fredag den 5. august 2011

På selvmordsmission i London

London er præget af små gader med en forrygende trafik, biler, taxi'er og de store london-dobbeltdækker busser. Londons trafik er dermed også præget af kø og trafikkaos... at cykle her, ligner en selvmordsmission.
Og dog, for med en overfyldt Metro er bystyret og mange andre enige om, at presset på trafikken i det centrale London kun kan afhjælpes, hvis flere begynder at cykle.

Eftersom bestyrelsesformanden for Barcleys Bank er en passioneret cyklist, har Barclay sponseret en moderne udgave af bycyklen i London. Mange cykler, mange opsamlingsteder og computerstyret udlån. Gratis hvis du kun cykler 30 minutter, dyrt hvis du beholder cyklen en hel dag. Den er beregnet på trafik til og fra kontoret.

At turisterne så også nyder at kunne cykle rundt er noget helt andet ;-)

Og nej, selvom jeg cyklede forbi Buckingham Palace, Westminster og Downing Street 10 følte jeg mig ikke presset i trafikken (det meste var nu også spærret af på grund af vagtskiftet på slottet). At cykle rundt i en by giver meget mere end at køre i metroen eller gå. Man ser det hele, men får alligevel en nær følelse af byrummets geografi.

Vi nød en uge med hektisk program i London. Ingen musik eller kunst, men ellers så vi vist det hele:
Sherlock Holmes museet, Afternoon tea i Fortnum og Mason, Imperial War museum, Tower of London med kronjuvelerne, Naturhistorisk museum, Science museum, Eye of London, London Dungeon, HMS Belfast, Little Venice, kanaltur til Campden marked, gudstjeneste i St Pouls katedralen, Harry Potter Walk, Millenum bridge, Big Ben, Royal Horse Guard, Vagtskifte på Buckingham Palace, Downing Street 10, Trafalgar Square, vandretur i Hyde Park, privat besøg i et engelsk hjem, besøg hos fætter Mads, Lord Nielsons krypt, bådtur Themsen, Thames River barrier, Greenwich med tidsliniemedianen,  British museum med Rosettastenen og Partheon frisen, Covent Gardens, Hamleys Toy Store(Fætter BR på stereoider)... og den hippe cykelbutik Condor.  og så har jeg endda sikkert glemt noget..

Asger fik set, hvad han kom for ;-)

Det høje aktivitetsniveau og en halv time i hotellets fedtnisse-rum hver morgen sikrede at jeg kun tog et halvt kilo på trods ale og tre restaurantbesøg pr dag! Det var lidt spændende at stille sig op på vægten her til morgen, men det gik ;-)

1 kommentar:

flemse sagde ...

Mangler kun Rapha cycleclub ;-)