fredag den 17. januar 2014

Michael Rasmussen

Så fik jeg også læst bogen. Lige i øjeblikket er der lidt langt imellem, at bogormen virkelig tæsker en bog igennem, men denne kunne jeg ikke bare lige lægge fra mig. Den er kanon god! Den giver en masser at tænke på, men også helt elementært spændende beretninger fra de cykelløb vi alle husker.



Hvorfor blev Michael Rasmussen, en enkelt doper i et hav af dopere, i den grad blacklistet? Hvorfor blev han taget ud af Tour de France, netop som han havde vundet det.. og det uden på noget tidspunkt at have testet positivt? De fleste andre dopere fik mellem 3 mdr og to år i karantæne og kom igen.. ja i Contadors tilfælde var det stort set med bagudvirkende kraft, så karantænen hurtigt blev overstået..

Så hvorfor er Michael Rasmussen paria?

Han spørger selv i sin bog, men giver ikke svaret, for han forstår det stadigt ikke, her mange år efter. Men læser du bogen, er du ikke i tvivl. 

Michael Rasmussen er ultra-super perfektionist. Og han optimerer på alle parametre: træning, vægt, kost, cyklen, men også dopingen og sågar antallet af advarsler.. og finder det helt naturligt.. Michael mener, at det sande niveau for hans sportslige præstation er der, hvor alle parametre mødes på højeste niveau.. 

Resten af verden derimod, mener at det sande niveau indtræder ved optimering uden brug af doping.. og at dopingen løfter præstationen op over det sande topniveau. Altså lidt som sætte en stige op på toppen af et bjerg og så måle højden af den med, når bjerget højde skal bestemmes. Eller en lille smule privat medvind på cyklen, som de andre ikke har.

Men altså ikke Michael. Cyklen vejer 10 gram over minimumsgrænsen, Michael selv har en vægt fastsat på gram, cyklen byggede han selv, ikke holdets mekanikere.. og så var der blodposer i fryseren, som når vi andre har en energigel i lommen.

Michael ramte i plet det år han blev taget ud af TdF.. han kørte på et andet niveau end alle andre.. og det stod rygende klart ud af fjernsynet og ud i alle stuerne, at han ikke kun havde toppet op med doping, men gået full ind. Jeg husker endnu, at han ikke kørte fantastisk på enkeltstarten, men havde to bjergdage, hvor han stort set kørte etaperne alene foran feltet, og at hans kommentar var, at han da vist burde køre enkeltstarten på sin normale cykel. ..som om...

På det tidspunkt virkede det som om UCI lukkede øjnene for doping, blot det ikke var alt for tydeligt hvad der foregik.. Men, Michael kørte simpelthen som om han kom fra en anden planet.... Dopingen var alt alt for tydeligt.. og eftersom han syntes, at det var helt naturligt at optimere på ALLE parametre, og stadig gør det, var han farlig for det cirkusshow Procykling og Tour de Franc er.. , og så måtte han pilles ud..

Og MR fortryder sådan set ikke.. Han fremtræder i sin egen bog mest af alt som en, der er forurettet over at være blacklistet, blot fordi han var bedre til at maksimere sin performance end alle de andre... uretfærdig behandlet, nemlig. Han indser aldrig, at den profesionelle cykling lever på en løgn og at han udstillede løgnen i en sådan grad, at han måtte elimineres!  Som jeg tidligere har skrevet, så er procykling nok en sport, men endnu mere en forretning.

Sjovt nok forsøger han at skrive, at Bjarne Riis støttede op, men faktisk frikender han på et vist plan Bjarne.. Bjarne fremstår ihvertfald som værende helt enig i, at Michael var en tikkende bombe under ProCyklingen, og skulle ud af showet!

Med bogen siddende i baghovedet, har jeg har svært ved at se missionen i Michaels nye cykelhold, ud over at give plads til dem, der er blevet smidt på møddingen i det wrestlingshow vi kalder proff.cykling. Stoler på dem gør jeg i hvertfald ikke!

Ingen kommentarer: