lørdag den 17. juni 2017

Efter en uge

Efter en uge på morfin, lykkedes det mig i dag at overleve kun på panodiler og ipren. Det er gået rigtigt godt, og jeg måtte tage bilen op i klubben til "efter-træning-snak". Dejligt!

Morfin er slemt, men da ipren ej heller ligefrem er sundt, prøvede jeg at droppe den i går.. det gik imidlertid slet ikke. Iprenen er åbenbart helt afgørende for smertelindingen.. men når man kigger på skaderne er det nok også åbenbart.

Højre side er kun en markering, det er venstre side, ribbenene, der gør ondt!  Jeg sover ikke udpræget godt om natten, men skal blot tage et enkelt kig til sofaen om eftermiddagen før jeg skvatter i søvn. Har været på arbejde siden tirsdags, men det er godt nok ikke det mest effektive jeg endnu har lavet.

De siger jeg er skæv i kroppen, så jeg var en tur forbi lægen, der dog mente det var undskyldelig. Vi får at se.. I aften skulle jeg mixe drinks til Asgers 18 års fødselsdag, og oplevede smerter fra nye steder i venstre side.. som sagt, vi får se.

Men ellers gå det nu godt fremad, taget fremskridtet in mente, håber jeg lidt på at kunne komme forsigtigt tilbage til cyklen næste weekend. Håbet er som bekendt lysegrønt.. og jeg er født optimist!

Ingen kommentarer: