Og efter en lidt forsigtig start, konstaterede også Hanne, at færdighederne fra sidste vintersæson var der, hvorefter farten blev sat op, og der blev kørt op og ned af grøfter til den store guldmedalje.
Men selvfølgelig ikke ikke uden at være i jorden et par gange eller tre, as usual. Og her kom det helt ukarakteristiske Uhu uh hu!
Hvad var nu det, nåede jeg at tænke.. Hvis det gør ondt, plejer der at komme en stille ed, ikke et lille fint Uhu. Hmm, der løb noget sort fra drikkedunken hen over cyklen og ind over benet og rundt om knæet.. Vand fra drikkedunken? Umuligt: Hanne, skov, MTB, styrt og vådt tøj plejer at hænge sammen som amen i kirken, og det plejer bestemt ikke at udløse et Uhu uh hu! ?
JEG LIGGER PÅ EN SLANGE! skreg Hanne og sprang op med en forbavsende hastighed.
Og her er så et billede af et stykke banankage med kaffe til efter hjemkomsten. Det var hårdt tiltrængt ;-)
1 kommentar:
Hej
Tak for turen - ja jeg fik lige pulsen op, da jeg lå sammen med snogen.
Kh Hanne
Send en kommentar