søndag den 29. august 2010

MTB foregår i hjernen

Forrige gang MTB´en var ude af kælderen var i maj. Så, da jeg i onsdag var i skoven, var det ikke kun kæden der var rusten. Mine MTB teknikker stod heller ikke, hvor jeg smed dem i maj. Det var med andre ord, noget svært at jonglere med cyklen over stok og sten, op og ned af stejle skrænter og plane gennem mudderpøler.

En racercykel holder selv balancen, grundet hastigheden, men i skoven skal man selv holde balancen når man nørkler cyklen rundt om træerne.  Teknikken var dog ikke det sværeste. Næ, det var faktisk værre at suse ned af bakkerne og så stole på, at cyklen ville komme over alle stenene uden at kaste mig af.

Selvfølgelig gik det, men det er tydeligt, at MTB foregår i hjernen. Man skal tro på sine evner! Som altid på dette tidspunkt af året glæder jeg mig til mudderet i skoven!

1 kommentar:

Jan Nielsen sagde ...

Nemlig! Stol på at din cykel er samlet ordentligt... og stol så ellers på din formåen. Det kan godt være du satte teknikken før sommeren, men er det ikke nemt at samle den op igen?

Knæk og bræk fremover ;)