lørdag den 15. oktober 2016

Tænk på et tal - fx 32 - årets bjergtur

Årets bjergtur gik tilbage til Pyrenæerne, til Viggos sommerhus ved Middelhavskysten.

Vi var der også for to år siden, en dejlig tur for 12-13 personer. Gode ture hver dag, og så selvlavet mad på terrassen om aftenen.. Principppet var enkelt, en liste for hvem der skulle lave mad og rydde af, var lavet, og så var det ellers bare at åbne drikkevarekøleskabet og liste en god flaske vin ud i sommervarmen.
Her er det morgenmaden der står på bordet

Et kanon koncept Viggo har udviklet og lægger hus til. I år var der ikke mulighed for at få vore egne cykler derned, så Viggo havde fundet en udlejer i Spanien, der havde leveret cykler sat op til hver af os. De stod parat da vi kom.

Det er simpelthen ikke lykkedes mig at få vægten under kontrol i år, har levet for godt, så mod de normale 82 kg, vejede jeg 85 kg.. uha.. Det er sejt at slæbe op af de lange bjergsider.. Cyklerne stod med bjerggearing i for og med største tandhjul i bag på 28 tænder. Det er egentlig også fint nok, meen jeg havde taget betydeligt lettere gearing med, hvor største tandhjul er 32, så det var bare med at bygge cyklerne om. Ikke svært men super behageligt når stigningsprocenterne blev to cifrede! Lejecyklerne var fine, Giant TCR2 Advanced, i carbon og med 105gruppe på. De kan fås som nye til 10.500.. og jeg må sige at alt hvad der er dyrere.. og det er alt.. er finere fransk smørsmageri.. for det var fine cykler!  Kører man bedre på grej der koster 4 gange så meget? Ja, det gør man, men ikke så meget bedre!

Karsten Pilot skulle have været med, men var kommanderet på arbejde med kort varsel, han skulle flyve til østen om tirsdagen, så hans plads var afsat til en anden. Som ægte entusiast havde Karsten imidlertid taget cyklen ud til lufthavnen og hoppet i uniformen for at kunne komme ud til fingeren og sige farvel til os.. Fornemt! :-)
Stakkels Karsten! Til trods for uniformen var det os andre der skulle ud og flyve!


Teamet er klar til afgang

Turene gik som altid op i bjergene over grænsen til Spanien
Her er det Hanne der krydser grænsen

Men i år havde vi også en tur nordpå, til vinsmagning og et besøg på koncentrationslejren i Rivesaltes, der startede som interneringslejer for flygtningene fra Francos Spanien, og var i brug op til 80'erne i forbindelse med udvandringen fra Algeriet.
En køn tur op langs kysten, ikke så langt fra Finn og Lises lejlighed 
Viggo fører feltet an, landskabet nordpå er fladt 

På turen kom vi også forbi campingpladsen hvor Hanne havde sine sommerferier som barn

Turens Kongetape var syd på langs kysten og så ind i landet, retur over et pas ude ved kysten. Utroligt kønt, men også mange højdemetre. Du kan se en lille video af turen her:


Tak til Viggo for endnu en fantastisk tur!

Ingen kommentarer: