fredag den 29. juni 2007

Eftervirkninger fra Vätternrundan II

Vægttabet blev permanent, og er nu oppe på 2 kilo. Det er interessant, at kroppen reagerer sådan.

Vægten står nu på 83,9, og så er det spændede at se hvad den står på, når vi er kommet hjem fra USA. Det plejer ikke at gå godt.

torsdag den 28. juni 2007

Trek Top Fuel 9.8 WSD

Hannes nye cykel

Ramme:
OCLV Black Carbon w/R1 Race Tuned Suspension, unified rear swingarm, Hi/Lo chainstays, oversized sealed bearings, 90mm rear wheel travel
Foraffjedring:
Fox 32 F100 RLC w/air pressure, compression, rebound, lockout, alloy steerer, 100mm
Bagdæmper:
Fox Float RP23 w/3 position tunable Pro Pedal, rebound, custom tuned
Hjul:
Bontrager Race Lite
Dæk:
Bontrager Jones XR, 26x2.2/2.25"; 120 tpi, folding
Skiftegreb:
Shimano Deore XT, 9 speed
Forskifter:
Shimano Deore XT
Bagskifter:
Shimano Deore XT "Shadow"
Kranksæt:
Shimano Deore XT 44/32/22
Kassette:
SRAM PG970 11-32, 9 speed
Pedaler:
SPD XTR
Saddel:
Bontrager Race Lite FIT
Saddelpind:
Bontrager Race X Lite ACC carbon
Styr:
Bontrager Race X Lite carbon, 0mm rise, 31.8mm
Frempind:
Bontrager Race X Lite, 7 degree, 31.8mm
Styrefitting:
Cane Creek S-3 w/cartridge bearings, sealed
Bremsesæt:
Shimano XT, hydraulic disc; 160mm rotors

lørdag den 23. juni 2007

På lørdagstur med OCC

Kørte med drengene fra OCC på 9:30 turen i dag. Kom op på 88 km, det var faktisk lidt hårdt. Jeg var til fest i går aftes med mine MPA-medstuderende, og det blev lidt sent, hvilket måske kan forklare lidt af dagens mosen. Men jeg synes også jeg er lidt øm i benene nu, og det kan jo næppe skyldes gårsdagens fest...

Der var for en gang skyld arrangeret frokost i klubhuset, og der var nok mere end 40 ryttere tilstede i dag, så det var ualmindeligt hyggeligt. For mit vedkommende blev det så også den sidste lørdagstur inden sommerferien, idet vi flyver til SanF næste lørdag.

Jes og jeg blev enige om, at vi ville give hjemmesiden et fur efter sommerferien, det trænger den meget til, og ingen af os er på telefonlisterne, så vi går glip af alle informationerne.

Hanne kørte ikke med, trængte til at sove. Rigtigt mange spurgte efter hende, og det er jo dejligt, at man går lidt op i hinandens ve og vel i klubben

fredag den 22. juni 2007

Eksamen i SoftIssues overstået

SoftIssues er organisatonsudviklingsteorier, altså hvad kan man sige om hvordan man får organisationer til at udvikle sig, og hvad er det for noget med alle de værktøjer der vælter ind over os som fx LEAN, Prince2 og ITIL.

Jeg fortalte om hvordan Gentofte sygehus havde brugt Storytelling som et middel til forsøge at placere hospitalet i den nye regionsplan.

Det gav et lille 10-tal. Det vejer så op på det store 11-tal jeg fik i økonomi forleden....

Godt nok!

torsdag den 21. juni 2007

Team CSC er ren

På politikens hjemmeside offentliggør læge Rasmus Damsgaard resultatet af sin store test af cykelrytterne på Team CSC. Over 400 tests har han taget, heraf mange af dem udenfor løb, og de er alle rene og med en hæmatokritværdi under grænserne. Men nok så vigtigt har han lavet en blodprofil på rytterne, dvs en sammenligning over tid af hver eneste rytters blod, og den viser ingen ændringer ud over hvad der normalt kan forekomme.

Det er ærgeligt, at der skal så drastiske midler til, for at generobre tilliden til cykelrytterne, men det skal der!

Hvis cykelsportens bagmænd vil andet end levere god underholdning, (som kun medicinalproducenter vil kigge på) må de komme op af stolen og udbrede Rasmus Damsgaards testsystem til de andre teams også.

Fantastisk ærgeligt, at Bjarne Riis ikke benyttede lejligheden ved hans indrømmelser til at sige, at han havde været der, og væmmedes ved hvad han så, og det var derfor han havde lavet Team CSC. Netop for at rense ud i systemet. Så ville han formodentlig været kommet længere end ved blot at fastslå, at han vandt et løb bland lige(dopede)mænd, og at selve præstationen stadig var et højdepunkt i hans liv.

Eftervirkninger fra Vätternrundan

I de første dage efter løbet var jeg en lille smule øm i de store lårmuskler foran på benene, men egentlig ikke mere end så ofte ellers. Til gengæld har jeg tabt 1,5 kilo, selvom jeg har spist rigtigt meget både under og efter løbet. Lad os se hvor meget af det, der er vand der er presset ud af systemet.

På grund af eksamen, har jeg ikke haft mulighed for at cykle de sidste par dage, men idag havde jeg et high-speed forløb på 20 kilometer. Mod Farum lå hastigheden mellem 34 og 45. Jeg oplevede ingen problemer, tvært om.

Nu har jeg så fundet ud af at 300 km, under de gode forhold der var, intet problem er. Spørgsmålet er derfor hvilket mål jeg skal sætte mig for næste år? Under 11 timer? Måske, hvis forholdene er som i år.. (for det er helt sikkert, at vi skal deltage næste år, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre)

tirsdag den 19. juni 2007

Eksamen i Velfærdsøkonomi

Så blev den klaret. Vi havde skrevet en genial synops, der resumerede store dele af pensum på 7 sider, og valgt en case omkring den liberale tænketank Cepos forslag til hvordan Ny Alliances skattepolitik skal fortolkes og financieres.

Det gav dagens eneste 11-tal, som kun undgik at blive et 13-tal fordi censor og eksaminator "var fra danmark", som de sagde. Ramt af janteloven, må jeg så tilføje. Uh, det ville ellers have lunet med 13 efter gårsdagens katastrofe.

Et 11-tal, uanset størrelsen, og 13 bliver begge til 12 efter den nye skala, så pyt.

Finn var oppe før mig, og kunne fortælle mig, at de gerne ville have lov til at snakke og spørge, så i dag skulle strategien være anderledes. Nåede lige at skære ned på mit indlæg der ellers var timet til at skulle vare de 25 minutter der var til rådighed. Tak, Finn!

38,7 km/t i snit!

Der er naturligvis også andre der skriver om Vätternrundan i deres blog. En af de bedre er svenskeren Martin Tollén. Martin havde som mål at komme rundt under 10 timer, men måtte opgive målet på grund af den kraftige vind der var de sidste 100 km. Det svarer også meget godt til min erfaring. Martin kom dog alligevel ind med en pæn tid på 10 timer og 26 minutter.

Som Martin skriver, er Vätternrundan et motionsløb, hvorfor bedste tider ikke opgives, men alligevel kan man jo med lidt programmeringsmæssigt flid lokke en samlet oversigt ud af løbets resultatside. Denne liste viser, at bedste mand er OL-gulmedaljevinderen Bernt Johansson med en tid på 7:43 timer hvilket giver et snit på 38,7 km/t på de 300 km!

Det er sgu hurtigt!

Læs mere her: http://martintollen.blogspot.com/2007/06/plats-1782-p-vtternrundan.html

mandag den 18. juni 2007

Eksamen i Konstruktivistiske Analysemetoder

Øv!

Det gik slet ikke som planlagt. Eksamensstrategien var lagt an på fagets bekendtgørelse, samt eksaminators oplysning om hvordan hun ville eksaminere. Sådan var virkeligheden ikke, så jeg kom godt ud i tovene. Jeg nåede lige at advare mine kumpaner Hanne og Finn, inden de skulle ind.

Det blev til et 8-tal, hvilket vel også var fortjent, taget det jeg fik sagt i betragtning....det ærgrer mig jo blot, at det kunne have været anderledes, hvis jeg havde vidst...! Jeg havde selv forestillet mig et 9-tal. Men, noget andet er at både 8 og 9 efter den nye skala konverteres til 7, så det er vel lige meget.

Set i forhold til Finns og Hannes karakterer er karakteren dog OK. De kan faget bedre end jeg.

Pyt, næste eksamen er i Velfærdsøkonomi i morgen. Gad og vide om de helst kun vil høre mig snakke som i konstruktivismen, eller de også selv vil deltage, som tilfældet var, da vi var oppe i kernefagsopgaven? Hvilken strategi skal jeg mon vælge?

søndag den 17. juni 2007

Kaj kom i mål

Kaj, som jeg passerede og fik en sludder med undervejs på Vätternrundan, kom i mål. Kaj er 83 år og deltog for 10. gang. Imponerende! Det skulle dog være den sidste, for det var for koldt, man kunne ikke engang tage en lur undervejs! Men, mon ikke det lykkedes lidt op ad dagen, da solen fik magt? Jeg havde tænkt en del på, om han nåede i mål, for han ville gennemføre for at få 10 årsnålen. Og her til aften fandt jeg Kaj på resultatlisten. Han startede klokken 20:06 og sluttede 18:05

Billedet er fra Alpetramp 2005, men cyklen er den samme.
Godt kørt!

Vätternrunden klaret!

Godt og vel klokken 18:00 ankom vi i Motala. Hannes nye GPS førte os lige til døren. Selv om jeg ville have forsvoret det, er vi faktisk imponerede af den lille dims. Jeg ringede til Jørgen for lige at finde ud af hvordan landet lå, inden vi bankede på døren. De lå alle 5 og sov i et telt i haven, og Jørgen havde fortalt hans svenske familie, at vi ville komme. Mit startnummer lå skubbet ud under teltdugen, så alt var fint. Vi gik i gang med at slå teltet op, så jeg også lige kunne få et par timers hvil. Jørgens venlige famillie dukkede op og hilste os så hjerteligt velkommen. Årets besøg i Motala er åbenbart anledning for den svenske og danske familie til at feste og grille sammen, og det kan man jo også lige så godt, når det nu er forbudt at føre bil før efter 6 timers hvil. De ville gerne have os med til festen lørdag aften, men jeg skulle jo hjem og lave lektier, så det blev ikke til noget i år. Måske næste år!

Efter teltopslaget gik vi ned i startområdet for at se byfesten. Vätternrundan er jo hele byens fest. Der er over 14.000 deltager i løbet og hele byen er på den anden ende. Det blev nu bare lige et kort trip, for at få noget aftensmad, som blev løbets officielle kylling-bacon pastasalat. Det smagte fortrindeligt. Hjem til teltet og til køjs omkring 21:00. Jeg nåede lige ned og vende et par gange inden Thit kom ind og skulle i seng også. Vi lå og småsludrede lidt, indtil jeg besluttede mig for, at jeg vist lige så godt kunne stå op 22:30. Jeg vendte mig lige en gang og sov så fast indtil uret ringede 23:00.

Cyklen og dens lys havde jeg klargjort inden jeg lagde mig, så det var kun mig selv jeg skulle gøre klar, men alligevel blev det hele lidt hektisk til sidst. Hanne stod op og hjalp mig med at montere startnumrene. Så skulle cyklen lige pumpes, men hvad var nu det? Pakningen der slutter til omkring ventilen i fodpumpen var der ikke?? Satans unger...under gårsdagens fødselsdag havde de åbenbart haft pumpen skilt ad og kun delvist samlet den igen... Nå, der var heldigvis pumper i startområdet.

Ankommet dernede kørte Jørgens søn, Allan tilbage igen, fordi han havde set en Nefa lygte i garagen, og give overpris for en ved startområdet ville han ikke. Sådan har vi alle forberedt os lidt forskelligt.

Starten gik med motorcykel forkørsel ud af byen... hvor er det dog et stort arrangement. Der startes med 60-70 mand hver andet minut fra klokken 20:00 til cirka 5:30!!

Jeg havde inden starten besluttet mig for en strategi, der tilsagde, at jeg ikke ville køre med de 300 som mål, men bruge depoterne som mål, og på den måde skære elefanten op i mindre og lettere bidder. Målet var ikke en god tid, men blot at gennemføre. På Vätternrundan ligger depoterne tæt, men det første depot efter 43 km sprang jeg nu over, jeg lå lige i en god gruppe, som dog desværre gik i opløsning umiddelbart efter. Men efter lidt trilleri kom det næste tog, så det var ikke noget problem. Da jeg ikke kendte mit egen formåen på den anden side af de 150 km havde jeg besluttet mig for ikke at tage føringer, men bare lade mig trække. Det er utroligt, at man kan ligge med en fart af 35 km/t og næsten ikke lave noget, når blot man ligger midt i gruppen!

Ved 80 km tog jeg ind på depot og smagte den legendariske blåbærsuppe. Den var nu ikke varm, men koldlunken. Det var f... også koldt, omkring 7 grader. Bollerne smagte mig ikke, men jeg blev vant til dem, for de serveres hele vejen rundt! Sportsdrikken var kanon, og jeg kørte resten af løbet med sportsdrik i den ene flaske. Det tror jeg, jeg skal gøre fremover, der var kanon meget energi i, og salte, så jeg trængte faktisk ikke til salt. Noget jeg ellers ofte gør når jeg kører løb.

På vej ud af depotet tog jeg min regnjakke på, temperaturen var nu nede på 6 grader. Helt mørkt blev det nu ikke for solen hang lige under horisonten. Den dyre lygte var vel ikke nødvendig, men en stor behagelighed. Kort før næste depot i Jönköbing kunne den slukkes, nu var det efterhånden blevet lyst.

Jönköbing nåedes klokken nåedes klokken 4:08, så det havde taget mig 3 timer og 48 minutter at køre de første 109 km, hvilket giver et snit på 28,7 incl depot. Medens jeg spiste pølser og betonkartoffelmos, i det der kaldes verdenens største pølsevogn, stod solen op, og begyndte at sende sine varme stråler ned på os. Det var dejligt og regnjakken kom af. Den var drivende våd på indersiden! I Jönköbing havde de også bananer. Det var dejlig! Der går nemlig ikke mange minutter fra man har spist en banan, til det kan mærkes i benene, så jeg tog lige et par stykker med i lommen. Jeg var ellers fuldstændig uberørt af den første tredjedel af turen. Kunne ikke mærke den i benene og ej heller i ryggen. Så al den træning har båret frugt!

På vej nordpå fik jeg følgeskab med en tysker som insisterede på, at jeg måtte være fra Danmark. Dels gr. mit røde cykel tøj, men også for den lidt aggressive kørsel. Jeg træder nemlig også på vej ned af bakkerne. Han mente, svenskerne havde en mere afslappet kørselsstil. Her så vi så også det eneste uheld, jeg var vidne til, under løbet. En cyklist havde ramt en modkørende bil frontalt, han lå på vejen og både politi og ambulance var der. Bilens buler så nu ikke så slemme ud, så vi smuttede bare forbi.

På depotet i Hjo blev der serveret lasagne. Det var nu ikke ringe, selvom maven undrede sig lidt... pølser klokken 4:00 og lasagne klokken 7:00, blåbærsuppe for hver 40 km.. ja ja, men det gik nu meget godt. Hjo ligger i afstand 178 og blev nået klokken 7:14. Det er et snit på 26,2 incl de 3 depoter forinden.

Der er mange piger på ruten, vel cirka en fjerdedel, og nogle af dem kører rigtigt stærkt. Men, der er nu også mange af deltagerne som kører i et meget moderat tempo. Meget få cykler er af carbon, de fleste har ikke kostet meget over 8.000,- Masser af cykelkurve men egentlige bedstemorcykler, som på Tøserunden, ses nu ikke.

Næste depot er Karlsborg ved 210 km. Borgen ser spændende ud, den kunne man godt dyrke en anden gang. Jeg smed mig i græsset, nød solen og ringede til Hanne for at fortælle at de første 200 var overstået vel, og at nedtællingen til den sidste tredjedel var begyndt. Jeg kunne godt mærke kilometrene i benene nu, men ikke noget der generede.

På vej ud af Karlsborg traf jeg den ældre herre fra Als, som vi mødte på Alpe- og Stjernetramp. Han er 83 år gammel, og kørte løbet for 10. gang! Men, det ville blive sidste gang sagde han. Det havde været for koldt og der var så mange andre løb i Danmark man kunne deltage i istedet. Skulle bare lige have 10års medaljen. Sidste år havde det taget ham 23 timer at komme rundt!!

Det er sjovt at begynde at lære sin egen krops reaktioner på store udfordringer at kende. Kroppen protesterede ikke mod, at blive ved med at skulle arbejde, den kørte faktisk fint, men de indre energidepoter var tømte, og styrken hang 100% sammen med kalorieindtaget. Så på vej ud af depoterne kørte det fint, på vej ind til depoterne knapt så friskt. Krisen kom kort før depotet ved Hammersundet ved 258 km. Strid, strid modvind og en lang sej bakke, og benene var helt tømte. Da jeg jo nu ved, hvordan kroppen reagerer var det bare med at få hældt noget energi på igen. Et godt langt hvil, 2 boller, 2 bananer (havde de her igen! Juhu!) og 3 omgange blåbærsuppe samt 2 bananer i lommen, så var jeg kørende igen. Det tog lidt tid, men målet var jo ikke en god tid, men blot det, at fuldføre.

Det sidste depot i Medevi sprang jeg over, der var blot 21 km til mål.

Motala nåede jeg klokken 13:12, og her stod Hanne og ungerne parate til at vinke mig ind. De havde haft en hyggelig dag, og Thit havde fået købt en kjole. Asger synes dagen havde gået hurtigt, til trods for at han var blevet slæbt ind i 1000 tøjbutikker. Vi sad lidt på plænen og nød en øl og en omgang pasta, inden vi gik op for at slå teltet sammen. Her blev vi modtaget af Jørgens familie som forærede mig endnu et diplom, en hjemmelavet medalje samt ditto bloklys med Motala-inskription. De var utroligt søde og bød os velkomme næste år igen.

Hjemturen blev udskudt lidt, idet vi lige skulle have fundet et par startkabler. Køletasken havde kørt hele dagen, og på vejen derop havde vi jo også ladet mit nye cykellys, så der havde nok ikke været for megen strøm på bilen i forvejen. Hanne kørte og jeg sov. Selv om jeg prøvede at underholde, kunne jeg bare ikke holde øjnene oppe. 6 timers hvilereglen er nødvendig!

Alt i alt en superb tur i høj solskin da først solen stod op. Kom i mål på 12 timer og 46 minutter med et snit på 23,5 km/t. 300 km og 1660 højdemetre. Uden pauser giver det 10:47 med et snit på 28,0 km/t. Tophastigheden blev 69,5 km/t og den stejleste bakke var 8%.

Jørgen og Allan måtte udgå. Allan havde ikke trænet så meget og havde store problemer med en ankel. Jørgen fik holderen til sin cykellygte ind i forhjulet og tog et hop hen over styret. Væk var 5-års medaljen! Heldigvis kørte han ikke hurtigere end 10 km da det skete. Var der sket på vej ned fra Husqvarna mod Jönkobing ville det kunne have gået meget værre, for her var farten oppe på 60 km/t. Hans håndled var noget stift og han humpede noget. Håber det hurtigt går over igen, men nu er argumentationen da på plads for at købe en ny cykel! Jørgens brors nabo slog mig med 7 minutter. Det var han glad for, da han nu ikke kunne slå Jørgen.

fredag den 15. juni 2007

Starttid flyttet!

Så fik vi vores starttid til Vätternrundan flyttet!
Vi havde oprindelig 5:20 som starttid, fordi Jørgen havde ønsket en sen tid. Hvad han mente var omkring klokken 1:00-2:00. En så sen tid ville være et problem, dels ville der ikke komme nogen efter os, vi kunne koble os på, dels ville vi have haft fejebakken i r.. hele tiden. Nu har vi fået 00:24 som starttid. Det betyder ganske vist ingen søvn, men pyt.
Så nu har Kuotan fået påklistret reflekser, det kræver de jo de svenskere, og Hanne må i cykelbutikken og skaffe en ordentlig forlygte der kan lyse vejen op når man kører med 30 km/t. Jeg tager nemlig selv ud til min studiegruppe, for at forberede mit til eksamen på mandag og tirsdag. Så henter hun mig der ved 11:00 tiden. Sveriges meteorologiske tjeneste melder ingen regn, hos DMI vælter det ned. Vi stoler på svenskerne.

onsdag den 13. juni 2007

Tre dage til Vätternrundan, regn?

Jeg kom sidste år til at sige ja, da en kollega spurgte mig om jeg ville med på Vätternrundan. I 2006 var det et aldeles henrivende vejr, så, jo selvfølgelig ville jeg med.

Nu sidder jeg her og kigger på vejrudsigten, der lover bunkevis af regn på lørdag! Hvilket giver mig mindelser om en påsketur på 112 km sidste år i 2 graders varme med regn og modvind. Det var f.. hårdt. På et tidspunkt var mine fingre så stive, at jeg måtte have dem i munden for at tø dem lidt op, så jeg kunne skifte slange efter en punktering. Vi kørte indenom en trælasthandel for at købe gummihansker, cykelhandskerne var gennemblødte. Og, Vätternrundan er 300 km!

Jeg har kørt godt 3.000 km i år, så formen burde være i orden, men jeg har aldrig kørt længere end 150 km, så jeg er lidt spændt på hvordan det går.

Hanne aftalte med min svoger Finn at de vil deltage næste år... gad og vide hvad hun nu lige havde gang i? Hun påtænker ellers at starte på MPA til vinter, og det er sgu hårdt nok skulle jeg hilse og sige..sidder lige og læser til eksamen. nja..skriver blog...det er nok en overspringshandling.

Hvordan forbereder man sig til 300 km regn?