mandag den 23. maj 2011

Harzen 2011

Bededagsferien stod i år på en tur til Harzen med cykelklubben. Fyrre ryttere fra alle hold, var vi afsted. Med bus til Braunlage, en hyggelig by midt i området. At det var bededagsferie i Danmark stod helt klar, for vi mødte mange danske klubber i området. Området er super kønt, ja nærmest bakket, sårn bare lidt på steroider, alpetinder er der ikke ligefrem. Og kors hvor er der mange træer! Lidt mere åbent landskab i det gamle DDR dog.

Selvom det tager lang tid med bus og anhænger til Harzen var det både komfortabel og hyggeligt. Der blev fortalt mange røverhistorier, og jeg fik set en masse, jeg ellers ikke ser, når jeg flyver lavt hen over motorvejen. Jeg er dog stadig ikke overbevist om at man kan sidde over 24 timer i sådan en tingest, når vi skal ned for at køre C2C til august!

Første dag blev der kørt 100 km og det var noget af et wake-up-call når bakken ikke kun er 50-100 meter lang, men 10 kilometre og stiger jævnt med 7%. Så er det med at finde sit eget tråd og ikke lade sig lokke til at køre med en, der kan køre en lille smule stærkere. Straffen kommer prompte!  På første dagen kørte jeg med 1. holdet, hvilket gik godt nok, bortset fra, at vi måtte kalde på bussen flere gange grundet defekter. (herefter kaldet team defekt) Således oplevede Allan, ganske som i Grejsdalsløbet, at egerne ikke kan holde til at cyklen stilles i solen medens man puster ud. Ping, og så var der endnu en gang et ekset hjul. Det tog lidt tid før den tilkaldte bus med et nyt hjul kom. Sven formåede at træde det Kuota stel i stykker, han købte til erstatning for mit gamle (som døde i et styrt). Kim punkterede og knækkede desforuden en klampe og eksede et hjul, og sådan gik det derud af. Fuld knald på når cyklerne endelig kunne køre og en masse ventetid. De to næste dage kørte jeg med hold to (Var nu også lidt nervøs for formen, nok er min kondition i top igen, men påsken viste jo at jeg ikke restituerer helt så godt som før)

Anden dagen var kongeetapen, 120 km nogenlunde over det hele, samt en 20 km stigning! Først 10 km med 3-5 % og herefter 10 km med 7-8 og lidt 10% stigninger. Der sad jeg godt nok og overvejede, om jeg nu egentlig også lige skulle med til Pyrenæerne til august... men bagefter var det fedt nok. Sjovt som alle, stærke og os andre der også bruger panikgearet i ny og næ, er lige trætte når vi kommer op.. de andre bruger bare flere kræfter på at køre hurtigere op. Ja det virker nærmest som også intervaltræningen gør, alle presser sig selv til grænsen, og så samles der op på toppen. Helt cool!Trejdedagen gik til det gamle DDR, 42 km. Fede veje, de er jo alle sat i stand for nyligt, og et kønt og lidt mere åbent landskab. Her skal vi helt sikkert bruge mere tid næste år. Her fandt jeg så også ud af, at det med den ringere restitueringsevne er en saga blot. På den første monsterstigning (igen en 10 km med 7-10%) startede jeg langsomt ud, for lige at passe på mig selv, men var faktisk i stand til at hente de fleste inden bakken slap op. Dejligt! Nok spæner jeg ikke op, men det er kapabelt. Og her dagen efter er mine ben ikke ømme... Kom bare an Pyrenæerne! (skal dog lige have et lavere gear på cyklen, så jeg har et reservegear når det for alvor bliver stejlt!)

Mister gadget har købt et superfedt lille kamera, der kan sættes fast på cyklen. GoPro HD Hero. Cool sag der kan optage i fuld HD med 30 billeder i sekundet. Det er godt nok noget der kan producere store filer, men er yderst anvendelig, både som turist, men også som træner. Jeg håber at kunne udgive en film om turen snart, men her er en appetitvækker fra grænsen til DDR. (

Nå ja, og så blev der lige sat en personlig hastighedsrekord. 75,4 km/t på et stykke kulfiber forstærket plastik ;-) De er godt nok stejle de bakker! Den nye cykel kører fordømt godt, hvorimod de der kørte på højprofilfælge oplevede at forhjulet begyndte at vibrere voldsomt når hastigheden kom op mod de 60. Det havde jeg godt nok ikke regnet med, troede de ville være superstabile på grund af deres højere roterende masse. Tvært om blev det hævdet, bjergryttere kører med lavprofilfælge netop af denne årsag og ikke på grund af den lavere vægt. Uanset.. min virkede perfekt!

Og så ville det jo ikke være Ordrup CC hvis ikke der stod vin på bordet. Restauranten fik næsten udsolgt af den fineste vin på kortet, en gammel sag de må have haft liggende længe, for den var billigere dekanteret og serveret på det lille familiehotel end i butikkerne i DK. Mums, men bedst af det hele var, at jeg fik lejlighed til at smage en lækker hvid sag fra et område i Tyskland jeg ikke har prøvet før, nemlig Saale Unstrut i det gamle DDR tæt på Harzen. Hold da op hvor var den god! Det skal dyrkes lidt mere!

En øl er vist ej heller at gå af vejen for, at dømme efter de ivrige hænder

3 kommentarer:

Klaus R sagde ...

Hej Per,

Tak for en fed tur. Glæder mig til at se filmen!

Anonym sagde ...

Hej Per,
Har du tjekket den vin, som Vibeke afleverede som tak for lån af din home bike quick release? Ja, nemlig en vin fra saale unstruct. Egen import fra sommerferien sidste år. Der kan komme meget godt ud af en regnvejrsdag i Harzen!

Per L Johansen sagde ...

Det kan du tro!! Blev rigtigt overrasket da jeg så den, og glæder mig rigtigt meget til at smage den. Oven i købet egen import, respekt! Hils Vibeke mange gange og sig tak.
Mvh
Per