Åres bjergtur for Team Sol og Sommer, og gode venner i OCC, gik for en gangs skyld ikke til Pyrenærne, men Alperne. Fra Mittenwald ved Garmisch-Partenkirchen til Verona, syd-øst for Gardasøen. Knap 700 km og 15.000 hm.
Hmm.. 15.000 hm, det er altså meget! Opkørslerne i Alperne er generelt set både længere og stejlere end i Pyrenæerne. Og mere befolket/trafikeret.. men vores rejsearrangør PP-Cykelrejser, havde fundet gode veje med minimalt trafik i både de nordlige Alper og i Dolomitterne.
Allerede dag 1 var der dækket bord i bjergene. Jeg ville køre hold tre, for dels at være sammen med den bedre halvdel og så fordi programmet såmend var rigeligt dækkende.. men dag 1 skulle hold 1 og 2 køre Kühtai.. godt nok fra den "forkerte side", men alligevel.. Kühtai indgår i Ötstahler-Radmaraton løbet, som jeg gerne vil køre på et tidspunkt, så jeg overvejede kort at tage hold 2 dag 1... men kom gudskelov på bedre tanker, for opkørslen fra den østlige side er en alvorlig nyser, med længere etaper vel over 15%... tror alle var af for at trække! Som en af dem sagde: Det er første gang i 15 år jeg har måttet trække min cykel! Hold tre "nøjedes" med Pillar Höhe, som er 16,1 km lang med et gennemsnit på 5%. Den stiger meget uregelmæssigt og jeg noterede mig at stigningsprocenten en gang imellem svippede op på 13%.. ikke mange metre.. men alligevel. Udsigten på toppen var dog det hele værd.
Dagen sluttede af med en bedårende indruldning til Pfunds.. Alperne er smukke
Dag 2 stod den på Passo del Stelvio, alpernes næsthøjeste asfalterede pas på 2.757 m. Stigningen er på 24 km med en procent på 8%.. jamen hallo.. det er fanme seriøst! Jeg kan egentlig godt lide stigninger der er uregelmæssige, for de giver anledning til lige at puste ud når procenten kort falder.. men som gammelt militær-projekt er Stelvio velkontrueret.. procenten holder stort set fast alle 24 km op. Vejen er berømt, med sine 48 hårnålesving.. alle pænt skiltet.
Det er sjældent at man med et fotografi kan fange rette indtryk af stejlheden. Her er det dog lykkedes.. gang så op med 24 km!
Og endnu et par billeder mere.. vi er i gletcherland
Alt for let skulle dagen dog ikke være, så inden Stelvio skulle vi lige have en formiddagstur op over Reschenpas, som er berømt fordi der ligger en dæmningsø på toppen. Søen har blandt andet oversvømmet en by, komplet med kirke.
Nedturen fra Stelvio til Bormeo var helt igennem fantastisk. På grund af stenskred var vejen nemlig lukket. Vi hoppede over afspærringen og listede os igennem, og fik en af de mest berømte nedkørsler helt for os selv.. En helt igennem fantastisk oplevelse!
De første to dage havde vi såledet fået kørt små 5.000 højdemetre.. Velkommen i Alperne!
Hmm.. 15.000 hm, det er altså meget! Opkørslerne i Alperne er generelt set både længere og stejlere end i Pyrenæerne. Og mere befolket/trafikeret.. men vores rejsearrangør PP-Cykelrejser, havde fundet gode veje med minimalt trafik i både de nordlige Alper og i Dolomitterne.
Allerede dag 1 var der dækket bord i bjergene. Jeg ville køre hold tre, for dels at være sammen med den bedre halvdel og så fordi programmet såmend var rigeligt dækkende.. men dag 1 skulle hold 1 og 2 køre Kühtai.. godt nok fra den "forkerte side", men alligevel.. Kühtai indgår i Ötstahler-Radmaraton løbet, som jeg gerne vil køre på et tidspunkt, så jeg overvejede kort at tage hold 2 dag 1... men kom gudskelov på bedre tanker, for opkørslen fra den østlige side er en alvorlig nyser, med længere etaper vel over 15%... tror alle var af for at trække! Som en af dem sagde: Det er første gang i 15 år jeg har måttet trække min cykel! Hold tre "nøjedes" med Pillar Höhe, som er 16,1 km lang med et gennemsnit på 5%. Den stiger meget uregelmæssigt og jeg noterede mig at stigningsprocenten en gang imellem svippede op på 13%.. ikke mange metre.. men alligevel. Udsigten på toppen var dog det hele værd.
Dagen sluttede af med en bedårende indruldning til Pfunds.. Alperne er smukke
Dag 2 stod den på Passo del Stelvio, alpernes næsthøjeste asfalterede pas på 2.757 m. Stigningen er på 24 km med en procent på 8%.. jamen hallo.. det er fanme seriøst! Jeg kan egentlig godt lide stigninger der er uregelmæssige, for de giver anledning til lige at puste ud når procenten kort falder.. men som gammelt militær-projekt er Stelvio velkontrueret.. procenten holder stort set fast alle 24 km op. Vejen er berømt, med sine 48 hårnålesving.. alle pænt skiltet.
Her hviles i et af svingene. Hanne kigger op på næste sving.. hun har endnu ikke opdaget festfyrværkeriet bag hende :-) klik på billedet for større opløsning.
Det er sjældent at man med et fotografi kan fange rette indtryk af stejlheden. Her er det dog lykkedes.. gang så op med 24 km!
Og endnu et par billeder mere.. vi er i gletcherland
Alt for let skulle dagen dog ikke være, så inden Stelvio skulle vi lige have en formiddagstur op over Reschenpas, som er berømt fordi der ligger en dæmningsø på toppen. Søen har blandt andet oversvømmet en by, komplet med kirke.
Onde tunger vil dog lade vide, at præsten hældte for meget vand ud af ørene ;-)
Nedturen fra Stelvio til Bormeo var helt igennem fantastisk. På grund af stenskred var vejen nemlig lukket. Vi hoppede over afspærringen og listede os igennem, og fik en af de mest berømte nedkørsler helt for os selv.. En helt igennem fantastisk oplevelse!
De første to dage havde vi såledet fået kørt små 5.000 højdemetre.. Velkommen i Alperne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar