Ih.. da jeg vågnede i lørdags hvad jeg dælme sovet i hele 7 timer! Det bliver man altså et helt nyt menneske af :-)
Det går fremad, nu tager jeg kun panodil/ipren inden jeg går i seng.. har ikke længere brug for det i løbet af dagen. Meen, da jeg i søndags tog den lille 6 km tur gjorde det nu stadig ondt i skulderbladet.. ikke så meget som første gang, men en god varsel om at holde sig i ro. Fyssen siger, at den hurtigste vej frem er den langsomme.. hold dig i ro! Tror jeg gerne, jeg synes at mine fremskridt er store her knap tre uger siden, så jeg holder lige ro i en uge mere (skal nemlig til konference i næste uge, så det er et billigt løfte ;-)
Aftenerne går derfor med dagdrømmeri.. Den hidtil længste stigning jeg har kørt er Passo del Stelvio i italien.. 24 km med en stigningsprocent på 7,7%.. Den første stigning i Himalaya, fra Manali til Rotang passet er på hele 49 km! Til gengæld er den gennemsnitlige stigning kun på 4,4%, hvilket er helt menneskeligt.. blot skal den indiske trafik beherskes.. uha
Bjergkæden er den der skaber regnvejret, monsunen, i Indien, så det regner stort set altid her. Sådan så der ud, mellem bygerne, i denne uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar