne. Og den modsatte vej går det alt for hurtigt.  Smukt var det, se bare her:

Opturen til Soulor fra vest er såmend hård nok, men jeg havde helt glemt hvor urimelig meget hårdere den er fra den anden side..  det sad jeg og mediterede lidt over, medens cyklen susede ned helt af sig selv.

Vi er jo Pyrenæerne, som er landbrugsland.. på sin egen måde, så ingen spærrer øjnene op, blot fordi man skal drive en flok får gennem en bjergby.. men endnu en påmindelse om ikke at køre stærkere end man kan få hold på cyklen!


I går kørte Hanne med fra toppen af Tourmalet, men allerede i dag var forkølelsen/feberen igen kommet så meget under kontrol, at hun kørte med hele vejen.. og kørte flot, selvom det godt nok var varmt efter frokosten. Hun fik et lille forspring på starten, men kørte nu lige op med de fleste mod Soulor! Et stort cadeu herfra!

Dag 4 - Aspin, Tourmalet

Det var lidt med både glæde og bekymring vi startede dagens etape. Opkørslen til col d Aspin er helt usædvanligt smuk. Som jeg plejer at sige: en græsplæne med solitære træer rejst lodret op. De to andre gang jeg har været forbi, er jeg suset ned, så i dag skulle jeg nyde en cirka en time med udsigt over dalen.

Bekymringen var til gængæld opkørslen til Tourmalet, der fra denne side holder 10 procent de sidste 5-7 kilometre.. og det efter at benene efterhånden er godt slidte.
Jeps, det er Tourmalet der er i baggrunden!



Alt gik nu vel, Aspin fik hammeren, en time mod 1,5 for den langsomste. Tourmalet to timer i Hannes dieselslæbegear, jeg er jo selvvalgt guide på hold tre, så jeg gad ikke køre mig selv i smadder for at skulle vente en time på toppen, så et café besøg undervejs blev det nu også til. (Regnet fra i tiden)

Tourmalet for tredje gang, denne gang fra øst

Vi startede allerede klokken 8:30, mit valg, for at undgå den værste varme. Det betød så til gengæld at vi måtte starte de første 15 kilometers svage nedkørsel i seks grader, ganske friskt!. Opturen til Tourmalet holdt lige 3-5 grader under i går, så det var faktisk helt ok.
Jo, den faldt også de sidste decimaler!

Det viste sig så, at den største gevinst ved det tidlige starttidspunkt ikke var temperaturen, men tidsfaktoren. Vejen ned fra Tourmalet mod vest er skyllet væk af de kraftige regnskyl i forsommeren, så den gedesti, som er blevet genåbnet, holdt lukket fra 15:00til 18:00 så entreprenørmaskinerne kunne få arbejdsro. For de sidste blev frokosten på toppen derfor droppet, så nedkørslen kunne overstås inden spærretid, men det er vel unødigt at konstatere, at går det ikke alt for hurtigt op, ja så går det heller ikke alt for hurtigt ned. Vi kom derfor til vejspærringen klokken 15:05.. dvs os fire der udgjorde bagtroppen, resten var kommet igennem ”#€#”!!!!  Efter lidt moden overvejelse besluttede vi nu at smutte udenom den lille mand der stod og viftede energisk med armene, i et lille øjeblik hvor han kiggede efter noget andet ;-). Stille og roligt med respekt for gummigeder, cementblandere, lastbiler og andet godt fra de tunge maskiners land, gik det fint. De var meget venlig og flyttede sig lidt rundt så vi kunne komme forbi, efter at vi havde ventet pænt. Jeg havde kommunikeret lidt med Hanne, som stod med holdet nedenfor afspærringen, og da jeg til sidst holdt op med at svare, gættede hun, at vi var smuttet forbi og var undervejs. Resten af holdet gik derfor meget venligt på værthus, hvor vi fandt dem, efter i øvrigt ti kilometers interessant tur. Meget spændene at se naturens kræfter, når ”flommen” går.  Spærretiden blev i øvrigt indledt med at vande alle vejene, så spørg lige om der skulle vaskes cykler da vi kom i mål!

Vaske måtte jeg i øvrigt også på toppen af Tourmalet. Jeg tabte en Cola som sprøjtede cyklen til. Jeg kan så oplyse, at man ikke bremser særligt godt, og i hvertifal ikke uden alvorlige mislyde, med bremseflader smurt ind i sukker!  Og, det lige der hvor der er aller længst ned og vejen er aller mest stejl! Fuck!  Jeg fandt derfor en lille bjergbæk så hjulene kunne blive gjort rene.. og da de efter et par hårrejsende hårnålesving så også var blevet tørre igen, kunne de igen bremse så godt som nu cykelbremser kan bremse.. Det tog så yderligere et par hårnålesving inden jeg turde stole på dem.. og så kom mudderet…  derfor ingen hastighedsrekorder i dag ;-)

Dagen bød på  92 km og 2214 hm samt temperaturer mellem 6 og 29 grader

onsdag den 25. september 2013

Dag 3 - Col de Peyresurde


Hård hård hård, er vel den bedste beskrivelse af dagens etape. Vi startede ud i cirka 14 grader, men da vi nåede Peyresourde lå den på 35,5.. godt nok i solen, men det var jo også der vi sad og sled. Inden da kørte vi i bløde bakker omkring byen Aspet. Meget flot og med en bjergtagende (ha ha) udsigt ind over Pyrenæerne. Rute tre gik nemlig udenom Aspet og Menté. Nå men, altså Peyresourde fra øst siden i bragende sol er måske værre end Menté fra vest siden. jeg ved det ikke rigtigt, men modbydelig var den i hvert fald. Hannes forkølelse galopperer af sted, så hun valgte fornuftigt nok at hoppe på følgebilen de sidste fem kilometer op.. bravo

Nu er det eddermanme sengetid! Sov godt

Zzzz

God morgen til ømme ben! Efter at sovet på det, er det helt klart, at Peyresourde i går er det hårdeste jeg nogensinde har kørt. Menté fra vest er helt bestemt kedeligere, men fra sin post i passet kunne Hanne observere alle deltagerne komme op, og med to undtagelser, nemlig den ene af guiderne og så Marianne, var alle kvæstet i en grad vi ikke så sidste år..  35 grader hjælper bestemt ikke!  Der blev i den grad hængt til aftenmaden, og selv hold et aftalte at smide det sidste bjerg i morgen.. uhørt! ;-)

Marianne havde kørt fornuftigt hele dagen og sparet på kræfterne, så hun hjulrede lige op, åbenlyst ugeneret af varmen. Det er noget af en udfordring for resten af herrerne på holdet, så der er lagt i kakkelovnen til dagens etape. Der er flere af testetoren-drengene der har meldt, at de vil først op… lad mig forudsige at Marianne skal punktere fem gange, have glemt baghjulet på hotellet, og komme til at køre forkert, før det sker ;-)

124 km og 2100 hm (cirka)

mandag den 23. september 2013

Dag 2 - Col du Portel og Col de Port

I dag var lidt hård. Col du Portel startede lige udenfor hotellet, og Col de Port fik vi i nakken lige efter frokost. Jeg havde regnet Col de Port ud til et gennemsnit på 6,5% hvilket er ok, men den lå nu det meste af de 14 km på 8%, afbrudt af et lille plateau på et par kilometre.... nok derfor den snød mig. Men hold da op hvor det var en feeed laaang tur ned efter Col de Port ;-)


Men, hyggeholdet er vi. Hold 1 fik et monsterbjerg til formiddag, så vi kom først til frokost, først til café efter nedkørslen og først til hotellet.. hvilket var til stor fornøjelse for holdet ;-)

Hanne kørte som en rigtig diesel, stille og roligt men meget jævnt, så på vej op af Col de Port lå hun ganske vist sidst i starten, men havde da overhalet 5 inden hun nåede toppen. Ikke ringe i betragtning af en solid forkølelse.

Vejret er høj solskin med et snit på 23 grader, fantastisk dejligt!

Øyvin er glad

 
Hele holdet på Col de Port

Her er måske grunden til at jeg er her for tredje gang. Utroligt smukt


Sammenlagt lød dagen på 129 km, 1745 hm og en temperatur mellem 16 og 33 grader. Blå himmel og høj solskin!  Jeg havde stoppet et par løse ærmer i lommen, men fik ikke brug for dem.. før starten på nedkørslen fra Col de Port.. havde ikke min vest med, og var pladder våd af sved. Løse ærmer er også gode på maven, kan jeg konstatere. :-) 

søndag den 22. september 2013

Dag 1 - Col de Auzines og Gorges de Pierre Lys

Endnu en fed cykeldag, med hyggeholdet ;-)



Vi kørte klokken 10, og de første 30 km var det lige ud og temperaturen var et par og tyve, fint nok, man da vi ramte opkørslen til Col de Auzines, 10 km med en gennemsnitlig stigning på 4,5, steg temperaturen til 30 grader og medvind (=ingen afkøling), kunne jeg nu godt mærke den forkølelse der stadig rumsterer rundt i kroppen. Efter at have fulgt holdets stærkeste rytter en rum tid eksploderede min puls, ja den ligger på grund af forkølelsen mindst 10% over normalen, og jeg lod mig galant falde ned til den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, så vi kunne følges op. Det lignede rent galanterisme, men det passede mig rigtigt fint! ;-)

Mariane viser Action på Col de Auzines

 En af de mange smukke nedkørsler i Pyrenæerne

Selvom Hanne også har forkølelsen rullende i kroppen, kørte hun nu meget godt.. selvom der var en del hvide piller indblandet.


Til sidst passerede vi igennem slugten "Gorges de Pierre Lys", meget spændende!


Sammenlagt lød dagen på 99 km, 1390 hm og en temperatur mellem 25 og 32 grader. Høj solskin!

lørdag den 21. september 2013

Dag 0 - La Boulou

Så er terningerne kastet og coast-to-coast ruller igen. I år kører vi fra øst til vest, så efter en kort bustur op fra Barcelona, kunne cyklerne samles og en kort trilletur til stranden køres.

Vi bor i La Boulou, som ligger 25 km fra kysten. Men ingen C2C uden vandgang, så selvfølgelig ;-)
Med start i Middelhavet!!

Sjovt nok bor en af deltagerne, Viggo, mellem hotellet og stranden, så vi slog lige ind forbi, hvor Viggo var vært for kager, is, øl, sodavand og kaffe. Fantastisk, og hvor de gloede, gæsterne som ikke kommer fra OCC ;-)

Som lokalkendt var Viggo også guide på dagens tur, så vi fik en rigtig dejlig tur på kanten af Pyrenæerne

Etapen lød 52 km, 327 hm og en temperatur på 30 grader

Asger og cyklen

Forleden ville Asger ikke have et lift til skolen til trods for regnen.. For så skulle han jo gå hjem. Noget han ellers aldrig har haft noget i mod. Men med den nye skole er cyklen pludselig blevet et fedt transportinstrument og ikke noget satans stads. Dejligt!

fredag den 20. september 2013

En røget sild, og verdens bedste cykleclub

Selvom OrdrupCC er en rigtig god klub med mange gode folk, kunne der nu godt være lidt mere kommen hinanden ved på tværs.

Vore hold er således indrettet, at de kører på vidt forskellig vis, så der er træningsformer der passer til alle, men det betyder så også, at det lidt svært at skifte hold, for der er forskellige ting man skal iagttage på de forskellige hold, altså forskellige ufortalte regler for god kørsel... Selv om alle har mottoet "alle med ud, alle med hjem" så er det alligevel en skræmmende oplevelse, for en afrettet træner som mig at køre på et af kaosholdene, hvor hyggen sættes mere i højsædet end sikkerheden  (ok, de andre har nok et andet syn på den sag ;-)  )

I bestyrelsen vedtog vi derfor at lave en klubtur til Bornholm, som erstatning for den normale lørdagstræning. Afgang 5:30 med bus til Rønne, hjem om aftenen igen.. alt undtagen aftensmaden betalt af klubben.. også den røgede sild i Gudhjem.

Og det fik folk til at myldre frem, så vi havde 5-6 hold til at drøne rundt på Bornholm i lørdags, lige fra de yngste til klubbens alderspræsident, og Ole, som normalt bare bestiger sin gamle skærveknuser for at komme ned i klubben for at sætte kaffen over til os andre ;-)  Og vi hyggede os.. OCC er landets bedste cykelklub, basta!

Det blev til 117 gode kilometre og 800 hm, med Hanne, Andreas og en flok gode OCC´ere.


Næste gang skal jeg lige huske, at der er en fed nedkørsel (og opkørsel forståes) ved Hammershus havn.. det havde jeg glemt. Ellers kan man nu godt få dobbeltglæde af en røget sild ved opkørslen fra Gudhjem, den er også pænt stejl ;-)


søndag den 8. september 2013

En cykelrytter fødes, Bastrup Sø Rundt

Efter den gode tur Sjælsø Rundt, blev Andreas så bidt af farten og distancen, at han har anskaffet sig en fin carbon-racer cykel.

Årets fødselsdagsgave blev derfor et medlemsskab af Ordrup CC og en flot cykeldragt :-)

Så klart nok, skal der præsteres noget med den figur! :-)

I dag kørte vi så Bastrup Sø Rundt, 82 km med et snit på 34,2 km/t og det er godt nok super, når det er første gang der for alvor køres til! Tillykke med det flotte resultat, Andreas!

Vi lagde ud i front af løbet, men ret hurtigt blev feltet delt i to. Andreas sad på mellemhånd og blev fanget ude i vinden. Jeg lod mig derfor falde tilbage, så vi kunne få en tur sammen.. og så gik det ellers over stok og sten nordpå mod Strø, og kraftig vind og et par seriøse bakker.

Langsomt sled vinden kræfterne af de få der sad og trak, og hastigheden begyndte at dale ned til 28 km/t. Eftersom ingen anden ville op og trække, måtte Team Sol og Sommer jo træde til, og så fik vi sat hastigheden 5-6 km/t op igen... ikke til alles helt store tilfredshed, for i løb venter jeg ikke i svingene.. og så skal der arbejdes med at lukke huller.  Det slider på feltet, så med 8-10 km tilbage måtte Andreas slippe feltet. Det så jeg nu ikke, for jeg sad jo og knoklede oppe i fronten.. indtil jeg punkterede 3 km før mål "#€%" og hvad værre var, jeg opdagede først, da Andreas havde passeret, at jeg havde glemt at putte en slange i lommen.  Nå men, heldigvis kom der andre forbi, jeg kunne tigge en slange af :-)

En dejlig dag ude vest på med masser af vind og gode ben! Nu med 6.000 km i de let snurrende ben :-) 

tirsdag den 3. september 2013

Tid til træning

5765 km er det i dag blevet til i indeværende år. Med et snit på 28 km/t (rent gæt) svarer det til 206 timer, eller samfulde fem en halv arbejdsuge  !! Og, vi er kun godt halvvejs på året!

Hvordan dælan får man tid til det, når der også er et job med mange rejsedage og ikke at forglemme, en sød familie der skal passes?

Tja, fjernsyn og ukrudt får lov til at blomstre i fred for min opmærksomhed, det er jo et spørgmål om prioritering.

Men idag kunne en af vore nye medlemmer fortælle mig om en helt anden metode!

Danmark er et spændende land for mange samfundsforskere og læger, fordi vore registre over befolkningen er helt unik på verdensplan. Befolkningstællinger klaret med et tryk på en knap hos Danmarks statistik, og med hjembase på universitetet, ved jeg også at man kan lave mange krydskoblinger mellem registre, og se om fx boligforhold har en sammenhæng til hvordan man klarer sig i skolen.. og det er altså unikt.

Der er lavet en særsamling af data, den såkaldte Østerbro undersøgelse.. hvor man har samlet et stort register over alle tænkelige og utænkelige forhold for ganske mange borgere på Østerbro i over 20 år. Og, det holder mange forskere verden over beskæftiget.

En af anlyserne viser, at indtil en vis grænse, er der næsten en en-til-en sammenhæng mellem træningstid og livslængde.  En time træning giver cirka en times længere liv!  og vupti.. pludselig blev træningstiden gratis.. den kommer simpelhen igen i den anden ende!

Og, det er jo ganske rart at tænke på, efter en knaldhamrende hård træningsaften, hvor man ligger mere død end levende på sofaen bagefter ;-)

Og eller kan man jo altid søge trøst i mit standardordsprog om kål og grød.. "Det kan godt være man ikke lever længere, men det føles sådan" ;-)