mandag den 21. juni 2010

Men fadølsanlægget gik i stykker

I lørdags var der sommer-grill-dag i OCC. På en eller anden måde var jeg blevet blandet ind i arrangementskomiteen med ansvar for grillen og drikkevarerne.

Team Sol og Sommer skulle alle tre ud på skovvejene i Dyrehaven, men men men, fadølsanlægget var desværre gået i stykker, så medens resten af holdet holdt familiedag i skoven, fes jeg rundt for at finde et nyt anlæg.

Det lykkedes, og da resten af holdet kom hjem til klubhuset var det allerede blevet en rigtig hyggelig dag. Flere mente dog det var noget af en undskyldning...  :-D

Det blev i det hele taget en super klubdag, gode venner, god mad, fadøl og rødvin. Og, Jes havde arrangeret en supertur for børnene, inklusiv enkeltstart, diplomer og is. Super!

Men mange kilometre er det godt nok ikke blevet til i juni!

Ingen kommentarer: