Forleden var der en som bemærkede, at nu skulle der bare lige en lille efterårsrusker til, for at alle bladene ville ryge af træerne. Ja ja, tænkte jeg, de falder jo ikke på en gang uanset..
Men men men, da jeg parkerede bilen i morges hang de alle i deres flotte farver oppe på træerne. Da jeg kom ned til bilen ved fyraften, var de altså drønet ned, og træerne stod nøgne, medens græsplænen havde skiftet farve. Det må man kalde løvfald.
Nogle af os nåede at genoplive MTB-sæsonen inden skoven havde tabt sit grønne tyl og stierne var forvandlet til mudderpøle. Når man har prøvet fornøjelsen ved et godt flow i en frisk skov, kan jeg ikke undlade at have lidt ondt af resten af cykelklubben, der starter i skoven på lørdag. I regn, fedtet mudder og løvfald.
Det er synd, for de kommer ikke til at opleve MTB-sporten fra sin bedste side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar