tirsdag den 31. januar 2012

Alene i skoven

Det blev så ikke i dag, jeg fik demonteret mine skruer. De havde sygdom blandt personalet, og efter en god slat ventetid, aflyste de. "#!!  Jeg ved ikke hvornår jeg får en ny tid, øv.

Da man jo skal møde fastende, var jeg noget sulten og tog hjem for at spiste frokost, og fik arbejdet og sovet lidt (skulle nemlig også møde tidligt!)  Da jeg vågnede, var dagen ved at rinde til ende, men jeg kunne lige nå en tur i skoven i den nedgående sol. Nu, hvor arbejdet alligevel var udskudt til i morgen.

Helt alene i skoven, kun så jeg lige en enkelt smølf kort mellem træerne. (smølfer er fra dansk mountainbike klub, de er nemlig klædt i blå ;-)  )  Det er ikke smart at køre alene, hvis man skulle få brug for at blive skrabet ned af et træ, så det blev til en stille og rolig hyggetur.

Forleden læste jeg i avisen, at Gentofte og Søllerød kommune har landets laveste arbejdsløshedsprocent. Det passer fint på oplevelsen i skoven idag, havde egentlig troet at der ville være nogen der var chekket lidt tidligt ud, som mig, men nej. Vejret var ellers bedre end længe set.


søndag den 29. januar 2012

En skov som mejslet i beton

Så blev skoven endelig frosset. Knashård og nul mudder!

På dæk med små knopper er en sådan skovbund lynhurtig. Teknisk svær er den dog fortsat, bare på andre måder. Da frosten kom, stod sporene efter hjulene i mudderet, og nu står de der, som mejslet ud i beton.

Teknisk set kører man med en lige blanding af forsigtighed og rå vold. Forhjulet skal bare ligeud, uanset hvilket spor der kalder på en udflugt, så der skal fanme holdes ved styret og samtidigt sikrer en høj hastighed, at hjulet bliver på toppen af alle jordknoldene. Men, når jorden ligesom fyger væk, og efterlader rene isspor af mørk blank is skal man køre cyklen let.. en helt særlig blanding af forsigtighed og rå vold. .

 De store hjul og fuldaffjedringen kommer til sin ret. Vi var en del der var flyvende, jeg på min østtyske kampvogn og de andre ud over styret ;-)


onsdag den 25. januar 2012

Step by Step

På månedens sidste dag har jeg en aftale med et par hvidklædte på Herlev, for nu er det på tide at få al isenkrammet ud. Det glæder jeg mig til!

Jeg er ikke alene på skadernes holdeplads, omend andre gør det grundigere. En af de rigtigt dygtige cykelkunstnere hedder Chris Akrigg, og han havde et større styrt ned af et bjerg i sommers. Du kan se videoen ved at klikke her, men pas på, det er ikke for svage sjæle. Nu, syv måneder efter er han tilbage på cyklen. Ikke som multikunstner, men som solid og habil cykelrytter på samme type spor som vi andre kører på. Og hvor kan han altså bare sin teknik. Det er formidabelt at se på. Specielt det lille trick til sidst, hvor styret er for bredt til at komme igennem hullet i stendiget. Se, og nyd:


Step by step from chris akrigg on Vimeo.

søndag den 22. januar 2012

Lefty er det ikke, men Maestro virker

Jeg har tidligere skrevet om min forgaffel på den nye 29´er, en "Fox F29 RL Evolution". Jeg syntes ikke helt, den var så god som Cannondales Lefty, og formodede, at det måske kunne justeres væk...

Hmm, lidt ærgelig blev jeg, da jeg opdagede at "Evolution" er Fox´s laveste niveau, og der ikke er meget at justere på.....

To ting kan justeres, nemlig sag, der beskriver, hvor hård den er pumpet op og rebound, der beskriver dæmpningen, altså hvor hurtigt den folder sig ud igen efter at have været komprimeret. Måske kan man også gøre noget ved at skifte olien til en anden viskositet, men så er det langhåret.

Det største problem: Ved rette sag, som måles ved hvor meget den komprimeres når man sætter sig op på den, føles det som om den giver meget lidt modstand, når brager ned i et hul. Den klapper ligesom bare sammen. Det samme sker når man bremser, og tro mig, man har bare ikke brug for at forenden dykker helt ned, når man rører bremsen på vej ned af en stejl skråning, og rammer den så samtidig en forhindring...... ja, så kan man godt begynde at gro et par vinger.

Nu har den så været forbi smeden, der øgede trykket i gaflen, så den egentlig har mindre sag end den måske burde. Den er kort sagt blevet hårdere. Kors hvor det hjalp, nu tør jeg stole på den, ikke mindst ned af. Og tør igen fræse fra de fleste

Men, samtidigt er forgaflen jo blevet hårdere, hvilket betyder, at man ikke mærker meget til affjedringen når det kun er små buler og riller på stien. Intet plush der!

Nu virker den OK, men nej, en Lefty er det ikke

(Og hvorfor købte jeg så ikke en Lefty? Tja, der hænger jo en Cannondale cykel bagefter, og på den hænger en prisseddel... og det er godt nok, hvis man kører i Arizonas tørre klima, men i mudder og sne her i DK, slides der for meget på grejet. Det første hold bremseklodser holdt 500 km!)

Giants Maestro bagaffjedring , som var den egentlige grund til at jeg købte lige netop denne cykel, er stærkt anbefalet på nettet og i anmeldelser. Her er min kommentar: DET virker! Bagenden er plush, uden at den er blød. )

onsdag den 11. januar 2012

mandag den 9. januar 2012

Autovask ! ?

Så lykkedes det vores mega beskidte MTB-cykeltøj at tage livet af vores vaskemaskine. Så pludselig søndag måtte vi på jagt efter en ny. Heldigvis havde nogle af de store butikker åbne og lager, så en ny kom i hus.

Og sikke en maskine, den kan alt, incl vaske bil!

klik på billedet for større version 

Men, hvor er cykelvasken, om jeg må be!?

fredag den 6. januar 2012

Verdenens første Tweed Run

Hvis man er lidt cool, så har man en singlespeed cykel, helst en fixie, og er man über cool, har man også en tweed jakke og kasket på medens man fiser rundt i byen og lader sig beundre.

I London arrangerede online cykel forumet "London Fixed Gear and Single Speed"  i 2009 hvad de troede var verdens første parade TweedRun-løb. En tur for 400 ryttere gennem London iklædt klassisk britisk cykelantræk, hvilket betyder tweed jakke og plusfours.

Jeg tør vædde på de har haft det superhyggeligt, for konceptet har spredt sig ud over hele verdenen, ifølge wikipedia 37 steder, men jeg kender nummer 38, for i efteråret afholdte vi "OrdrupCC formal classic cup" og Team Sol og Sommer var naturligvis på pletten.


Dagens vinder blev Arne, der kom tættest på det klassiske koncept, men fine var vi alle, og kors hvor der blev kigget, da vi kørte op gennem Charlottenlund iklædt pænt tøj og cykelbukser.




Men, der er nu alligevel intet der slår den rigtige vare!

Her er det min farfar, Asger der er taget fra Lemvig til København i 1936 for at køre en tur foran rådhuset sammen med sin bror Hakon, deres svoger Thorvald og Hakons søn Jørgen... Verdenen første Tweed Run, se DET er cool!

Hakon, Asger, Thorvald og Jørgen
i København til verdenens første Tweed Run
1936

søndag den 1. januar 2012

Farvel til 2011 og Goddag til 2012

Årets sidste dag faldt på en lørdag, så den traditionelle nytårstur blev kørt i klubben, afsluttende med champagne og kransekage i klubhuset bagefter. En dejlig dag, hvor kong frost regerede og svøbte alt ind i rimfrost, sågar cykelbrillerne måtte gnubbes rene i ny og næ. Men, skovbunden var frosset og lynhurtig! Så det blev til en masse leg; race i skoven samt en konkurrence om hvem der kunne nå længst op at Djævlebakken i Dyrehaven. Fornøjeligt..


Med endnu en superdag på cyklen fik 2011 en afslutning, der lever helt op til et cykelår som har været helt fantastisk.  Personlig rekord på 7.273 km, en forrygende genoptræning i foråret, et seriøst vægttab og mange gode træningsture med 9-holdet, Harzen, Telemark Tour og sidst med ikke mindst: Coast-to-Coast med svogeren i august.

Masser af gode timer med gode venner og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer. Tak, alle sammen!

Grafisk ser året således ud:
Man ser starten af året, hvor sofaen måtte holdes grundet styrtet  november 2010, et meget højt træningsniveau april til august, men også at luften gik lidt ud af ballonen efter C2C turen, som jo var hovedmålet for året. I november og december er det blev til en ugentlig MTB-tur. Bortset fra et en gang om ugen er for lidt, så betyder det ikke noget at der ikke er kørt så mange kilometre, for på singletrack i skoven er hver eneste kilometer toptræning.

Hvad byder 2012 så på?

Jo, det bliver med garanti et endnu bedre år, for i år skal hele Team Sol og Sommer på tur, ikke bare Harzen men også endnu en runde af Coast-to-Coast skal vi dele fornøjelsen af. Arbejdsmæssig ser 2012 dog noget truende ud, så jeg tror ikke helt på samme træningsniveau som i 2011. Det bliver nok omkring 6.500 km, og efter en noget animeret december skal der også smides nogle kilo igen. Kort sagt er målet for 2012 at få kørt nogle gode kilometre i godt selskab med venner og min søde kone.. hverken mere eller mindre. ;-)

Godt nytår!