tirsdag den 28. september 2010

Nu lakker det mod enden

Langsomt forsvinder aftenslyset og lygtetændingstiden sniger sig ind på os.

 Der er derfor ikke megen tid til hverdagstræningssessionerne, for lyset er væk allerede klokken 19:00, efter bare to timers tur. Indtil nu har vi klaret den ved gode intervalteknikker. For i virkeligheden behøver man ikke køre så langt for at få træning, bare intervallerne er hårde nok.

Først tre-fire individuelle 30-sekunderssprint undervejs ud mod legepladsen nord og vest for Farum. Herefter to runder rulleskift afsluttende med et par kilometers cykelløb, og så et hæsblæsende holdløb, en enkelt runde på lille Tyren for fuld knald.  Tilstrækkelig til ømme ben, at ramme makspuls og overveje om man ikke skulle kaste op i busskuret ved Farum. Og så for fuld skrald hjem, nu er vi jo varmet op.  To timers kanon træning!

Men, lige om lidt er der ikke en gang lys nok til to timer, så landevejs træningen hverdagsaftener indstilles efter på torsdag.

Øv!  Men jeg har andre planer, vent bare! ;-)

Ingen kommentarer: