søndag den 30. maj 2010

Seks slappe slanger på slangerupvej!

Ny dansk rekord: 6 slappe slanger på 200 meter på en almindelig torsdag aften!

Første gang et snakebite, anden gang var slangen død på forhånd, tredje gang en sten der klippede hul i dækket, fjerde gang var ventilen for kort, femte gang og sjette gange var det slangen der sneg sig ud af hullet.

Så var slanger, lapper, CO2-pumpen og min tålmodighed sluppet op, og mobiltelefonen måtte i sving. Så er det rart at være to i Team Sol og Sommer, den flittige og så lappekongen.

onsdag den 26. maj 2010

Forlæns og baglæns

Selvfølgelig skal det vælte ned med regn til Skjoldnæsholm løbet, selvfølgelig. Regn og cykelture hører sammen som snorkel og våddragt. At DMI melder noget andet, er helt ligegyldigt. Når det røde lyn findes frem, vælter det ned... sådan er det bare.

Så nu har jeg ikke alene slidsår foran på benene efter et vådt Grindstedløb, fanme om jeg ikke også har det bag på benene efter et vådt Skjoldnæsholm. På en måde er jeg ved at arbejde mig igennem et helt Danmarkskort, forlæns og baglæns på mine ben.

Team Sol og Sommer kørte for en gang skyld sammen, idet jeg valgte at prioritere en god 82 km tur med gemalinden frem for den længere 145 med drengene.

Vi lagde ud i et godt tempo i regnen og da vi havde katapulteret de øvrige OCC´ere på distancen af sted, satte vi tempoet lidt ned, så Hanne også ville overleve hele turen. Da vi havde ventet til sidste holdafgang i håbet om at regnen stilede af, overhalede vi ganske mange hold. Jeg var ganske enkelt super godt kørende og Hanne holdte godt fat i baghulet.

Det er lidt sjovt at cruise forbi selv pænt store felter, med hænderne på ryggen, medens konen luftes pustende i baghjulet ;-)  hæ hæ.... vanvittigt ondt, ikke? Jo, men fanneme morsomt! Vel kun ret og rimeligt at jeg ramtes af en punktering få kilometre før mål. Hybris og nemesis.

På den måde fik Team Sol og Sommer OCCs næstbedste placering på dagen, idet Hanne kom ind som 12 af 149 kvinder!

For at få tilstrækkeligt med kilometre tog jeg cyklen hjem fra Roskilde, op over Ballerup. Mange spændende småveje, fremfundet af den geniale Garmin GPS. Og på den måde krydsede jeg 1.000 kilometer stregen i maj måned, cool nok.

(Og så er miraklernes tid ikke forbi. Hjælperytteren ikke alene fik en god tid, men gennemførte uden defekter!! Velkommen tilbage på Specialized, Flemming)
Våde og trætte ryttere får tiltrængt kage

søndag den 23. maj 2010

Barolo-økonomi

I serien af gamle kvitteringer, får du her en prisliste for gamle Barolovine.

Historien er, at første gang jeg fandt ud af, at rødvin faktisk smager godt og ikke bare en noget surt rævep... var, da jeg smagte en rigtig god Barolo, importeret af svogerens firma. Selvfølgelig skulle et par sommerferier senere gå til Piemonte, så Barolo kunne studeres lidt nærmere. Belæsset med telt og badedyr besøgte vi to år en campingplads mellem Barolodistriktet og Middelhavet. I byen Barolo fandt vi en gammel vinbonde, der var begyndt af sælge ud af sine gamle vine. Således kunne vi i 1996 købe en 3liters flaske fra 1974 med Barolo-vin. Det svarer til cirka 169 kr for en normalflaske 22 år gammel DOCG Barolo. Det fandt og finder man ingen andre steder! Selvfølgelig købte vi bredt gennem de forskellige årgange og stablede en vertikal prøvesmagning på benene. Så vidt jeg husker, havde de fleste vine en tydelig brun kant og en svag eddikesmag. De havde tydeligvis haft deres bedste dage. Men, pyt, det var en fornøjelse!

Barolovine er desværre blevet uhyggelig dyre, så, når jeg sælger et eller andet som fx mine gamle vinterdæk, pedaler eller lign, er jeg gået over til at bede om betalingen i Barolo. Så er det ikke mig selv må fiske pengene op af lommen (eller det virker i det mindste ikke sådan ;-)  )

Det første motionsløb

Oprydningen er gået i gang, så vi er klar til ekspropriationen. Omhyggeligt har vi gemt kvitteringer igennem alle årene, nu er det slut. Men enkelte skal nu vises frem, som fx denne:
50 km på 3 timer og 27 minutter, hvad siger du så?  Så vidt jeg husker havde vi tre depoter undervejs, og jeg erindrer tydeligt hvor ømme mine ben var bagefter.

ak ja ;-)

torsdag den 20. maj 2010

De korte ærmers aften

Tænk, så skete det alligevel! En sommeraften, hvor man kunne køre i korte bukser og ærmer!

Høj solskin og 86 km vest for Farum i godt selskab.

Skønt, at få luft til ben, arme og fingre!

tirsdag den 18. maj 2010

Denne rute har muligvis ikke fortov eller gangsti

Sidder og er ved at planlægge en sommercykelferie, måske til Prag. En lang cykeltur starter naturligvis med første etape, så jeg spurgte lige Google hvor langt der er fra København til Gedser. Som det ses, behøver man faktisk ikke cykle så langt, blot man udnytter færgerne.

Og godt det samme, for som Google lakonisk meddeler: Denne rute har muligvis ikke fortov eller gangsti. 

lørdag den 15. maj 2010

Lidt om regn og dårligt vejr

Det er ikke det gode vejr, der har præget Danmark i år. Sneen lå jo næsten til påske og efterfølgende har vi haft det pænt koldt og temmeligt regnende. Således også i dag, hvor det både blæste, regnede og var yderst beherskede temperaturer.

Sneen satte sine spor i kørselsdagbogen, for det er svært at få kilometre i benene, når det mest minder om Dansk Vandrelaug på tur i skoven. Men efter sneen forsvandt og racercyklen blev fundet frem, er der kørt uanset vejret. Og, det ses i statistikken. April var ny rekord, og her midt i maj er vi godt over 600 km og prognosen for måneden ligger et godt stykke over 1.000 km. Det gode vejr sidste år til trods, er 2009 nu indhentet.

Vel er det ikke behageligt med regnvejr, men det værste stykke er faktisk fra morgenbordet og ud på cyklen. Når man først er kommet af sted, og endorfinen ruller i blodet, er det såmen dejligt nok. Og husker man at nyde det bare lidt, kunne man fx i dag høre lærken slå sine triller mellem regndråberne. Vel er det ikke sommer, men når bøgen står lysegrøn og fuglene synger, minder det en lille smule om det. (Du skal blot ikke smække tænderne alt for hårdt sammen, for munden er uvilkårlig fyldt med sand, som er hvirvlet op fra den forankørende.)

På dagens tur var der diamanter i benene. De mange kilometre begynder nu at komme positivt ud. I lang tid har jeg været i tvivl om, jeg ikke bare blev svagere og svagere. Et fysiologisk mysterium, et omvendt mirakel...mere træning, dårligere form. Grejsdalsløbet gik godt og mine ben var ikke som blødkogt spaghetti bagefter, blot var de tomme for energi. Derfor har jeg mod sædvane spist energibarer og lign til både tirsdags og torsdagstræningen. Ja, faktisk har jeg været kanonsulten hele ugen. Men i dag kørte det bare... klart overskud. Så, måske er der alligevel håb ;-)

fredag den 14. maj 2010

Syv punkteringer til Strø

Den normale torsdagtræning var i anledning af Kristi Himmelfart forlagt til formiddagen. Så skulle der være tid til at kunne nå ud til Strø Bjerge! Sidste år lykkedes det aldrig, et eller andet kom partout på tværs.

Men, også denne gang holdt det hårdt. Hele syv punkteringer! Ja, jeg havde ikke nogen, men resten af holdet tog i spredt formation livtag med håndpumperne. Gårsdagens megaregn havde i den grad rejst alle de små flintesten op, så de stod parat som små sylespidse knive.

Ruten var lagt an på bakkerne, og førte os rundt til steder hvor flere af os aldrig havde været, Spydbakken, Bure Sø og Strø. Jeg har virkelig glæde af min cykelGPS. Med lidt ruteplanlægning hjemmefra, giver den en frihed til komme rundt på steder hvor man ikke lige har været før. Og, da vi så endelig var færdig med Strø, blev vi enige om at afbryde ruten og vende næsen hjemad igen. Ganske som med GPS i bilen, beder man bare Garmin´en om at finde korteste vej til Fem-vejen, og voila, har man korteste rute ad små veje og cykelstier. Den ved godt at man ikke vil cykle på de store veje eller på grusveje. Super!
Jo, der er kønt i Nordsjælland
Billede lånt fra wikimedia

mandag den 10. maj 2010

Grejsdalsløbet - 173 km

Ordrup sendte et pænt kontingent til Årets Grejsdalsløb, og vi fik virkeligt vist farverne frem. Ikke mindst fordi det store 200 kms hold havde så mange punkteringer, at de mere stod ved vejsiden og lod sig passere end de befandt sig på cyklerne.

På 173 var vi fire, og vi havde ingen punkteringer. Men fik til gengæld organiseret en række gode rulleskift. På halvvejen havde vi således kørt med et snit over 33 km/t. Så kom bakkerne til gengæld med Kiddesvej som den stejleste. Compactkrank og bjerggearing i bag til trods måtte jeg stå op. Egentlig utrolig at man kan holde balancen, med den hastighed ;-)

Vi kom derfor rundt med et snit på 29,3 km/t eks depot, og godt 28 incl depot. Fuldt ud tilfredsstillende på den rute.

Vi overnattede på Scandic, som har et specielt tilbud til sportsfolk, og fik en sublim service, incl lov til at tage cyklerne med op på værelset og sen udcheckning, så vi kunne få et bad bagefter. Helt fantastisk!

Og så skulle man jo tro, at det var en rigtig drengeaften i byen, men ak, topmålet af luksus var, at få lov til at gå i seng 21:30 og nyde en lang uforstyrret nattesøvn inden strabadserne. Ultra seriøst! Med til at fuldende luksussen var i øvrigt også badet efter turen. Det var dælme dejligt.

Enten er man ved at være for seriøs eller også bare for gammel, når topmålet af luksus består i at få lov til at gå tidligt i seng og et brusebad.

torsdag den 6. maj 2010

Woodoo

Der hænger en forbandelse over min cykel pt. Ikke bare hver gang, men hver eneste gang jeg tager den frem, begynder det at regne.

Vejret i tirsdags var fint, og jeg tog ikke mine skoovertræk på. Men ikke så snart vi var kommet tilstrækkeligt langt væk, før end regnen væltede ned. Sjældent har jeg frosset mine tæer så meget. Det ligefrem smertede da jeg kom hjem og fik lidt varme i den igen. Det har sikkert set morsomt ud, da jeg stod og rørte i gryden med aftensmad, medens jeg dansede en krigsdans fordi fødderne gjorde ondt.

Krigsdansen hjalp dog ikke, for de lover minsandten også regn på søndag til Grejsdalsløbet. Hvem er det der har nedkaldt en woodoo-forbandelse over det røde lyn?

søndag den 2. maj 2010

180 km regn

Det allerførste indlæg på denne blog slutter af med at rejse spørgsmålet, hvordan forbereder man sig til 300 km regn? Sjovt nok har jeg ofte kørt træningsture i regn, ja sådan gik faktisk hele efteråret, men jeg har endnu aldrig kørt et motionsløb i slagregn. Altså indtil i går...

Sidste år var en sommerdag i korte bukser, men i år var Stjernetour de Grindsted præget af ikke bare silende regn, men ofte også slagregn. Og lige præcis i år, havde jeg valgt at køre den lange distance på 180 km, frem for de normale 125.  Lidt surt ;-)

Nå, men nu kender jeg i hvertfald svaret på spørgsmålet om hvordan man forbereder sig: Man sætter sig op på cyklen!  Der er jo ikke meget at gøre. Skoovertræk og regnjakke, naturligvis, men man bliver altså våd alligevel. Eneste lille trick er at slå et smut indenom Statoil og tage et par af de tynde plastikhansker, man ellers bruger, når man tanker. De er vand- og vindtætte og giver en god beskyttelse mod kolde fingre.

Mine ynglings cykelbukser er topmodellen fra Gore, det er dem, der sidder allerbedst på mig. Men af gammel vane plejer jeg at køre de lange strækninger i Assos topmodel, der ved jeg, at rumpen har det godt. I år tog jeg så Gore-bukserne på. En af grundene til den gode pasform er, at buksen er syet i mange paneler, dvs stykker, der gør, at de smyger sig rundt om kroppen. Men mange paneler giver også mange syninger, og det kan jeg mærke i dag. Foran på lårene, øverst oppe, har syningerne skrabet huden af. Så ved jeg det... Assos til de lange strækninger! (ihvertfald når det regner og huden er helt opløst)

På et tidspunkt skete der et styrt i feltet 5-6 mand foran mig. Jeg var så stiv, at jeg ikke nåede bremserne, det gjorde de andre til gengæld. Så er der jo ikke andet at gøre end at styre sig ind i mellem væltede ryttere og folk der er standset. Med 30 km/t strøg jeg lige igennem bøvlet, og kan garantere for at det var den mest smalskuldrede cykelrytter der endnu er set ;-)

180 km ruten gør løbet til noget helt andet. Hvor 125 km ruten er hel flad, en rigtig tonser hvor man i et godt felt kan køre endog meget stærkt, er de ekstra 55 km alle placeret i Vejle Ådal med de mange stejle bakker. Grejsdalsløbet light, ja faktisk kørte vi på ruten. Uha, det bliver hårdt, når det ikke kun er 55 km men 175 i næste uge! Utroligt kønt, men jeg tror nu, jeg næste år vil køre 125 km, for det er netop fladheden der gør StjerneTour de Grindsted til noget specielt.

Men som altid en dejlig oplevelse, specielt bagefter ;-)