Med det inderste af neglerødderne

Den korte historie: Roskilde holdmatch: 90 km i kuperet terrain, med et snit på 35,0 km/t.... Jeg troede sgu ikke jeg havde overlevet...

Den lange historie:
OrdrupCC stillede med to hold til årets holdmatch, et på 7 mand for de rigtigt hurtige, og et på 8 mand for de hurtige. Helt præcis hvad jeg skulle på den galej, ved jeg ikke, har jo ikke kørt så meget som en kilometer de sidste 14 dage!

Ruten er på 30 km i det kuperede terrain ved Skjoldenæsholm, og skal gennemkøres tre gange. Holdtiden afgøres af 6 manden.

Mit hjerte kører ikke helt optimalt for tiden, så jeg satsede på, at det ville stabilisere sig når der først kom belastning på, det plejer det nemlig, meen det tog godt nok det meste af 20 km før der var tryk på alle slagene. Jeg var lige ved at tro, jeg skulle stå af allerede efter 30 km, men så begyndte det faktisk at køre fint, og jeg besluttede mig for at fortsætte.

Første runde kom vi rundt med et gennemsnit på 35,8 km/t, og jeg tog sammenlagt siger og skriver 200 meter føring, og lå så ellers bagerst i feltet. Da vi var kommet rundt efter 2. runde med et samlet snit på 35,9 besluttede Arne sig til at stå af. Det lykkedes mig at overtale han til at fortsætte, mod at vi tog tog den sidste runde i vores eget tempo. Og godt det samme, for lidt senere mødte vi resten af holdet, der havde fået en punktering. De lod Ralf stå alene med punkteringen og sluttede sig til Arne og jeg, og så gik den eller over stok og sten igen. Arne slap en gang til, og i solidaritet slap jeg så også. Meen, den gik ikke, for nu var de jo kun fem på holdet, og det var jo sjettemandens tid der talte. Så måtte jeg jo til at finde ud af, om jeg havde nogle kraftreserver et eller andet sted. Helt nede i bunden af sokkerne lå er vist lidt, eller var det med det inderste af neglerødderne? På forunderlig vis lykkedes det i hvertfald, og Arne måtte så selv finde hjem.

Men kraftreserverne var nu så som så, så jeg måtte faktisk have fem skub det sidste stykke for at holde mig i feltet. Pinligt? Næ egentlig ikke, nærmere absolut nødvendigt. Der blev kørt på pumperne.

Vi kom i mål med et samlet snit på 35 km/t, så vi tabte en del tid på sidste runde. Men der var eddermanme udsolgt da jeg kom i mål. Aldrig har jeg været så slidt.. Forberedelserne var jo ej heller optimale..

Men sjovt var det.

Jeg fandt i øvrigt ud af, at jeg er betydelig bedre til at køre rundt i svingene end de fleste af de stærkere ryttere, så Hanne er måske undskyldt, når hun ikke kan følge med rundt. Men træls er det, at ligge bagerst og så må bremse rundt i svingene fordi dem der ligger foran er lidt forsigtige. Så skal der jo acceleres så meget hårdere ud af svinget for at få samlet op igen. Og de kræfter havde jeg bare ikke.

Landskabet er rigtigt dejligt derude..... tror jeg nok;-)