Og løbet er givet frit... foran rytterne står fire alvorlige kilometre med to bjerge, hvor de lette bjergryttere vil forsøge at sætte de tungere tempospecialister. Den tunge tonser i front ved, at hvis der sker et udbrud på Skodsborgbjerget vil han ikke kunne hente det igen. Fronten af feltet sætter derforet malende tempo på 31 km/t op af det første bjerg. Som en lyserød occ-muskel strækkes feltet, og temporytteren i front har ikke kun forhindret et udbrud, men finder pludselig sig selv klart foran feltet. Det kommer til at gøre ondt. Efter bjerget sætter han tempoet op til 40 km/t. Som en lang elastik må feltet nu samle forspringet op. Tempoet nærmer sig de 47 km/t. Bagenden begynder at falde fra. Inden næste bjerg er udbruddet lukket, men tonseren forsætter med 32 km/t op af det næste bjerg, og nu er bjergrytternes chance kørt. De står stille som et træ i Harzen. Ude på de åbne sletter foran Eremitagen slider vinden i feltet, men det malende tempo på 41 km/t forsætter. Ved opløbstrækningen begyndelse, omfartvejen rundt om Tårbæk, ser vi sprinternes første udbrud, men det malende tempo knækker forsøget, og de første sprinter er hurtigt kørt ind igen. Med 200 meter til mål kører de stærkest sprintere igen, og løbet afgøres i en hidsig duel.
... Undskyld, jeg er ved at læse Jørgen Leths bog, Det uperfekte menneske.. og lod mig vist rive med. Den er rigtig rigtig god! Ikke en bog man lige spurter igennem.
Nå ja, og så var det i øvrigt en god afslutning på en god cykeltur i dag. Gæt hvem det var, der trak feltet de sidste 4 km :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar