torsdag den 5. februar 2009

Pist væk

Se lige godt på dette billede af Svanemølleområdet! Er der noget der mangler?

Nemlig! Et charmerende lille gult hus med tårn, hvorfra man kan se til Sverige! 

VVM analysen for Nordhavsvejen er nu færdig, og Borgerrepræsentationen vedtog i sidste uge, at sende den i høring. VVM analysen omfatter to alternative linieføringer: En boret tunnel og den ovenfor afbillede overfladevej.

Den borede tunnel er fin, for den fjerner ikke vores hus, og fører ikke en motorvej gennem Østerbro, men den koster altså også 2 mia kroner ekstra. Borgerrepræsentationen vedtog derfor sidste år at bede regeringen om et tilskud. Stor var derfor spændingen, da regeringen, også i sidste uge, fremlagde infrastrukturplanen. Og tada... ?? nej desværre, der var ikke afsat to mia til Københavns kommune. Billedet overfor tegner sig derfor til at blive virkelighed.

VVM analysen skal nu i høring to måneder, hvorefter den ventes vedtaget af Borgerrepræsentationen der så samtidigt skal fastlægge den endelige linieføring. Og uden tilskud fra staten.. ja så er vore dage i det lille gule hus talte.!

Damn! Den eneste situation der ville være værre er, hvis de siger: Næ, i betragtning af finanskrisen har vi ikke brug for at udvikle Nordhavnen lige nu, så vi venter 10 år med at gå videre. Så er vi fanme stavnsbundet. 

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vi er et par mennesker der vil komme til at savne besøgene i 'det lille gule gæstfrie hus med tårnet'!
Kærlig hilsen
gæsterne

Per L Johansen sagde ...

Der vil altid være et lille gult gæstfrit hus for jer!