lørdag den 2. februar 2013

Store kursusdag

Vinteren må gå med at blive klogere, også for TeamSologSommer. Således var knægten på konfirmationsweekend, undertegnede på MTB-første-hjælps-kursus og den bedre halvdel på DCUs Træner 1 kursus.

Og nej, programmet for Træner 1 er ikke:
1. Sådan doper du dig
2. Sådan lyver du
3. Sådan bestikker du
4. Sådan bekender du
:-)

Ideen er, at vi åbner et nyt hold til foråret, et hold som ikke træner helt så hårdt, så også andre end hardcore cykelnørder kan få glæde af struktureret træning .. måske en kvinde m/k-hold, og her vil Hanne altså gerne kunne være træner. Flot!

Undertegnede benyttede lige et tilbud i en anden klub om et første-hjælp-kursus med særlig fokus på hvad man kan gøre, når folk har nikket et 80-årigt bøgetræ en skalle. Indholdet gik fra forstuvninger over gået-af-led, brækkede arme, hjernerystelser, kraniebrud og det helt store uha uha: nakkeskader.. og så kunsten at tilkalde en ambulance dybt inde i en skov. Sirligt krydret med kunsten at lægge en støtte forbinding, med hvad man nu lige har ved hånden som cykelrytter i en skov.
MTB-første-hjælp eller spejder?

Herefter kørte Finn (som også var med) og jeg en tur op i Trørød hegn.. her har vi aldrig været før. En lille overskuelig skov, med rigtig gode bakker. Hvis man ville kunne man lave nogle rigtigt gode singletracks her.. men de fine skovstier gav nu også rig lejlighed til at få pulsen op på bakkerne (op til 22%)

PS: Ved mistanke om nakkeskader skal personen fikseres, dvs hovedet holdes, så man ikke risikerer at nevetrådene i rygmarven skæres over på grund af bevægelser... Ifølge vores instruktør var politiet kommet først til en eneulykke hvor bilisten gik fortumlet rundt og klagede over nakkesmerter. Da det var koldt, satte de ham ind på bagsædet for at vente efter ambulancen.. Da ambulancen kom, kvitterede brandvæsenet med at klippe taget af politibilen for at kunne tage bilisten ud på et "spineboard", altså en båre hvor han er helt fikseret  ;-)  Vandrehistorie? tja måske, men pointen er god nok ;-)

PPS: Historien er god nok, omend det ikke var en politibil. Pas på hvem du giver husly ;-)
http://www.tv2east.dk/artikler/tag-klippet-af-forkert-bil

Ingen kommentarer: