lørdag den 29. august 2015

Tour de Alps - dag 4 - Kurtinig an der Weinstrasse

Dybt nede i SydTirol tales der tysk. Hele dalen mellem Trento og Bolzano er tysktalende og på det fine hotel vi overnattede på i byen Kurtinig an der Weinstrasse, blev der svaret på tysk, uanset om vi forsøgte med et par ubehjælpelige italienske gloser eller engelsk.. ikke at det er noget problem for os, men sjovt var det nu aligevel.. her på dag 4 var vi faktisk ret langt nede i Italien.
Som det ses, er tysk førstesproget, italiensk kommer på andenpladsen 

Dalen er utrolig rig og intet blad vender forkert.. Tyskland på steorider.. eller lidt som Schweitz.  Og ihvertfal mere opryddet end Danmark. Jeg forstår godt at der er spændinger mellem Nord- og Syditalien.

Indtægterne kommer øjensynligt fra vin og æbleproduktion.
Druerne er parate til at blive plukket, her er lige til en flaske vin

Også æblerne skal plukkes, kasserne står parate

Dagens etape var kort, kun 37 km, men med et bjerg, Passo Lugano på 16 km og 5%..  i sig selv ikke voldsomt, men taget temperaturen i dalen i betragtning kunne det blive en hård dag. Da resten af holdet besluttede sig for at bruge formiddagen til at cykle ud på vinsmagning, og således får passet i middagsheden med lidt vin i blodet, besluttede Hanne og jeg bare at køre for os selv, tidligt om morgenen.

På den måde fik vi kørt passet stille og roligt, omend stadig med sved på panden.. men ikke noget der ikke kunne kureres med cola, kaffe og is på cafeen i passet

Og så skulle der lige skiftes gear, manuelt til lille klinge i bunden, og stor klinge på toppen

Ankommet til målet, Cavalese, lige ved frokost, var Henrik en glad mand. Hans cykel gik i stykker allerede på førstedagen, og kunne nu låne min resten af dagen, og køre hold 1 i møde. Skal garantere for at der blev trådt til i ren begejstring!


OG jo, det havde været hårdt at køre op til passet i middagsheden efter vinsmagningen. Vore gode venner, Per og Pia, syntes vist det havde været den hårdeste dag overhovedet.

Men udsigten fra hotellet var der ikke noget at udsætte på :-)

tirsdag den 25. august 2015

Tour de Alps - dag 3 - Passo Gavia og Tonale

Dag 3 startede med stigningen op til Gavia lige udenfor hotellet i Bormeo. Stelvio er imponerende, men Gavia var det flotteste bjerg på årets tur.. og så hjælper det også, at morgen temperaturen lå på 11 grader.. for koldt til nogen, men nok til at kalde velværet og trods alt også sveden frem på panden hos os andre.. trods korte ærmer og ben.

Morgensolen skinner på Viggo

Gavia holder 5,5 % over 25 km, men varierer meget, så der er også passager over 15%

Øverst er der et plateau.. se det er højfjeld som vi elsker det!

Team Sol og Sommer på toppen

Nedkørslen fra Gavia er nok det mest tekniske og sjove jeg endnu har kørt. Snævre sving og snævre veje hvor man dårligt kunne passere modkørende biler, men også utroligt smukt.

Herefter var det op mod Tonale, hvor frokosten ventede.  Tonale er efter min mening intet specielt, men nu var det igen blevet så varmt, at småkilderne skulle besøges!

Dagens 141 km og 2300højdemetre kronedes med at min cykel gik i stykker. Nitterne der holder forskifteren i stellet valgte at kvitte jobbet. Så det første der blev gjort i målet var at fjerne forskifteren, så der var plads til kæden. Så måtte al skifte mellem store og lille klinge ske manuelt med fingeren... lille klinge i bunden af bjergene.. stor klinge på toppen, inden vi kørte ned.  Det fungerede faktisk forbavsende godt.. når man kører opad i 3-4 timer har man ikke brug for at skifte til stor klinge ;-)

onsdag den 19. august 2015

Tour de Alps - Dag 1+2

Åres bjergtur for Team Sol og Sommer, og gode venner i OCC, gik for en gangs skyld ikke til Pyrenærne, men Alperne. Fra Mittenwald ved Garmisch-Partenkirchen til Verona, syd-øst for Gardasøen. Knap 700 km og 15.000 hm.



Hmm.. 15.000 hm, det er altså meget!  Opkørslerne i Alperne er generelt set både længere og stejlere end i Pyrenæerne. Og mere befolket/trafikeret.. men vores rejsearrangør PP-Cykelrejser, havde fundet gode veje med minimalt trafik i både de nordlige Alper og i Dolomitterne.

Allerede dag 1 var der dækket bord i bjergene. Jeg ville køre hold tre, for dels at være sammen med den bedre halvdel og så fordi programmet såmend var rigeligt dækkende.. men dag 1 skulle hold 1 og 2 køre Kühtai.. godt nok fra den "forkerte side", men alligevel.. Kühtai indgår i Ötstahler-Radmaraton løbet, som jeg gerne vil køre på et tidspunkt, så jeg overvejede kort at tage hold 2 dag 1... men kom gudskelov på bedre tanker, for opkørslen fra den østlige side er en alvorlig nyser, med længere etaper vel over 15%... tror alle var af for at trække! Som en af dem sagde: Det er første gang i 15 år jeg har måttet trække min cykel!   Hold tre "nøjedes" med Pillar Höhe, som er 16,1 km lang med et gennemsnit på 5%. Den stiger meget uregelmæssigt og jeg noterede mig at stigningsprocenten en gang imellem svippede op på 13%.. ikke mange metre.. men alligevel.  Udsigten på toppen var dog det hele værd.

Dagen sluttede af med en bedårende indruldning til Pfunds.. Alperne er smukke


Dag 2 stod den på Passo del Stelvio, alpernes næsthøjeste asfalterede pas på 2.757 m. Stigningen er på 24 km med en procent på 8%.. jamen hallo.. det er fanme seriøst! Jeg kan egentlig godt lide stigninger der er uregelmæssige, for de giver anledning til lige at puste ud når procenten kort falder.. men som gammelt militær-projekt er Stelvio velkontrueret.. procenten holder stort set fast alle 24 km op. Vejen er berømt, med sine 48 hårnålesving.. alle pænt skiltet.
Her hviles i et af svingene. Hanne kigger op på næste sving.. hun har endnu ikke opdaget festfyrværkeriet bag hende :-)  klik på billedet for større opløsning.

Det er sjældent at man med et fotografi kan fange rette indtryk af stejlheden. Her er det dog lykkedes.. gang så op med 24 km!

Og endnu et par billeder mere.. vi er i gletcherland


Alt for let skulle dagen dog ikke være, så inden Stelvio skulle vi lige have en formiddagstur op over Reschenpas, som er berømt fordi der ligger en dæmningsø på toppen. Søen har blandt andet oversvømmet en by, komplet med kirke.
Onde tunger vil dog lade vide, at præsten hældte for meget vand ud af ørene ;-)

Nedturen fra Stelvio til Bormeo var helt igennem fantastisk. På grund af stenskred var vejen nemlig lukket. Vi hoppede over afspærringen og listede os igennem, og fik en af de mest berømte nedkørsler helt for os selv.. En helt igennem fantastisk oplevelse!

De første to dage havde vi såledet fået kørt små 5.000 højdemetre.. Velkommen i Alperne!