mandag den 2. marts 2009

Nordhavnsvejen - et beslutningsteoretisk mønstereksempel

Var til VVM-høring på Nordhavnsvejen i aften, og det var godt nok et mønstereksempel på hvordan man lander en løsning, så den ser fornuftig ud og samtidig er politisk realisabel.

På baggrund heraf kan jeg godt forudsige hvilken beslutning der tages, når Borgerrepræsentationen for sagen fremlagt til sommer.Vil du vædde med mig?

Der findes fem beslutningsmuligheder:
A1: En fremtidsikret cut-and-cover tunnel fra Lyngbymotorvejen til Strandvænget
A2: Tunnel fra Strandvænget til Nordhavnen
B: En boret tunnel fra Lyngbymotorvejen direkte til Nordhavnen
C: En udsættelse, dvs en ikke-beslutning.
D: En ikke-fremtidssikret cut-and-cover tunnel fra Lyngbymotorvejen til Strandvænget

A2 er naturligvis ikke en beslutning der kan tages uden A1. D er den løsning som Københavns Kommune har indgået forlig med staten om, men som har været droppet siden det blev afklaret, at den ikke kan håndtere en fremtidig havnetunnel, en østlig omfartsvej om København.

D koster 1,8 mia og A1 koster 2,3 mia.

Min forudsigelse siger, at Københavns kommune og staten finder en ordning på den halve mia A1 koster mere end D, og at A1 derfor gennemføres. Hvis de to parter ikke finder en løsning, sker der en udsættelse, svarende til C. Men det er ikke sandsynligt!

Og hvorfor nu det, når alle hidtil har italesat den borede tunnel, løsning B, som den foretrukne, og hvorfor egentlig ikke bare udsættelsen, C, nu hvor finanskrisen har gjort, at der ikke bliver udbygget i Nordhavnen de første mange mange år?

Først udsættelsen, hvorfor ikke? Jo, for det første er Nordhavnsvejen et forlig mellem regeringen og kommunen til financiering af metroringbanen, og den er hellig! Men derfor kunne politikerne jo godt springe i målet fsv nordhavnsvejen. Vi har i andre tilfælde set borgerrepræsentationen bryde aftaler med staten. Men, for det andet hørte vi i aften, at vi, uanset om Nordhavnen blev udbygget, har brug for vejen og har haft det i mange år. Og, over de næste 10 år vil vejtrafikken yderligere stige med 20%. Så derfor er en udsættelse ikke relevant.Nordhavnsvejen vil i en A1 version afløfte 20% af trafikken på de øvrige veje på Østerbro. Hertil kommer, at  Nordhavnsvejen er i øvrigt ikke nødvendig, i sig selv, for de kommende beboere i Nordhavnen, for de tager nemlig toget, hørte vi også. Og trafikforudsigelserne er da også stort set ens, uanset om der udbygges 200.000m2 eller 600.000 m2 i Nordhavnen. Italesættelsen er nemlig, at den nuværende trafikbelastning er rigeligt til, i sig selv, at begrunde en Nordhavnsvej. Derfor fremkalder finanskrisen altså ingen udskydelsesgrund i sig selv.

Hvorfor så A1 frem for B? Jo, ser vi på trafiktallene, giver en B løsning en trafik på kun 17.300 biler i døgnet, hvorimod A1+A2, og dermed en afkørsel på Strandvænget, der aflaster lokaltrafikken på Østerbro, giver 37.600 biler. Ja faktisk giver A1 alene, i sig selv, 31.600 biler. Da B koster 4,9 mia og A1+A2 koster 4,8 mia, må du godt finde mig den politiker, der vil bruge ekstra 100 mio på forslag B. Hertil kommer, at vi jo pt ikke har brug for A2, men kun A1, som kun koster 2,3 mia. Får man brug for A2 kan man jo overdække det lille frie stykke på Strandvænget, hvorefter vi har en fuld lige så god løsning som B, og de ekstra omkostninger hertil kommer først om 20 år! Derfor er A1 den helt oplagte her og nu.

Man glemmer bare lige at fortælle, og det er her beslutningsteoretikerne for alvor slikker sig om læberne, at trafikmodellerne er udført, uden at man har lavet begrænsninger på det eksisterende vejnet, hvorfor B kun tiltrækker de biler der alligevel skulle ud på den tomme Nordhavn. Spærrede man fx Strandvænget af for gennemkørende trafik, og derved tvang fjerntrafikken ud over Nordhavnen, ville man se en helt anden anden brug af tunnelen. Men så ville det ikke være så simpelt "kun" at bruge 2,3 mia på A1.

Man italesætter derfor nødvendigheden af en Nordhavnsvej uanset finanskrisens kæp i udbygningen af Nordhavnen og placerer bolden til højre ben i forhold til at lave en faseopdeling via A1+A2 frem for den meget dyrere og øjensynlige ubrugelige borede tunnel B.
Ekstraomkostningen ved A1 fremfor det oprindelige forlig, fremkommer ved at fremtidsikre cut-and-cover tunnelen med et ekstra spor i begge retninger og et rampesystem, som er forbredt på en forsættelse over i A2. Da regeringen just har vedtaget at lave en analyse af havnetunnelen, har de ej heller interesse i en ikke-fremtidssikker løsning. Der vil derfor blive fundet en løsning på financiereringen af den ekstra halve mia. Sker det ikke, kunne vi risikere at se borgerrepræsentationen udsætte hele projektet.

I øvrigt er der en halv mulliard ledninger, kabler og rør i Strandvænget. Hovedgasledninger, hovedkloak, kæmpe fjernvarmerør i flere forskellige udgaver, telekabler og massive strømkabler fra Svanemølleværket. Disse skal omlægges ved A1, men ej ved B. Nu er det bare så smart, at omkostningerne hertil påhvilker ledningsejerne, hvorfor omlægningerne er gratis for anlægsprojektet. 

Alt er derfor gjort for at politikerne kan tage, hvad der ligner en rationel beslutning. Nemlig en fremtidssikret øjensynlig billig men effektiv cut-and-cover tunnel fra Svanemøllekasernens vestlige side til kort ned af Strandvænget. At et hav af forudsætninger så også har været udsat for en cut-and-cover generer ikke store ånder. Det er næsten kriminelt!

Summa summarum: A1 vælges, for den synes at være både billigst og samtidigt at give mest valuta for pengene! Ikke et øje er tørt og politikerne kan genvælges. 

Det lille gule hus er eksproprieret inden der er gået et år fra i dag!

Ingen kommentarer: