Styrketræning

Så er vi startet på andet år af DCUs træneruddannelse.

I går lærte vi igen om konditionstræning og  ydelsestræning (VO2max og AT-træning). Det giver mere og mere mening. Nye emner var en dybere gennemgang af de forskellige anaerobe muskelarbejder, dvs dem der foregår uden ilt. Det giver sig selv, at der ikke er lang tids arbejde i de hvide muskelfibre uden ilt, men der er en voldsom kraft, og det er det der skal til, i et hurtigt ryk væk fra feltet eller i spurten. Givende er det også at træne sin tolerance overfor mælkesyre, for det kommer helt af sig selv, når man kører på kanten, hvor man ikke kan nøjes med de røde muskler, men i begyndende omfang også må inddrage de hvide.

Meget spændende var også en halv time om styrketræning. En cykelrytter har absolut ingen interesse i at få muskelvækst, det giver bare mere at slæbe på op af bakke, så hvorfor nu det?

Det viser sig åbenbart, at en veltrænet cykelmuskel godt ved den ikke skal reagere på styrketræning med at vokse/tage på i vægt. I stedet sker der det, at nervebanerne istedet pakkes ind i et isolerende lag, der øger impulshastigheden inden i nerverne. Det gør musklen i stand til at reagere hurtigere og mere koordineret, og faktisk også stærkere. Muskelfibrene ændrer sig også noget, men først efter flere måneders træning vil musklen reagere med at vokse. Da det så samtidigt også har vist sig, at konditionsniveauet falder meget langsommere hvis man styrketræner, er der vist ingen undskyldning for ikke at svinge med et par vægte hen over de to værste vintermåneder...

Og det værste er jo, at jeg faktisk betaler hver måned for at kunne bruge firmaets motionsrum. Den investering kunne jeg godt have fået mere ud af.!

Men godt kursus, det er det!