fredag den 6. januar 2012

Verdenens første Tweed Run

Hvis man er lidt cool, så har man en singlespeed cykel, helst en fixie, og er man über cool, har man også en tweed jakke og kasket på medens man fiser rundt i byen og lader sig beundre.

I London arrangerede online cykel forumet "London Fixed Gear and Single Speed"  i 2009 hvad de troede var verdens første parade TweedRun-løb. En tur for 400 ryttere gennem London iklædt klassisk britisk cykelantræk, hvilket betyder tweed jakke og plusfours.

Jeg tør vædde på de har haft det superhyggeligt, for konceptet har spredt sig ud over hele verdenen, ifølge wikipedia 37 steder, men jeg kender nummer 38, for i efteråret afholdte vi "OrdrupCC formal classic cup" og Team Sol og Sommer var naturligvis på pletten.


Dagens vinder blev Arne, der kom tættest på det klassiske koncept, men fine var vi alle, og kors hvor der blev kigget, da vi kørte op gennem Charlottenlund iklædt pænt tøj og cykelbukser.




Men, der er nu alligevel intet der slår den rigtige vare!

Her er det min farfar, Asger der er taget fra Lemvig til København i 1936 for at køre en tur foran rådhuset sammen med sin bror Hakon, deres svoger Thorvald og Hakons søn Jørgen... Verdenen første Tweed Run, se DET er cool!

Hakon, Asger, Thorvald og Jørgen
i København til verdenens første Tweed Run
1936

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu må jeg overgive mig, - nej hvor er det spændende. Er det virkelig din farfar der er kørt fra Lemvig til København. Flot fyr - godt kørt!
Du og Hanne er også cool i jeres 'Tweed Run'.
Har kopieret billedet.
Hilsen Asgers morfar der højst har kørt Fyn rundt (da han gik i 1. mellem).

bjerg sagde ...

hej Per sjovt at se sin oldefar i det københavnske! kh Line