lørdag den 2. juli 2011

Dyre cykler og overfodrede motionister

Når man kører i bjergene, er der kun to ting der tæller: kondition og vægt. Konditionen kan trænes, men vægten er straks noget andet. At tabe sig er noget af det sværeste man kan bede en normal overflodsdansker om. (sjovt, overflod er i denne sammenhæng det samme som overfodret). Den nemmeste måde at tabe sig på er ubetinget at købe en ny og lettere cykel. Man ser derfor ofte ganske velproportionerede motionister på cykler, der er dyrere end proffernes.

Når man som jeg hader at køre op ad og er kommet til at sige ja til en tur på langs af Pyrenæerne, ligger vægttabet som en uomgængelig faktum. Jeg indledte derfor året med at målsætte en vægt på under 80 kg, et vægttab på 8 kilo. Den lettere cykel kunne jeg så bringe i hus når målet var nået, som en ekstra vægttabsbonus. Desværre var motivationen for den handikappede MTB'er íkke alt for stor og vinterferien bragte derfor tre kilo mere til hus... nu var jeg elleve kilo fra Pyrenæerne og en ny cykel!

Jeg kender jo kuren, ingen alkohol og lidt påpasselighed med hvad man putter i hovedet, så kommer vægten helt automatisk ned. En forrygende træningsindsats for at komme i form igen efter stilstandsperioden hjalp sikkert.

Og, pr 1. juli er målet nået, der er tabt 11 kilo! Godt to kilo pr mdr, ikke et imponerende hurtigt vægttab, men uden mad ingen hård træning! Og cyklen? Ja, den kom i hus lidt inden målet var i syne, men det har sådan set blot inspireret mig yderligere. Den værste man kan blive til grin for, er jo sig selv.

Fra det store vægttab i 2004/5 ved jeg, at man taber sig proportionalt. Det er ikke kun bodegamusklen der svinder, men også vielsesringen der sidder løsere, ja sågar falder skostørrelsen også! Nok er livremmen svundet 7-8 cm, men de i forvejen tynde arme er blevet tyndere. Det betyder, at når jeg kigger mig i spejlet, er der sgu stadig en bodegamuskel, ikke stor, men tydelig på en krop der er blevet mindre! Damn, den flade mave er stadig pakket ind i overflod.

Godt der er små to måneder til Pyrenæerne, og cirka 1.500 km. Jeg har nået målet, men der sidder helt ubetinget yderligere to kilo, jeg kan donere til bjergguden! Jeg tror sgu jeg gør forsøget!

Ingen kommentarer: