Rust og ir

En af mine små hyggetjanser er at være webmaster på cykelklubbens hjemmeside, og den måske mest hyggelige del af den opgave er med jævne mellemrum at lave en ny afstemning om alt mellem himmel og jord. Afstemningernes formål er at skabe lidt fornyelse på siden, give mulighed for brugeraktivitet, skabe et kendskab til hinanden og måske give et lille grin.

Det er i al sin enkelthed slet ikke en lille opgave, hvorfor jeg gerne søger inspiration fra andre steder. Og her fandt jeg en overraskende forleden... på en cykelside blev der spurgt om man kunne nå gulvet med hænderne, med strakte ben forståes... Valgmulighederne gik lige fra noget der må være et slangemenneske værdig, til knapt at kunne bøje i hoften.  Den ved jeg nu ikke om jeg vil bruge.. men måske, for den er faktisk ikke helt irrelevant.

For lang tid siden droppede jeg udstrækning som princip efter træningen. Det er nemlig påvist, at det ingen betydning har for ømheden dagen efter... og sådan er det gået fint længe. Forleden skulle jeg så lige afprøve, om jeg kunne nå gulvet. Det har jeg som lettere hypermobil aldrig haft problemer med, men men men.. Det kunne jeg kun efter adskillige tilløb. Jeg er sgu blevet stiv, rusten i hængslerne...  Har det noget at gøre med den manglende udstrækning? Tja, det tror jeg, så nu må jeg hellere i gang, det skulle jo nødig blive nødvendigt at tilmelde sig et yoga-hold, uha uha

Andet der er rusten og irret er min nye superlampe. Selve lampen har det fint nok, men elektronikken i batteriet er ikke pakket ind så det kan tåle fugt. Og fugt, mudder, ja regn, er der sgu masser af i skoven. Og så hjalp det nok heller ikke, at jeg lige fik spulet cyklen uden at fjerne lampen :-(

Så nu ser kredsen sådan ud (klik evt for en større opløsning)

Nu prøver vi med ultralydsbad og pålodning af de elektronikkomponenter der er faldet af. Måske kan den bringes til at virke igen. Nå ja, og så har jeg i dag også afhentet en ny på posthuset, og den skal eddermanme pakkes ind i plastic!