Just hjemkommet fra årets Harzen tur med gode venner fra OCC, herunder den bedre halvdel af TeamSologSommer og med hovedet fuld af sjove, spændende og gode billeder.
OCC-drengene er altid gode for et par voksne vittigheder:
- jeg har skiftet mit vaskebrædt ud med en vaskemaskine .. med stor tromle og skyl
- den gigtpille var stor og den smagte ikke godt... Tyggede du den? Det var en stikpille!
Nok blev der festet igennem, men med 4511 hm på 274 km og et gennemsnit over de 22 km/t blev der ikke lagt på den lade side i dagtimerne. Vi kørte i tre hold, gourmetholdet, 2. holdet og 1.holdet. Et godt tegn på vores succes med 9-holdet var, at 1. holdet var ganske stort, men også, at vi kunne stille med et godt og jævnbyrdigt andet hold. Her huserede TeamSologSommer med undertegnede som træner, hyggeligt!
Efter førstedagens warm-up gik andendagens tur ind i det gamle DDR. Sidste år udråbt som en relativ flad tur.. wrong! Der var pænt med højdemetre. Gode men ikke alt for lange bakker. Tredjedagen var en klassikertur på langs i Harzen, sluttende med en led 10 km lang optur på 8%... på en hovedvej. Egentlig ikke så charmerende, men ellers er ruten nu fint nok, idet det tilsvarende fald deles ud over mange kilometre som en svag men jævn medvind. Vi spiste på gourmetholdets anbefaling af en restaurant "der windbeutel-könig", vandbakkelseskongen. De fleste skulle have pasta, men undertegnede skulle naturligvis prøve en laksemad i vandbakkelse.
Men, det er nu nok sidste gang vi prøver det. Holdet dagen før havde rykket rundt på bordene og ikke sat dem tilbage i den reglementerede vinkel på 45 grader på nærliggende sø! Fy! Hold da op for et møgfald vi fik af servitricen. Et usædvanligt grumt tilfælde af Ordnung muss sein...lige for det var helt komisk. Meen... og så havde de desværre ikke asparges, en guddommelig spise som vi desværre kun fik en dag.
Sidstedagen fandt vi så faktisk en kort tur ind i DDR, som var flad. Gennem en masse enge, køer, grønne græsmarker, og et par dieselmotorer fra førsteholdet der trak. Dejligt.
Og så kan jeg vel ikke komme uden om det, men hold da op for en hårrejsende oplevelse jeg havde. Nedad bliver der ikke lagt fingre i mellem, og rundt i et hårnålesving kørte jeg pludselig på fælgkanten på forhjulet. Dækket var punkteret! Jeg havde ikke lige tid til at se, hvor hurtigt jeg kørte på det tidspunkt, men under 40 km/t var den ihvertfald ikke! Det nåede lige at smutte igennem mit hoved, at jeg ikke kunne fortsætte rundt i svinget på fælgkanten, for risikoen for at den smed forenden var alt for stor. Tilsvarende kunne jeg jo ej heller bare bremse! Jeg var derfor nødt til at rette op, så jeg kom ind på gummiet igen, bremse og så lægge cyklen ned en gang til, for eller ville jeg have ramt autoværnet. Igen fælgen på, rette op, og denne gang kunne jeg så bringe cyklen til stop. Ikke kun jeg var chokeret, men også alle dem der kørte bag. Puha, det var noget af en nærved oplevelse. Det forhindrede mig dog ikke at køre stærkt igen, efter en lille pause. Lynet slår jo ikke ned to gange samme sted. Topfarten på turen blev lidt over 72 km/t, rigeligt for mig, selvom nogen af de andre mumlede noget om 85!
Hanne er blevet den fødte nedkører, med topfarter jævnt på den anden side af 50km/t og en guddommelig position på cyklen. En fornøjelse at se på.
Hotellet var et stort luksushotel, med en guddommelig morgenmadsbuffet, store værelser og strålende udsigt. Logistikken omkring aftensmiddage, bare og regninger lod en del tilbage. Det kunne godt bruge en god hotelmanager. Men fint med en stor indendørs pool, havde det regnet så meget som vejrudsigten forudsagde! Det gjorde det heldigvis ikke, så tiden blev brugt som den skulle.. på vejen!
Vi er på næste år igen!
OCC-drengene er altid gode for et par voksne vittigheder:
- jeg har skiftet mit vaskebrædt ud med en vaskemaskine .. med stor tromle og skyl
- den gigtpille var stor og den smagte ikke godt... Tyggede du den? Det var en stikpille!
Nok blev der festet igennem, men med 4511 hm på 274 km og et gennemsnit over de 22 km/t blev der ikke lagt på den lade side i dagtimerne. Vi kørte i tre hold, gourmetholdet, 2. holdet og 1.holdet. Et godt tegn på vores succes med 9-holdet var, at 1. holdet var ganske stort, men også, at vi kunne stille med et godt og jævnbyrdigt andet hold. Her huserede TeamSologSommer med undertegnede som træner, hyggeligt!
Efter førstedagens warm-up gik andendagens tur ind i det gamle DDR. Sidste år udråbt som en relativ flad tur.. wrong! Der var pænt med højdemetre. Gode men ikke alt for lange bakker. Tredjedagen var en klassikertur på langs i Harzen, sluttende med en led 10 km lang optur på 8%... på en hovedvej. Egentlig ikke så charmerende, men ellers er ruten nu fint nok, idet det tilsvarende fald deles ud over mange kilometre som en svag men jævn medvind. Vi spiste på gourmetholdets anbefaling af en restaurant "der windbeutel-könig", vandbakkelseskongen. De fleste skulle have pasta, men undertegnede skulle naturligvis prøve en laksemad i vandbakkelse.
Men, det er nu nok sidste gang vi prøver det. Holdet dagen før havde rykket rundt på bordene og ikke sat dem tilbage i den reglementerede vinkel på 45 grader på nærliggende sø! Fy! Hold da op for et møgfald vi fik af servitricen. Et usædvanligt grumt tilfælde af Ordnung muss sein...lige for det var helt komisk. Meen... og så havde de desværre ikke asparges, en guddommelig spise som vi desværre kun fik en dag.
Sidstedagen fandt vi så faktisk en kort tur ind i DDR, som var flad. Gennem en masse enge, køer, grønne græsmarker, og et par dieselmotorer fra førsteholdet der trak. Dejligt.
Og så kan jeg vel ikke komme uden om det, men hold da op for en hårrejsende oplevelse jeg havde. Nedad bliver der ikke lagt fingre i mellem, og rundt i et hårnålesving kørte jeg pludselig på fælgkanten på forhjulet. Dækket var punkteret! Jeg havde ikke lige tid til at se, hvor hurtigt jeg kørte på det tidspunkt, men under 40 km/t var den ihvertfald ikke! Det nåede lige at smutte igennem mit hoved, at jeg ikke kunne fortsætte rundt i svinget på fælgkanten, for risikoen for at den smed forenden var alt for stor. Tilsvarende kunne jeg jo ej heller bare bremse! Jeg var derfor nødt til at rette op, så jeg kom ind på gummiet igen, bremse og så lægge cyklen ned en gang til, for eller ville jeg have ramt autoværnet. Igen fælgen på, rette op, og denne gang kunne jeg så bringe cyklen til stop. Ikke kun jeg var chokeret, men også alle dem der kørte bag. Puha, det var noget af en nærved oplevelse. Det forhindrede mig dog ikke at køre stærkt igen, efter en lille pause. Lynet slår jo ikke ned to gange samme sted. Topfarten på turen blev lidt over 72 km/t, rigeligt for mig, selvom nogen af de andre mumlede noget om 85!
Hanne er blevet den fødte nedkører, med topfarter jævnt på den anden side af 50km/t og en guddommelig position på cyklen. En fornøjelse at se på.
Vi er på næste år igen!
1 kommentar:
Hvor ser I da ud til at råhygge jer.
Skønt at være med på denne måde.
Jørgen
Send en kommentar