Det kan godt være den globale opvarming efterhånden har fået godt fat, for temperaturen holder sig godt oppe.. vi har endnu ikke været i nærheden af nattefrost.
Men, intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så eftersom saltsprederne endnu ikke har været ude, luftes raceren stadig. Når jeg kigger i mine gamle træningsdagbøger er det første gang at raceren luftes i november.. allerførste gang.!
Denne weekend blev det lige til en tur til det jyske, de gamle sponsorere skulle besøges, så ingen MTB i klubben! Derfor kom raceren bag på bilen og det blev i stedet til en 51 km solotur på heden.
Vinden stod i sydøst, så jeg havde den lige midt på næsen på turen fra Vorbasse og ned til Lunderskov. 21 km med forrygende modvind! Nu har jeg jo den holdning, at træningsture uden intervaltræning skal køres med et snit på over 30 km/t, så det var eddermanme en udfordring.. men det lykkedes lige præcis! Ej, det skal de naturligvis ikke, men det er en god motivering for mig selv til at holde dampen oppe, når man ligger alene derude og koger.
På den måde blev det til en fed tur.. der blev gået til stålet og benene var ømme bagefter og tøjet gennemsvedt. Til gengæld havde jeg diamanter i benene her til aften, tirsdag. Benene kunne huske smerten og var parat til at lægge sig på samme niveau igen. Det skulle de så ikke lige, det var en hyggetur, men det blev det vist kun for mig.. ikke den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, der ligger nu ligger her på sofaen ved siden af og snorker ;-)
Men, den der metode med at implantere en høj smertetærskel i benene skal jeg huske som forberedelse til en gang hvor der skal køres et løb...
Fortsætter muligheden for at køre racer lang tid endnu skal jeg have fat i en billig vinteracer.. det fine sommergrej har ikke godt af væden, skidtet og bladene.. mere om det senere!
Men, intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så eftersom saltsprederne endnu ikke har været ude, luftes raceren stadig. Når jeg kigger i mine gamle træningsdagbøger er det første gang at raceren luftes i november.. allerførste gang.!
Denne weekend blev det lige til en tur til det jyske, de gamle sponsorere skulle besøges, så ingen MTB i klubben! Derfor kom raceren bag på bilen og det blev i stedet til en 51 km solotur på heden.
Vinden stod i sydøst, så jeg havde den lige midt på næsen på turen fra Vorbasse og ned til Lunderskov. 21 km med forrygende modvind! Nu har jeg jo den holdning, at træningsture uden intervaltræning skal køres med et snit på over 30 km/t, så det var eddermanme en udfordring.. men det lykkedes lige præcis! Ej, det skal de naturligvis ikke, men det er en god motivering for mig selv til at holde dampen oppe, når man ligger alene derude og koger.
På den måde blev det til en fed tur.. der blev gået til stålet og benene var ømme bagefter og tøjet gennemsvedt. Til gengæld havde jeg diamanter i benene her til aften, tirsdag. Benene kunne huske smerten og var parat til at lægge sig på samme niveau igen. Det skulle de så ikke lige, det var en hyggetur, men det blev det vist kun for mig.. ikke den bedre halvdel af Team Sol og Sommer, der ligger nu ligger her på sofaen ved siden af og snorker ;-)
Men, den der metode med at implantere en høj smertetærskel i benene skal jeg huske som forberedelse til en gang hvor der skal køres et løb...
Fortsætter muligheden for at køre racer lang tid endnu skal jeg have fat i en billig vinteracer.. det fine sommergrej har ikke godt af væden, skidtet og bladene.. mere om det senere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar