Puha, man er sgu ved at blive en gammel mand, eller noget... synes ikke lige årets Stjernetour de Grindsted stod i skabet, og så dog nok alligevel.
CykelTorben fra Galten og undertegnede kørte 125 km-ruten i år. Resten af Team Sol og Sommer og Team Jammer deltog ikke, så der var frit race. Vi har tidligere kørt 180 km-ruten, men konfirmation dagen før i Gentofte, gjorde at jeg ikke kunne møde i Grindsted før solen stod op.. og, de havde på den anden side også ændret på ruten, så alle bakkerne fra 180 km turen var der, og til gengæld sløjfet det flade stykke ude vest på. Bakker er fin og giver god træning, meen det der gjorde 125-ruten i Grindsted speciel var, at den var flad og hurtig. Anyway.. god træning...
Der blæste en strid strid vind direkte fra vest, så udturen til bakkerne omkring Randbøldal gik strygende, omen vi havde svært ved at sidde på bagsmækken af et hold som kørte 40 km/t. Godt igennem de fire stejle bakker på mellem 11% og 14%, og så hjem til Grindsted i modvinden. Jeg ville have en god nok tid, så jeg trak det meste af vejen ungf 28km/t op mod vinden. Normalt blæser man igennem Billund, men det eneste der blæste den dag var vinden. En gang i mellem gik Torben op og tog en føring, og jeg kunne lige få 30-40 sekunders hvile i benene inden farten faldt for meget og jeg skulle frem i vinden igen.. På den måde var det super træning, og her tre dage efter har jeg stadig mega ondt i benene.. Det var en "shup-up-legs" tur, en tur hvor man ignorerer enhver form for smerte og bare bliver ved.. En gut, som havde ligget i på halen af os lang tid, tog lige en ti meter spurt da vi kom ind i Grindsted, gik helt i stå og forsvandt. Vi så ham ikke mere på de resterende 3 kilometre ;-)
Shut-up-legs begrebet kommer fra en af mine favorit-ryttere, den tidligere luksus hjælperytter Jens Voigt.. han var stærk og kunne fortsætte i det uendelige. Adspurgt hvordan han kunne holde trykket svarede han: Ved at sige shut-up-legs. Det blev så meget et varemærke for ham, at Trek begyndte at skrive det på overrøret af hans teamcykler ;-) Smerte er som bekendt blot et punkt i hjernen.
Tilbage på Grindstedløbet: Vores gennemsnitskørehastighed lå på 29,4 km/t og incl de to små depotpauser lå den på 27,8 km/t..
Tilfreds eller ikke tilfreds? tja.. i 2011 kørte vi 180 km med et snit på 31,5 km/t (eks pauser) og der blæste det også grundigt. Så nej.. på den anden side, sad jeg mest på hjul det år, i modsætning til i år... så jo..
Når man så kigger på diplomet, kan man se, at jeg kom ind lidt under midtvejs blandt de deltagende.. og nej, det er fanme ikke tilfredstillende! De har næppe alle haft grupper de kunne putte sig i..
På den anden side; ingen, absolut ingen, ej heller de store grupper, overhalede os eller kunne sidde med, da jeg trak os ind mod Grindsted (men de hurtigste var nu også foran os på det tidspunkt), og med den mængde ondt i benene og uro i kroppen jeg har haft siden, er der ingen tvivl om at jeg arbejdede mere, end jeg tidligere har gjort på det løb.. Så jo, det var kanontræning som har øget min styrke rigtigt meget. Tilfreds? Jo!
Og, så har det givet fornyet næring til tanken om at købe en watt-måler til cyklen.. Når vinden spiller ind, og læ betyder alt, kan man ikke se på farten om man har performet højt eller lavt.. En ting er dog helt sikkert: Jeg kunne ikke mere den dag, så på det plan er det godkendt!
PS: nå ja, vi brugte sgu da også 5:05 minutter på at køre forkert, gr dårlig afmærkning.. det giver et snit på 28,3 km/t, plads 259.. stadig ikke godt nok .. må hellere få købt mig noget watt-måling!
PPS: Vi har nu onsdag morgen, og jeg har stadig ondt i benene ;-) Ikke længere læggene, men nu de store lårmuskler på bagsiden af benene... men det afholdt mig selvfølgelig ikke fra træning i går.. god modvind hjem ad Strandvejen, følte mig helt hjemme. Til sidst blev vi indhentet af et cykelløb, 40 mand stort felt, som vi hægtede os på. Sjovt som man kan ligge med 42-45 km/t i modvind og slappe af, når bare man er pakket godt ind i et stort felt :-)
PPPS: Nu torsdag og stadig lidt ondt i benene.. Jo, jeg er sgu 100% tilfreds med det løb. Valuta for pengene må man sige ;-)
CykelTorben fra Galten og undertegnede kørte 125 km-ruten i år. Resten af Team Sol og Sommer og Team Jammer deltog ikke, så der var frit race. Vi har tidligere kørt 180 km-ruten, men konfirmation dagen før i Gentofte, gjorde at jeg ikke kunne møde i Grindsted før solen stod op.. og, de havde på den anden side også ændret på ruten, så alle bakkerne fra 180 km turen var der, og til gengæld sløjfet det flade stykke ude vest på. Bakker er fin og giver god træning, meen det der gjorde 125-ruten i Grindsted speciel var, at den var flad og hurtig. Anyway.. god træning...
Der blæste en strid strid vind direkte fra vest, så udturen til bakkerne omkring Randbøldal gik strygende, omen vi havde svært ved at sidde på bagsmækken af et hold som kørte 40 km/t. Godt igennem de fire stejle bakker på mellem 11% og 14%, og så hjem til Grindsted i modvinden. Jeg ville have en god nok tid, så jeg trak det meste af vejen ungf 28km/t op mod vinden. Normalt blæser man igennem Billund, men det eneste der blæste den dag var vinden. En gang i mellem gik Torben op og tog en føring, og jeg kunne lige få 30-40 sekunders hvile i benene inden farten faldt for meget og jeg skulle frem i vinden igen.. På den måde var det super træning, og her tre dage efter har jeg stadig mega ondt i benene.. Det var en "shup-up-legs" tur, en tur hvor man ignorerer enhver form for smerte og bare bliver ved.. En gut, som havde ligget i på halen af os lang tid, tog lige en ti meter spurt da vi kom ind i Grindsted, gik helt i stå og forsvandt. Vi så ham ikke mere på de resterende 3 kilometre ;-)
Shut-up-legs begrebet kommer fra en af mine favorit-ryttere, den tidligere luksus hjælperytter Jens Voigt.. han var stærk og kunne fortsætte i det uendelige. Adspurgt hvordan han kunne holde trykket svarede han: Ved at sige shut-up-legs. Det blev så meget et varemærke for ham, at Trek begyndte at skrive det på overrøret af hans teamcykler ;-) Smerte er som bekendt blot et punkt i hjernen.
Tilbage på Grindstedløbet: Vores gennemsnitskørehastighed lå på 29,4 km/t og incl de to små depotpauser lå den på 27,8 km/t..
Tilfreds eller ikke tilfreds? tja.. i 2011 kørte vi 180 km med et snit på 31,5 km/t (eks pauser) og der blæste det også grundigt. Så nej.. på den anden side, sad jeg mest på hjul det år, i modsætning til i år... så jo..
Når man så kigger på diplomet, kan man se, at jeg kom ind lidt under midtvejs blandt de deltagende.. og nej, det er fanme ikke tilfredstillende! De har næppe alle haft grupper de kunne putte sig i..
På den anden side; ingen, absolut ingen, ej heller de store grupper, overhalede os eller kunne sidde med, da jeg trak os ind mod Grindsted (men de hurtigste var nu også foran os på det tidspunkt), og med den mængde ondt i benene og uro i kroppen jeg har haft siden, er der ingen tvivl om at jeg arbejdede mere, end jeg tidligere har gjort på det løb.. Så jo, det var kanontræning som har øget min styrke rigtigt meget. Tilfreds? Jo!
Og, så har det givet fornyet næring til tanken om at købe en watt-måler til cyklen.. Når vinden spiller ind, og læ betyder alt, kan man ikke se på farten om man har performet højt eller lavt.. En ting er dog helt sikkert: Jeg kunne ikke mere den dag, så på det plan er det godkendt!
PS: nå ja, vi brugte sgu da også 5:05 minutter på at køre forkert, gr dårlig afmærkning.. det giver et snit på 28,3 km/t, plads 259.. stadig ikke godt nok .. må hellere få købt mig noget watt-måling!
PPS: Vi har nu onsdag morgen, og jeg har stadig ondt i benene ;-) Ikke længere læggene, men nu de store lårmuskler på bagsiden af benene... men det afholdt mig selvfølgelig ikke fra træning i går.. god modvind hjem ad Strandvejen, følte mig helt hjemme. Til sidst blev vi indhentet af et cykelløb, 40 mand stort felt, som vi hægtede os på. Sjovt som man kan ligge med 42-45 km/t i modvind og slappe af, når bare man er pakket godt ind i et stort felt :-)
PPPS: Nu torsdag og stadig lidt ondt i benene.. Jo, jeg er sgu 100% tilfreds med det løb. Valuta for pengene må man sige ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar