For anden gang blev der kørt 180 km i Stjernetour de Grindsted, og i modsætning til sidste år skinnede solen i år fra en høj himmel. Jeg tror, det blæste for meget til at skyerne kunne hænge fast, for hold da op, hvor der blev blæst. Jeg vil bare sige, at jeg var glad for, at det ikke var min bil der var placeret op af løbsafspærringen, da den kom flyvende.
Blæsten kom sjovt nok fra øst, hvilket ellers ikke er normalen derude vest på. Det gjorde sig til, at løbet ikke var a-walk-in-the-park, for dermed var der nærmest storm som modvind de sidste 30 km.
Som en god tradition fulgtes jeg med Torben fra Galten Cykle Club, og han havde også i år lovet at vente på mig. Ude i bakkerne ved Egtved måtte vi smide feltet, en gang rulleskifte var mere, end jeg havde ben til. På det tidspunkt havde Torben taget en god del føringer, for mange af dem vi kørte med, kører så åbenbart ikke i klub, og intet fungerede af sig selv. Torben var dælme godt kørende på det tidspunkt, så det var med lidt ærgelse i stemmen, at han fortalte mig at man altså måtte investere lidt i at samle feltet op efter svingene for at nyde frugterne af at kunne sidde i læ. Min kommentar var vist som en bedre bankkrise, der var eddermanme investeret det, der var at investere på det tidspunkt! Senere i den hårde modvind var Torben nu vist glad nok for, at jeg havde haft min krise, for nu var det pludselig mig der sad og trak, og Torben der betalte af på de tidligere investeringer. No problems, når jeg blot selv måtte bestemme hastigheden. 180 km med 900 hm i storm kommer ikke let!
Tiden blev 5:49, 19 minutter hurtigere end sidste år! Også dette løb er godkendt!!
Da vi kom ind til torvet i Grindsted havde arrangørerne tænkt, at det kunne være genialt med et indslag med 20 raske kondifolk, der demonstrerede spinning. Og, det kan man åbenbart kun til øresønderrivende musik af værste DJ-skuffe. Ikke lige det man har brug for, når man kommer ind med en bragende hovedpine, fik vist kun drukket en god liter vand i de seks timer vi kørte. Ikke klogt! Senere på aften gik det vist over i en let forhøjet temperatur, men nu ikke noget som ikke kunne helbredes med et par panodiler.
Nu må vi så blot se hvor lang tid der går, inden jeg igen kan træde en bule i en blød hat. Sidst tog det 4 dage. Konditionen er OK, men jeg restituerer langsommere end da jeg stod af cyklen i november.
På lørdag er det 170 km i Grejsdalsløbet, og så er det vist ikke menneskeligt muligt at træne mere inden Harzen byder sine bakker til sidst i maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar