Tillidstyskland

Ikke tillidsbingo som de sorte spejdere på P3 spiller, men tillidstyskland. Sig Tyskland, og tankerne strejfer ridebukser, læderstøvler og grumset grønne politiuniformer, der venligt men bestemt skråler: ”Ausweiss, bitte!”

Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.

Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.

På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.

På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.

På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.