mandag den 28. marts 2011

En forårsaften

Nu er sommertiden kommet, og dermed mulighed for en aftentur. Sjælsø rundt, 53 km på 1:53, hvilket giver et snit på 28 km/t. Det er meget tilfredsstillende, al den stund at det faktisk blæste pænt og vi fik 445 højdemetre.

Til gengæld ramte jeg ret hurtigt min makspuls og lå med et gennemsnit på 86% af makspulsen på de to timer... Et meget meget langt AT interval! Ikke noget at sige til, at jeg sad med sidestik og den kage jeg havde spist inden vi kørte oppe under drøblen. Spørg lige om jeg var pumpet da jeg kom hjem! Og det gør man frivilligt?

Rigtig sprød på bakkerne, til gengæld trak Lars overordentligt godt når det gik lige ud... det var den helt store dieselmotor der var kommet ud den aften.. Det blev så også den første tur på min nye cykel, købt til C2C turen i august, og det var en stor succes på bakkerne... men mere om det senere ;-)

Søndagsturen

Der skal vel mere end to gange til, før end det er en tradition, men mon ikke vores lille søndagstur går hen og bliver netop en sådan?
Asger har munden fuld af kanelsnegl, energi skal der til ;-)

Op gennem dyrehaven og langs Mølleåen til Bergsøe kollegiet og hjem igen, en rask lille tur på 22 km, som Asger nyder intensivt. Og, det er god træning, for der er ingen trafik, men masser af bumpler, der kan afmystificere cyklingen. Sjovt nok, og i fuld samklang med forskningen, var Asger helt udkørt første gang, men upåvirket her ved anden tur. Sådan er det nemlig; det der udvikles hurtigst, er evnen til at køre langt!

Cyklen derimod skrumper, saddelpinden er nu sat på sit højeste og alligevel er der ikke langt fra knæerne og til styret. Godt vi fik solgt racercyklen, for den ville være alt for lille, den dag han ville have mod på den. Men MTB´en skal nok samme vej, selvom den er så ny, at kæden end ikke er smurt første gang endnu. Det er svært at købe en cykel som både er stor nok, men også lille nok til at man kan få foden sikkert ned, når man skal starte og stoppe....specielt når man vokser så hurtigt!

lørdag den 26. marts 2011

Iznogood

En lang historie, men pludselig blev næstkaliffen i Team Sol og Sommer(undertegnede) formand for Ordrup CC. Vi håber det giver lige så meget ro i bestyrelsen, som der er i den fantastiske og succesrige klub.

Team Recovery takker af

På en dejlig solskinsdag kørte OCC sin sidste vintertur. Team Recovery, nu ti mand, kørte igen 10-holdsruten, så vi er bedst mulig klar til sommersæsonen.

Lidt tung over bakkerne, men ellers skarp, så det blev en lang god afslutning på Klampenborgspurten, med en fart på 36-42 km/t. Der er noget vej til konditionen er i orden igen, men det hjælper da godt.

Desværre havde vi et styrt. Feltet blev strukket godt ud i den lange spurt, og de sidste kørte solo ind. Træthed? Tja, men et øjebliks uopmærksomhed og en betonklods er ikke en god kombination. Vi håber det kan klares med et brækket kraveben og ikke noget i nakken.

Sidste vintersæsontur sluttes af med den legendariske sæsonskiftefrokost, over 70 mand, m/k. benyttede sig af lejligheden til at nyde hinandens selskab og se frem til et halvår på landevejen.

Dermed er rollen for Team Recovery afsluttet, og vi går over til intervaltræning med 9-holdet på torsdag.

Husk at stille uret frem i nat.

søndag den 20. marts 2011

Mentaltræning

Sidder indenfor til næstsidste runde af DCUs træneruddannelse. Dagens tema er mentaltræning. Og en vis mentalstyrke kræver det, for udenfor er der blå himmel og vindstille. ;-)

Men lad mig prøve lidt positiv tænkning... lad mig se, hvor meget havde jeg faktisk kørt på nuværende tidspunkt sidste år? 519!  ?!

Ja ja ja, konditionen er for lav og vægten er for høj, men så er det heller ikke værre..

På dette tidspunkt sidste år havde jeg rullet 519 km, kun 300 mere end i år, og det kan jo snildt indhentes, for det er bare en måneds cykling til arbejde. Og, vægten er trods alt kun 3 kilo højere, no sweat!

Jo, der er håb, og det bliver en fed sæson!


 Jo, man kan godt! ;-)

lørdag den 19. marts 2011

Team Recovery

Jeg er ikke alene, når det kommer til at skulle igang med et genoptræningsprojekt i cykelklubben. Ankler, knæer, hjerter og mange flere skavanker har holdt flere OCC´ere i ro, og fået konditionen i bund. Det er ikke godt, når der blandt krykhusarerne er ambitioner om køre La Marmotte og C2C.

Seks OCC´ere i Team Recovery rullede derfor endnu en lørdag ud i det dejlige nordsjællandske landskab, nogle med tungen mere ude af halsen end andre. Det fede ved at starte konditionen op fra bunden er, at man virkeligt kan mærke fremgangen. Denne gang havde jeg ikke brug for et skub, men selvfølgelig skulle Lars lige markere igen, denne gang på Strandmøllebakken, 3 km før spurten om Klampenborg-skiltet. Jeg kvitterede for den venlige gerning ved at bruge det som et afsæt til at stikke af fra feltet... he he.. Brian Bomstærk kom dog først, skavankerne til trods har han allerede rullet 2.000 km på spinningscyklen i år... så det er vist kun på skrømt han er med på Team Recovery.

Meen, nok var jeg ikke kørt tom i dag, og nok kunne jeg til sidst stikke af, men se venligst ikke på speedometeret.. det foregår stadig i slowmotion.

Pga af sneen i torsdags var vejen stadig våd. Vi talte ikke efter, men må have haft mere end syv punkteringer på de 45 km! Her er Brian i gang, for første af en del gange.
Funny byskilt i øvrigt, her er ikke tale om Vand- eller Sengeløse.. det ligner nærmere Navnløse ;-)

lørdag den 12. marts 2011

Sat fri!

Fredag blev jeg sat fri af fysioterapeuten med ordene: Nu må du køre alt det du vil, din fod er blevet bedre, meget hurtigere end man kunne forvente!

Yeeha!!

Og vejret var oven i købet med mig, regn fredag som skyllede saltet væk, og lovning på sol om lørdagen.

Jeg mailede derfor et par venner fra holdet, som jeg vidste, også havde holdt lav profil vinteren igennem, og spurgte om ikke de var med på en lille tyvstart på raceren. Og stor var begejstringen! Så vi var tre, der drog ud på 10-holdets rute gennem Nordsjælland.
Selve ruten på 46 km/t gennemkørte vi med et snit på 27km/t hvilket sgu er pænt, udgangspunktet taget i betragtning. Samlet blev det til 58 km! Dejligt!

Selvom vennerne også havde holdt et lavt aktivitetsniveau gennem vinteren, kunne man nu godt se forskellen mellem et lavt aktivitetsniveau og regulær inaktivitet, for det var mig, der måtte have et skub op af sidste bakke. Det er ikke sket de sidste par år, men hold kæft hvor var det dejligt! Tak, Lars.

En ting er kondien, noget andet er evnen til at køre på fedtdepoterne. Og som altid når man starter op, så var jeg gået sukkerkold til sidst. Det betyder, at kroppen har brændt al tilgængeligt kulhydrat af, og ikke har de enzymer der skal til, for at omdanne fedt til energi. Denne evne til at producere rette enzymer kommer lynhurtigt, ved vi, så om et par uger vil jeg være oppe på normal distanceevne igen. Så skal vi have konditionen og hastigheden op.

Men lige nu føles der godt nok langt til Pyrenæerne. Benene bliver ømme i morgen.

søndag den 6. marts 2011

Sol og æh..

I høj solskin drog Team Sol og Sommer ud på landevejen på årets første tur. Sommertemperatur var det ikke just, men efter en lang vinter har et par grader da også ret, når solen skinner fra en dybblå himmel.

Det blev ikke en lang tur, Nærum-Skodsborg, i alt 21 km men dog godt med hårde intervaller. Man bestemmer jo selv hårdheden, når man kører intervaller, men der er godt nok ikke langt til det super hårde ;-)

Så det var med morgenmaden lige under drøblen der blev trukket igennem mod Klampenborgskiltet. Hanne vandt, helt berettiget, hun har jo også holdt sig i gang hen under vinteren. Det kræver ikke så meget kondition at bestyre sofaen.

lørdag den 5. marts 2011

En skue løs

Hvis nogen skulle beskylde mig for at have en skrue løs, må jeg give dem ret. Ja, jeg må hellere gå til bekendelse: Jeg har en skrue løs!

Som tidligere skrevet, knækkede den ene af skruerne i benet. Lægerne synes det var helt OK, og jeg var da også blevet lovet, at den enten ville knække eller arbejde sig løs, så den lå løs i skruehullet.

Jo tak, den har gjort begge dele. Ét er, at man kan skubbe til spidsen med fingeren og mærke rumsteren dybt inde i benet, noget ganske andet er, at den også dalrer rundt i hullet når man cykler på ujævnheder.

Det er godt nok noget man lige skal vende sig til!

tirsdag den 1. marts 2011

I´m sorry.. bet not!

Ren Bjarne Riis... kan garantere for at man ikke kan smide med sin cykel hvis man har brækket benet. Check video´en ud, ikke mindst musikken efter de mange minutters "i´m sorry" er genialt. Sjælden fin måde at sige "I´m sorry... NOT" på.

Ren værkstedhumor, og så i pink armor... LOL!!!



Den minder mig på en eller anden måde om The big Lebowski, cool dude!

Hvor langt er der til Pyrenæerne?

Google Maps siger 2.000 km.
Gode venner siger mindst 5.000 km på cyklen inden august
Vægten siger minus 10 kilo

Det bliver et langt forår!

Forår!

Så er det forår! I hvert fald på kalenderen... udenfor i naturen virker det nu ikke helt sådan. o-grader og det evindelige helt specielle danske gråvejr. Det hvide i skovbunden er vist ej heller vintergækker, men sne.

Troede lige at der lå sne på fortovet, men det var salt. Jeg glæder mig til første regnskylle, så saltet kan komme af vejen og raceren ud.

(Vi brugte snekæderne en enkelt gang i vinterferien, og efter kort tid var der rust på kæderne. Salt er ekstremt aggressivt, egentligt underligt at biler ikke ruster mere!)