onsdag den 24. november 2010

Et spark i røven og ud at løbe

.. er mantraet her i huset. Kroppen er bygget til at blive brugt, mangt og meget kan helbredes med en tur med høj puls i den friske natur.

Det gælder naturligvis ikke lige en brækket ankel, og dog.

De sidste 48 timer har jeg haft fantastisk ondt i benet, så jeg ringede i morges til hospitalet og spurgte, om ikke jeg måtte komme i dag, fremfor den skemalagte kontrol i morgen.

Det tog ikke mange splitsekunder at konstatere, at smerterne skyldes, at benet ikke kunne transportere giftstofferne fra hævelsen væk, venepumpen er jo ligesom ikke aktiv når anklen er fikseret! Jeg har derfor fået en slags sene-skede-hinde-betændelse af at ligge stille!

Den positive besked var, at knoglerne sad som de skulle og hævelsen praktisk talt var forsvundet! Så af med forbindingen og stingene. Ej noget gips, men blot en let støtte "støvle", som oven i købet skal afmonteres når jeg ligger i sofaen, så jeg kan komme til at vippe med anklen. Dels for allerede nu at påbegynde genoptræningen, men også for at få transporteret giftstofferne væk. Inaktivitet er roden til alt ondt, at bruge kroppen indgår i lægens behandling!

Jeg må dog ikke støtte på foden før efter nytår.

Så med moderne medicinkunst er en praktisk talt knust ankel lig med en operation, to døgns indlæggelse, små to uger med benet i vejret efterfulgt af 5-6 uger på krykker (nå ja og 10 skruer). De forventer ingen mén!,

Imponerende!

Ingen kommentarer: